HDAK00102U DAN; Henrik Pontoppidans store romaner

Henrik Pontoppidan (1857-1943) er en af de få danske forfattere, der har fået Nobelprisen – omend han måtte dele den med kollegaen Karl Gjellerup, fordi Det Svenske Akademi ikke fandt hans forfatterskab ‘idealisk’ nok. Pontoppidan skrev næsten udelukkende prosa; forfatterskabet strækker sig over mere end 60 år og 35 titler. Han skrev hovedsagelig i to genrer: noveller og romaner, og i grænselandet indrettede han selv en mellemgenre, som han kaldte ‘små romaner’.

Dette kursus skal handle om Pontoppidans store romaner. Af dem skrev han tre: Det forjættede Land (1891-95), Lykke-Per (1898-1904) og De Dødes Rige (1912-16). De rummer alle tre et tidsbillede af det danske samfund, men de udfolder også en eller flere menneskeskæbner, og de kan desuden hver for sig læses som en prøvende dialog med en af 1800-tallets tænkere: henholdsvis Leo Tolstoj, Friedrich Nietzsche og Arthur Schopenhauer.

Det er stor litteratur og noget af det bedste, der er skrevet på dansk. Når kurset er slut, vil de studerende have fået et kendskab til Pontoppidans liv, tid og tænkning, desuden til hans særlige litterære teknik (man har bl.a. talt om hans ‘tvesyn’). Et vigtigt tema vil være Pontoppidans beskrivelse af fænomenerne illusion og forførelse: Hvordan mennesker kan tage andres bevidsthed i brug til deres egne formål, samtidig med at de forførte mener at tjene sig selv eller en højere sag. Endelig vil der blive fokuseret på den ’variantproblematik’, som er et resultat af Pontoppidans særlige arbejdsmetode. Den betyder, at der findes flere trykte versioner af samme roman, og at fortolkeren derfor må overveje, hvilken version han lægger til grund for sin tolkning.