HBIB0009DU Kbh., Projektarbejde B: Big data - corpus and hypertext

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

Cph. Project: Big Data - Corpus and Hypertext

Uddannelse

Informationsvidenskab og kulturformidling

Kursusindhold

Digitaliseringen er i dag trådt ind i ny fase. Informationsmængderne vokser eksponentielt og digitaliseringen breder sig fra skanning af det ydre rum til kroppens indre og alt derimellem, biosfære, klima, kultur og samfund. Men digitaliseringen ændrer sig også i dybden. Vi bygger stadig flere betydningslag ind i stadig mere varierede funktionelle arkitekturer og der er opstået nye vidensformater, der udnytter internettets hypertekstuelle muligheder for at koble og afkoble vilkårlige informationsmængder.  ’Big Data’ er således ikke blot et modeord men også en paraply-betegnelse for en række nye synsvinkler og metoder, der kan bruges til at kuratere og analysere de voksende og stadig mere forskellige informationsmængder og korpora, ligesom der hele tiden udvikles nye metoder til at vise resultaterne. Kurset vil fokusere på nye former for korpusdannelse og nye vidensformater, som fx: homogene realtime-data, (Google’s Flu Predictor) heterogene real-time data (fx platforme for globale finans-markeder og webarkiver), Long Data (fx Google Books, sundhedsdata, digitaliserede kulturarvsmaterialer eller kosmiske data); adfærdsdata (lifelogging, tracking, digital footprints). Kurset bygges op omkring et holdbaseret arbejde med udvalgte fælles tekster og gruppevist projektarbejde omkring et tema eller case. Kurset vil endvidere introducere til kritiske vinkler på IT udviklingen generelt og til de teoretiske og metodiske spørgsmål, der knytter sig til de utraditionelle relationer mellem datamaterialet og de valgte analysemetoder.

Målbeskrivelser

Kompetencemål:

Modulet giver den studerende:

Viden om og forståelse af

  • Anvendte teorier og metoder.
  • Videnskabsteoretiske positioner med betydning for de anvendte teorier og metoder.

 

Færdigheder i at

  • Identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor temakursets emne.
  • Anvende teorier og metoder reflekteret i tilknytning til den selvvalgte problemstilling.
  • Analysere, diskutere og formidle den valgte problemstilling på en konsistent og sammenhængende måde.

 

Kompetencer i at

  • Demonstrere faglig fordybelse ud fra en kritisk, teoretisk samt analytisk diskuterende og reflekterende tilgang.
  • Reflektere over videnskabsteoretiske og metodologiske aspekter med relation til den valgte problemstilling.

 

Faglige mål:

Eksaminanden kan

  • Redegøre for og diskutere anvendte teorier og metoder.
  • Redegøre for videnskabsteoretiske positioner med betydning for de anvendte teorier og metoder.
  • Identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor temakursets emne.
  • Anvende teorier og metoder reflekteret i tilknytning til den selvvalgte problemstilling.
  • Analysere, diskutere og formidle den valgte problemstilling på en konsistent og sammenhængende måde.
  • Demonstrere faglig fordybelse ud fra en kritisk, teoretisk samt analytisk diskuterende og reflekterende tilgang.
  • Reflektere over videnskabsteoretiske og metodologiske aspekter med relation til den valgte problemstilling.

Eksempler på litteratur som tænkes anvendt på kurset:

  • Karin Knorr Cetina, Scopic Media and Global Coordination. In Lundby (ed.) Mediatization of Communicaiton. Handbook Of Communication Science. Mouton de Gruuyter, 2014.
  • Gitelman, L. (ed.) 2013. "Raw Data" is an Ozymoron. Cambridge: MIT Press.
  • Anna Munster 2013. An Aestesia of Networks. Cambridge. MIT Press.
  • Finnemann, N.O. 2014. Digital Humanities and networked digital media. Mediekultur. Vol 30, no 57.
Forelæsninger, øvelser, projektgruppearbejde, miniworkshops og vejledning.
Projektarbejdet har sit afsæt i semestrets temakursus. Temakurset indeholder
holdundervisning og oplægsseminarer. Temakurset introducerer endvidere
til projektarbejde, idet den studerende i løbet af modulet trænes i den
videnskabelige arbejdsform og skriveprocessen: problembeskrivelse og -
formulering, metodevalg og –anvendelse, analyse og refleksion samt skriftlig
formidling. De forskellige projektelementer trænes trinvis ved f.eks. øvelsesopgaver,
workshops eller lignende støttepunkter. Kursets undervisning understøtter
også etableringen af gruppearbejder.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 120
  • Eksamensforberedelse
  • 359,7
  • Holdundervisning
  • 68
  • I alt
  • 547,7
Point
20 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Prøveform: Fri mundtlig prøve (sagsfremstilling) med materiale.
Omfang: Mundtlig prøve: 30 min. inkl. votering, hvoraf 15 min. til eksaminandens
sagsfremstilling og 10 min. til dialog mellem eksaminator og eksaminand.
Ved gruppeprøve gives 20 minutter ekstra pr. deltager ud over én.
Projektopgave: Maks. 20 normalsider. Ved gruppeprøve forøges omfanget
med 8 sider ekstra pr. deltager ud over én.
Materiale: Projektopgave, der afleveres til den i eksamenplanen fastsatte
termin inden den mundtlige prøve.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt

Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Eksaminanden medbringer det indleverede materiale til eksaminationen. Andre hjælpemidler er ikke tilladt.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Sommereksamen 2016

Reeksamen

Samme prøveform som ordinær eksamen. August 2016