CSU2016112 Konkurrencestaten som den nye Velfærdsstat?

Se kursusbeskrivelsen på kampagnesiden for Copenhagen Summer University

Politikere, embedsfolk og forskere hævder ofte, at vi lever i konkurrencestatens tidsalder, og at reformer på alle centrale velfærdsområder derfor er nødvendige. Sådanne krav er foranlediget af den ntensiverede globale konkurrence, som fordrer forbedring af landets konkurrenceevne og væsentlige forandringer af velfærdsstaten, hvis denne skal overleve. Konkurrencestaten er dermed blevet et centralt begreb i forståelsen af aktuelle samfundsforandringer.

Dette kursus vil tage begrebet under analytisk behandling: Hvad er konkurrencestaten for en størrelse? Hvilke præmisser bygger den på og hvilke konsekvenser har denne forståelse for fremtidens Danmark? Er det velfærdsstatens redning eller ophør? Findes der overhovedet alternativer til konkurrencestatens politik?

Dit udbytte:

• En udvidet forståelse af velfærdsstatens forandringsproces set i lyset af konkurrencestaten.
• Den nyeste viden om globaliseringen og dens konsekvenser.
• Begreber til analyse af omstillingsprocesserne på centrale områder i velfærdsstaten på både mikro og makroplan.
• En dybere indsigt i udviklingen af nye former for offentlig styring, offentlig ledelse og implikationerne heraf.
• En udvidet forståelse af konkurrencestatens og velfærdsstatens dilemmaer og udfordringer – set fra hhv. statens, markedets og civilsamfundets side.
• En kvalificeret indsigt i sammenhængen mellem velfærdsstat, konkurrencestat og nødvendige og ønskelige forandringsprocesser.
• Mulighed for en reflekteret stillingtagen til de holdningsmæssige brydninger, der præger debatten om velfærdsstaten og dens fremtid.

Kursets indhold
Velfærdsstatens omstillingsprocesser henimod en konkurrencestat beskrives i form af fem tæt forbundne temaer:

1. Hvorfor har vi en velfærdsstat?
Hvad er den offentlige sektors formål og funktion – i går, i dag og i fremtiden? Er velfærdsstaten et koldkrigsfænomen? Hvorfor vokser diskussionen om
konkurrencestaten frem og hvad er diskussionen et svar på? Er konkurrencestatsbegrebet et deskriptivt, analytisk og/eller normativt begreb? Er konkurrencestaten en overgang til en markedsstat, hvor det private marked vil levere en større del af velfærdsydelserne? Overgangen til konkurrencestaten rummer
både økonomiske, politiske og demokratiske udfordringer og ikke mindst med konsekvenser for den offentlige sektor og ledelsen heraf.

2. Globaliseringen som udfordring
Globaliseringen omkalfatrer verden, hævder vi ofte. Virksomhederne agerer internationalt, og arbejdsmarkedet må løbende tilpasses. Konkurrencestaten hævdes at være svar på denne intensiverede internationalisering. Men stemmer forestillinger og argumenter om globalisering med den globalisering, der faktisk finder sted? Hvad er reelt kernen i udfordringen fra globalisering?

3. Sammenhængskraften som velfærdsstatens forudsætning
Sammenhængskraft er blevet et centralt begreb i den offentlige debat de sidste 20 år. Nye strømme af mennesker, trosforestillinger, kulturer og penge udfordrer samfundets sammenhængskraft.
Styrker eller svækker konkurrencestaten sammenhængskraften? Hvordan går det med forestillingerne om fællesskab, lighed og civilsamfundet, som antages at holde det danske samfund sammen? Eller er Danmarks problem at sammenhængskraften er
for stærk?

4. Civilsamfundet og ny organisatorisk dynamik
Innovation bliver et nøgleord. Det fordrer ledelse såvel som nye organisations- og samarbejdsformer. Men mål og regler findes stadigvæk, og mødet kan være hårdt, når organisatoriske idealer træffer virkeligheden. Kan civilsamfundet i en ny udgave være
svaret på mange af de udfordringer, vi står over for i konkurrencestatens tidsalder? Skal civilsamfundet levere velfærdsydelser i større målestok?

5. Politikinstrumenter
Evaluering, performanceindikatorer og tilsyn står centralt blandt de instrumenter, man har taget i brug i den praktiske håndtering af velfærdsydelser de senere år. Hvordan kan man forstå policy-instrumenter som både praktiske og demokratiske tiltag?
Vi har haft New Public Management i 30 år. Er det på tide at evaluere denne bølge?

Vi reflekterer løbende over de fem temaer i lyset af følgende tværgående ledetråde:

• Hvad ligger der i begreberne velfærdsstat og konkurrencestat?
• Hvad driver samfundsudviklingen i disse år, og hvilke grupper har bestemte interesser i denne udvikling?
• Hvad sker der med forholdet mellem privat og offentlig
  i disse år, og hvad er konsekvenserne?
• Hvordan betinger forskellige forklaringsmodeller
  synet på handlemuligheder i forhold til at
  forme fremtiden? Findes der alternativer til konkurrencestaten

Arbejdsformer

Kurset veksler mellem oplæg over aktuel forskning fra en række forskere, indspark fra særligt inviterede praktikere samt dialogskabende aktiviteter med og
mellem kursusdeltagerne.
Forberedelsen til kurset inkluderer akademiske tekster. Kurset afholdes på dansk, men engelske tekster forekommer.

Deltagere
Kurset henvender sig til ledere, konsulenter, journalister, undervisere, meningsdannere og andre nøglepersoner i offentlig, privat eller tredje sektor, som er involveret i velfærdsstatens omstillingsprocesser, dvs. fra fx stat, region, kommune, virksomheder i offentligt-privat samspil, arbejdsmarkedsorganisationer, politiske partier, ngo’er m.fl.
Deltagerne skal som minimum have en bacheloruddannelse eller tilsvarende forudsætninger.

Datoer
5 dage, 22. - 26. august 2016, kl. 9:00 – 16:30, Københavns Universitet, Frederiksberg Campus.

Kursusleder
Lars Bo Kaspersen, professor og institutleder ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Andre undervisere
Ove K. Pedersen, professor, Copenhagen Business School
Peter Dahler-Larsen, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Martin Møller Bøje Rasmussen, erhvervsforsker, Mandag Morgen
Rune Lykkeberg, kulturredaktør, Politiken
Nanna Mik-Meyer, professor, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Yderligere undervisere kan indgå.

Pris
19.000 kr. ekskl. moms. Prisen inkluderer undervisning, kursusmateriale og forplejning under kurset.