HDAK00262U DAN; AFLYST - Sproghistorisk basiskursus - en hjælp til almen sprogforståelse

Gennem kurset Sproghistorisk basiskursus – en hjælp til Almen sprogforståelse erhverver den studerende viden om sproglige universalier, forskellige sprogtyper samt sprogets kategorier og den dertil hørende terminologi. På baggrund af disse grundforudsætninger fokuseres der i kurset efterfølgende på mere detaljeret viden om og forståelse af sprogtypologi, sproglig variation, sprogslægtskab, sproghistorie og mekanismerne bag sprogforandringsprocesser i bredeste forstand, herunder også sammenhængen mellem sprog og kultur i navnlig historisk og forhistorisk henseende.

Ovennævnte viden sætter den studerende i stand til dels at analysere konkrete sprogprøver med henblik på såvel synkron morfologisk og syntaktisk analyse som typologisk eller genetisk slægtskabsbestemmelse, dels at drage konklusioner om sprogslægtskabs betydning for forståelsen af især forhistoriske kulturforhold. Desuden lægges der i kurset stor vægt på, at den studerende sættes i stand til at formidle denne viden præcist og dækkende til forskellige typer af modtagere.

Sproghistorisk basiskursus – en hjælp til Almen sprogforståelse er således et særligt målrettet supplements- og inspirationskursus for studerende, der overvejer en karriere som gymnasielærer med undervisningskompetence i Almen sprogforståelse på stx-niveau, idet de igennem kurset opnåede specifikke og generelle kompetencer styrker den studerendes evne til i undervisningshenseende at dække store dele af følgende fem af i alt otte faglige mål for eleverne i læreplansbeskrivelsen for Almen sprogforståelse i bilag 8 i stx-bekendtgørelsen:

• Redegøre for sprogets kategorier og anvende en præcis terminologi herom.

• Gennemføre en syntaktisk analyse af en helsætning.

• Belyse forskelle mellem de sprog, de møder i gymnasiet.

• Anvende deres viden om […] sproghistorie til at redegøre for ordforråd. og forskellige former for orddannelse i typiske eksempler fra dansk og de sprog, de møder i gymnasiet.

• Anvende deres viden om […] sprog til at belyse sammenhænge mellem sprog og kultur.

   

Kurset giver følgende specifikke kompetencer:

Viden om og forståelse af:

• Sproglige universalier og sprogtypologi.

• Sprogets kategorier og den dertil hørende terminologi, herunder modeller for morfologisk og syntaktisk analyse.

• Distinktionen mellem synkroni og diakroni.

• Forholdet mellem skrift og udtale i et sproghistorisk perspektiv.

• Mekanismerne bag sprogforandring, herunder innovationer, produktivitet og arkaismer i en given sprogforandringsproces, regelmæssighed i lydforandring, tendenser i morfologisk, syntaktisk og semantisk forandring samt forholdet mellem konvergens og divergens.

• Sproglig variation, herunder sociolekter og dialekter samt ikke-standardsprogvarianters potentielle betydning for opklaring af sproghistoriske analyseproblemer.

• Forskellige typer af sprogslægtskab (genetisk, typologisk og arealtypologisk) og metoder til at bestemme disse sprogslægtskabstyper.

• Sammenhængen mellem sprog og kultur i navnlig historisk og forhistorisk henseende.