ASTK15642U SEMINAR: Fattigdom og ulighed
SEMINAR: Poverty and inequality
Det er få problemstillinger, der vækker så intens debat som fattigdom og ulighed. Og det er med god grund: Udryddelsen af fattigdom og begrænsningen af ekstrem ulighed har været nogle af de helt centrale moralske motivationer for den type velfærdsstat, vi kender fra den vestlige verden i dag. Så langt er de fleste enige, at fattigdom og ekstrem ulighed er problemer der skal bekæmpes. Men enigheden om at fattigdom og visse typer uligheder udgør moralske problemer som skal bekæmpes, synes lammet af en lige så stor uenighed om, hvad begreberne faktisk betyder, til at det kan omsættes til politisk praksis.
På dette seminar angriber vi problemstillingerne fra et politisk teoretisk perspektiv og forsøger at finde en forståelse af begreberne, der kan virke som fælles grundlag på tværs af politiske skel. Vi vil forsøge at besvare spørgsmål som ”findes der fattigdom i Danmark?”, ”har vi for meget ulighed?”, og ”hvad er egentlig forholdet mellem fattigdom og ulighed?”.
Vi starter med at dykke ned i den politiske teori og læser nogle af de mest anerkendte svar på, hvordan vi skal forstå problemstillinger, der relaterer sig til fattigdom og ulighed. Ambitionen er, at vi kan bruge den politiske teori til at sige noget fornuftigt om vores praktiske virkelighed. Vi vil senere i forløbet anvende den politiske teori til at vurdere fattigdoms- og ulighedsanalyser af vestlige samfund, herunder særligt Danmark. På baggrund af de rapporter, analyser og cases om fattigdom og ulighed afsluttes seminaret med diskussioner om, hvorvidt fattigdom og ulighed udgør reelle problemer i lande som Danmark.
Foreløbig plan for undervisningsgange:
1 | Introduktion |
|
|
| Del 1: Lighed |
2 | Hvorfor lighed? I |
3 | Hvorfor lighed? II |
4 | Lighed i hvad: Ressourcer eller muligheder? |
5 | Lighed i hvad: Sundhed? |
|
|
| Del 2: Fattigdom |
7 | Hvad er fattigdom? I |
8 | Hvad er fattigdom? II |
9 | Metodiske tilgange: Budget- og indkomsttilgangene |
10 | Metodiske tilgange: Subjektive og afsavnstilgange |
|
|
| Del 3: Fattigdom og ulighed i praksis |
11 | Fattigdom i Danmark |
12 | Ulighed i Danmark |
13 | Fattigdom og ulighed i andre vestlige lande |
|
|
14 | Afslutning |
Seminarets målsætning er, at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at kunne:
Beskrive begreberne fattigdom og ulighed, og forholdet mellem disse
Beskrive konkrete samfundsmæssige problemer angående fattigdom og ulighed
Præsentere, sammenligne og analysere teoretiske hovedretninger vedrørende fattigdom og ulighed, og vurdere deres styrker og svagheder.
Beskrive og anvende forskellige tilgange og metoder til opgørelser af fattigdom og ulighed, og kunne vurdere deres styrker og svagheder ud fra et politisk teoretisk perspektiv
Følgende litteratur er en foreløbig litteraturliste. Læg mærke til at der vil blive læst uddrag bøgerne og at det derfor højst vil være nødvendigt at købe et par bøger. Resten er, eller vil blive gjort, tilgængelige på andre måder.
En endelig pensumliste vil forelægge ved seminarets start.
Kompetencebeskrivelse: Seminar skal udvikle de studerendes kompetencer til at læse og anvende politiske teoretiske tekster til at forholde sig til konkrete forhold omkring fattigdom og ulighed i den vestlige verden. Dette indebærer at få kendskab til centrale metoder til opgørelsen af fattigdom og ulighed, og kunne forholde sig kritisk til dem på baggrund af politisk teoretiske argumenter. Faget egner sig først og fremmest til personer som gerne vil have styrket sin viden om fattigdom og ulighed, og få arbejdet med begreber og problemstillinger på en måde som gør det lettere at systematisere sine tanker omkring emnerne, både akademisk og som de kommer til udtryk i den offentlige debat. Erhvervsmæssigt egner faget sig både til personer som ønsker at arbejde direkte med konkrete analyser af fattigdom og ulighed, fx i et ministerium, en kommune, en tænketank eller i en national eller international organisation, og personer som gerne vil fortsætte med at arbejde med politisk teori i den akademiske verden. |
|
Der er ingen formelle forudsætninger.
Undervisningen vil så vidt muligt inddrage praktiske cases til at illustrere teoretiske pointer, og der vil være et par eksterne oplæg sidst i forløbet.
- Kategori
- Timer
- Eksamen
- 38
- Eksamensforberedelse
- 20
- Forberedelse
- 10
- Holdundervisning
- 28
- Undervisningsforberedelse
- 90
- Øvelser
- 20
- I alt
- 206
- Point
- 7,5 ECTS
- Prøveform
- Skriftlig afleveringFaget afsluttes med en individuel seminaropgave.
- Krav til indstilling til eksamen
En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse
- Bedømmelsesform
- bestået/ikke bestået
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
Seminaret bedømmes af underviseren med ”Bestået/Ikke bestået”
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- ASTK15642U
- Point
- 7,5 ECTS
- Niveau
- Kandidat
- Varighed
- 1 blok
- Placering
- Blok 3
- Skemagruppe
- .
- Studienævn
- Statskundskab studienævn
Udbydende institut
- Institut for Statskundskab
Kursusansvarlige
- Esben Høgh (2-676a426b6875306d7730666d)
Fagkoordinator: Asmus Leth Olsen