HDAK00262U DAN; AFLYST - Sproghistorisk basiskursus - en hjælp til almen sprogforståelse

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

The Basics of Language History

Kursusindhold

Gennem kurset Sproghistorisk basiskursus – en hjælp til Almen sprogforståelse erhverver den studerende viden om sproglige universalier, forskellige sprogtyper samt sprogets kategorier og den dertil hørende terminologi. På baggrund af disse grundforudsætninger fokuseres der i kurset efterfølgende på mere detaljeret viden om og forståelse af sprogtypologi, sproglig variation, sprogslægtskab, sproghistorie og mekanismerne bag sprogforandringsprocesser i bredeste forstand, herunder også sammenhængen mellem sprog og kultur i navnlig historisk og forhistorisk henseende.

 

Ovennævnte viden sætter den studerende i stand til dels at analysere konkrete sprogprøver med henblik på såvel synkron morfologisk og syntaktisk analyse som typologisk eller genetisk slægtskabsbestemmelse, dels at drage konklusioner om sprogslægtskabs betydning for forståelsen af især forhistoriske kulturforhold. Desuden lægges der i kurset stor vægt på, at den studerende sættes i stand til at formidle denne viden præcist og dækkende til forskellige typer af modtagere.

 

Sproghistorisk basiskursus – en hjælp til Almen sprogforståelse er således et særligt målrettet supplements- og inspirationskursus for studerende, der overvejer en karriere som gymnasielærer med undervisningskompetence i Almen sprogforståelse på stx-niveau, idet de igennem kurset opnåede specifikke og generelle kompetencer styrker den studerendes evne til i undervisningshenseende at dække store dele af følgende fem af i alt otte faglige mål for eleverne i læreplansbeskrivelsen for Almen sprogforståelse i bilag 8 i stx-bekendtgørelsen:

 

  • Redegøre for sprogets kategorier og anvende en præcis terminologi herom.

  • Gennemføre en syntaktisk analyse af en helsætning.

  • Belyse forskelle mellem de sprog, de møder i gymnasiet.

  • Anvende deres viden om […] sproghistorie til at redegøre for ordforråd. og forskellige former for orddannelse i typiske eksempler fra dansk og de sprog, de møder i gymnasiet.

  • Anvende deres viden om […] sprog til at belyse sammenhænge mellem sprog og kultur.

     

Kurset giver følgende specifikke kompetencer:

 

Viden om og forståelse af:

  • Sproglige universalier og sprogtypologi.

  • Sprogets kategorier og den dertil hørende terminologi, herunder modeller for morfologisk og syntaktisk analyse.

  • Distinktionen mellem synkroni og diakroni.

  • Forholdet mellem skrift og udtale i et sproghistorisk perspektiv.

  • Mekanismerne bag sprogforandring, herunder innovationer, produktivitet og arkaismer i en given sprogforandringsproces, regelmæssighed i lydforandring, tendenser i morfologisk, syntaktisk og semantisk forandring samt forholdet mellem konvergens og divergens.

  • Sproglig variation, herunder sociolekter og dialekter samt ikke-standardsprogvarianters potentielle betydning for opklaring af sproghistoriske analyseproblemer.

  • Forskellige typer af sprogslægtskab (genetisk, typologisk og arealtypologisk) og metoder til at bestemme disse sprogslægtskabstyper.

  • Sammenhængen mellem sprog og kultur i navnlig historisk og forhistorisk henseende.

Målbeskrivelser

Færdigheder i:

  • Morfologisk og syntaktisk analyse af konkrete sprogprøver fra kendte og ukendte sprog.

  • Analyse af konkrete sprogprøver med henblik på typologisk eller genetisk slægtskabsbestemmelse, herunder anvendelse af den diakron-komparative metode og begrundede overvejelser over givne ords etymologi samt anvendelse af evnen til at skelne mellem arve- og låneord ud fra kendskabet til mekanismerne bag sprogforandring.

  • Identificering af sprogslægtskabs betydning for forståelsen af især historiske og forhistoriske kulturforhold.

  • Formidling af ovenstående viden og forståelse præcist og dækkende til forskellige typer af modtagere.

 

Kompetencer i:

  • Applicering af ovenstående viden, forståelse og færdigheder på en undervisningssituation i Almen sprogforståelse på stx-niveau såvel som på andre sprogrelaterede formidlingssituationer.

  • Selvstændig og aktiv deltagelse i fagligt såvel som tværfagligt samarbejde om formidling af ovenstående viden, forståelse og færdigheder.

 

Således dækker kurset de faglige mål for fagelementerne Fagemne 1C, Fagemne 2C, Fagemne 3C, Tilvalg i Dansk A3 og Tilvalg i Dansk B3 under Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk, 2015-ordningen:

 

Eksaminanden kan:

  • præsentere og diskutere den eller de væsentligste problemstillinger inden for det valgte faglige område på en klar og nuanceret måde og med brug af områdets begreber

  • redegøre for det faglige områdes teorier og metoder og diskutere begge dele selvstændigt

  • anvende det faglige områdes analytiske værktøjer på relevant materiale

  • dokumentere overblik over og viden om det faglige område i dettes relevante historie dimension

  • indplacere væsentlige problemstillinger i en relevant teoretisk og historisk sammenhæng.

     

    Endvidere dækker kurset de faglige mål for fagelementerne Frit mundtligt emne A og Frit mundtligt emne B under Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk, 2015-ordningen:

     

    Eksaminanden kan:

  • fordybe sig i det valgte emne på egen hånd

  • indsætte det valgte emne i en teoretisk kontekst

  • forholde sig kritisk til både tekst og anvendte teorier

  • mundtligt redegøre for faglige problemstillinger samt formidle disse på en måde, som er i overensstemmelse med anerkendte konventioner for akademiske fremstillinger.

     

Undervisningsformen er holdundervisning med forelæsninger og studenteraktiviteter i form af bl.a. øvelser, semesteropgaver og mundtlige oplæg understøttet af audiovisuelle hjælpemidler.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 160,5
  • Holdundervisning
  • 42
  • Undervisningsforberedelse
  • 210
  • I alt
  • 412,5