ASTK15648U  SEMINAR: Sådan tænker journalister

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

SEMINAR: Think like a journalist

Kursusindhold

Nogle offentlige institutioner og virksomheder synes at flyde på en sky af positiv omtale, mens andre kæmper for at blive bemærket. Nogle synes endda at tiltrække negative overskrifter på daglig basis.

Hvilken en af kategorierne, man ender i, afhænger i høj grad af, om man forstår medierne: Hvad er en god historie? Hvordan bliver den bedre – for journalisterne, men værre for én selv? Hvorfor synes medierne ikke, at dét DU synes er en god historie, er en god historie? Og hvorfor ender din gode historie med at være en helt anden historie, når medierne har haft fingrene i den?

Hvor mediehåndtering førhen foregik øverst i organisationen, starter samarbejdet med pressen i dag allerede på fuldmægtig-niveau. Derfor bør alle, der arbejder i det offentlige eller organisationer, grundlæggende forstå, hvordan pressen tænker – og hvordan man kan hjælpe pressen med at tænke på en måde, der fremmer organisationens sag. Dette kursus sætter deltagerne i stand til at forstå medierne og arbejde med journalisterne – undervist af en erfaren journalist, der selv startede karrieren som embedsmand i Finansministeriet.

 

Seminaret vil undersøge følgende temaer:

 

Hvad skal offentlige virksomheder med medierne?

Hvad sker der, når medarbejderen møder journalisten?

Hvordan håndterer man pressen?

Hvordan håndterer journalisten kilderne?

Hvordan fungerer medierne?

Hvordan sælger man sin historie?

Hvordan og hvornår køber journalisterne historien?

Hvad gør organisationerne, når krisen rammer?

Hvad gør journalister, når krisen rammer?

 

Kompetencebeskrivelse

Seminaret giver de studerende en meget konkret forståelse af, hvordan man fremmer sin offentlige virksomheds/institution i samarbejdet med journalister. Gennem både teoretiske tilgange, praktiske tilgange og konkrete øvelser vil de studerende få afmystificeret samarbejdet med journalister og lære, hvordan vejen til succes med sin politiske kommunikation går gennem en forståelse for, hvad begge parter skal have ud af samarbejdet. 

Målbeskrivelser
  • Forstå hvordan pressen arbejder.
  • Forstå forholdet mellem PR og journalistik
  • Tilegn de grundlæggende færdigheder, der kræves til at kommunikere med journalister

Lars Kabel (red): Nyheder i Nutid, Ajour 2009, 330 sider

Eva Tverskov og Kim Tverskov: Sådan gør journalister, Ajour 2008, 160 sider

Kresten Schultz-Jørgensen: Virksomhedens Omdømme, Gyldendal Business 2014, 292 sider

Slip din viden løs – håndbog i faglig formidling, Ajour 2013, 96 sider

Niels Krause-Kjær m.fl.: Christiansborg & journalistikken, åbenhed eller lukket kredsløb?  Ajour 2012 (s.65-96), 31 sider

Jannie Møller Hartley: Nyheder på Internettet, Handelshøjskolens forlag 2009; (s.53-80), 27 sider

Ræson 2012: http:/​/​raeson.dk/​2012/​antagelser-under-angreb-politisk-journalistik/​, 5 sider

Larsåke Larsson: PR and the media: A collaborative relationship? Nordicom 30 (2009) 18 sider. http:/​/​www.nordicom.gu.se/​sites/​default/​files/​kapitel-pdf/​279_larsson%20ol.pdf

Jo Robertson: Tell It All?: Challenging Crisis Communications’ Rules, Public Relations Journal Vol. 6, No. 1 , 19 sider http:/​/​www.prsa.org/​intelligence/​prjournal/​documents/​2012robertson.pdf

De indholdsmæssige forudsætninger er en grundlæggende forståelse for, hvordan offentlige institutioner fungerer og bedriver politik. En BA i et samfundsrelateret fag forudsættes. Det vil være en stor fordel, hvis den studerende følger nyhedsudviklingen dagligt.
Udover den teoretiske undervisning vil seminaret gå i dybden med en lang række konkrete nyhedshistorier/​PR-situationer som oplevet af læren selv. De studerende vil skulle løse konkrete kommunikationsopgaver undervejs i timerne.
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel seminaropgave
Krav til indstilling til eksamen

En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse

Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Underviser bedømmer opgaven med "Bestået/Ikke bestået".

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 30
  • Undervisningsforberedelse
  • 60
  • Forberedelse
  • 26
  • Øvelser
  • 20
  • Eksamensforberedelse
  • 30
  • Eksamen
  • 40
  • I alt
  • 206