ASTK15641U  SEMINAR: Politisk deltagelse og mobilisering

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

SEMINAR: Political Participation and Mobilization

Kursusindhold

Et centralt element i et velfungerende deltagelsesdemokrati er, at borgerne faktisk er politisk aktive. Det indebærer blandt andet, at de stemmer ved valg, engagerer sig i partier, er aktive i civilsamfundet osv. I dette kursus gennemgår og diskuterer vi empiriske studier af politisk deltagelse og hvad der virker til at mobilisere borgerne. Vi fokuserer især på valgdeltagelse, men der vil også blive lejlighed til at diskutere andre former for politisk deltagelse afhængigt af de studerendes interesse. Pensum vil hovedsageligt bestå af tekster, der anvender kvantitative metodiske redskaber, og eksperimentelle studier vil fylde en væsentlig del af pensum.

Seminaret forventes blandt andet at komme omkring følgende overskrifter:

  • Valgdeltagelsen i Danmark og i verden deskriptivt – nu og over tid.

  • Udvalgte rationelle faktorer til at forklare politisk deltagelse – fx afstand til valgstedet, information, valgets tæthed, mobilitet.

  • Udvalgte sociale og psykologiske faktorer til at forklare politisk deltagelse – fx familien, uddannelse, netværk, personlighedstype, politisk selvtillid, vane.

  • Frivilligt arbejde, donationer af penge og protestbevægelser.

  • Mobilisering – hvordan kan man aktivere flere borgere i politik? (forskningsmetoder og etik)

  • Mobilisering – Effekten af forskellige kampagneformer (brev, SMS, dør-til-dør, sociale medier mv.)

  • Mobilisering – Effekten af forskelligt indhold

  • Mobilisering – Udvælgelse af målgruppe og heterogene effekter

  • Perspektiver – Hvad er de næste udfordringer? Hvilke andre problemstillinger kan vi bruge vores viden om mobilisering til?

 

Vi vil i faget lægge særlig vægt på at diskutere, hvordan man mest hensigtsmæssigt studerer et fænomen som politisk deltagelse og vil således beskæftige os en del med forskningsdesigns og metode. Vi vil i den forbindelse også diskutere, hvordan man kan drage nytte af metoderne i en arbejdsmæssig sammenhæng udenfor universitetet. Den endelige undervisningsplan fastlægges i samråd med de studerende.

Faget er karakterbedømt og karakteren gives på baggrund af aktiv deltagelse i timerne samt de seminaropgaver, der afleveres undervejs. Den endelige opgaveform og mængden af opgaver vil blive fastlagt, når antallet af seminardeltagere kendes.

Hvad kan det bruges til?

Udover at øge de studerendes viden om politisk deltagelse og mobilisering er et hovedformål ved seminaret at forbedre de studerendes analytiske kompetencer i forbindelse med kritisk at vurdere forskningsdesigns og kvantitative studier. Derudover vil vi via opgaverne optræne evnen til selvstændig vidensproduktion og skriftlig formidling. Der lægges vægt på at forbedre de centrale politologiske håndværksmæssige færdigheder, hvilket kan være til gavn i de fleste job med et analytisk indhold. Endeligt kan særligt sektionen omkring mobilisering anvendes i en væsentlig bredere sammenhæng end valgdeltagelse, herunder i evalueringer og tilrettelæggelse af konkrete policy-initiativer. På den måde kan fagets metoder i høj grad bruges i fremtidige job i eksempelvis ministerier, større kommuner samt i konsulentbrancen.

 

Målbeskrivelser

Seminarets hovedfokus er at øge de studerendes empiriske og teoretiske viden om politisk deltagelse og mobilisering. Desuden er det centralt at forbedre de studerendes evne til kritisk at vurdere forskningsdesigns og metoder og til selv at gennemføre analyser af samfundsvidenskabelige problemstillinger. Der er særlig vægt på valgdeltagelse og metoder til at øge denne.

Målbeskrivelse:

  • Beskrive valgdeltagelsen og udviklingen tværs af demografiske grupper.
  • Præsentere centrale normative perspektiver og teoretiske retninger indenfor politisk deltagelse samt de udvalgte empiriske bidrag, der vil fremgå af seminarets pensum.
  • Præsentere forskellige typer af mobiliseringsværktøjer (Get-Out-The-Vote) og metoder til at undersøge effekten af sådanne initiativer.
  • Fortolke kvantitative studier om politisk deltagelse.
  • Kritisk vurdere eksisterende forskning indenfor politisk deltagelse og mobilisering ud fra forskningsdesign, metode og teoretisk bidrag.
  • Identificere relevante problemstillinger indenfor politisk deltagelse og selvstændigt analysere disse.

Note: Dette er en foreløbig pensumliste. De fleste af teksterne vil være på pensum i den endelige version, men idet det også er en ambition at præsentere den nyeste forskning, vil der komme enkelte helt nye tekster på og nogle andre vil blive fjernet. Den endelige pensumliste vil også blive præget af de studerendes interesser. Den endelige pensumliste vil forelægge inden semesterstart.

  • Abrajano, M. & Panagopoulos, C. 2011. Does language matter? The impact of Spanish versus English-language GOTV efforts on Latino turnout. American politics research, 39(4): 643-663.
  • Anderson, M. 2009. Beyond Membership: A Sense of Community and Political Behavior. Political Behavior, 31(4): 603-627.
  • Arceneaux, K. & Nickerson, D. W. 2009. Who Is Mobilised to Vote? A Re-Analysis og 11 Field Experiments. American Journal of Political Science, 53(1): 1-19.
  • Arceneaux, K. & Nickerson, D. W. 2010. Comparing Negative and Positive Campaign Messages Evidence From Two Field Experiments. American Politics Research, 38(1): 54-83.
  • Bhatti, Y., Dahlgaard, J. O., Hansen, J. H. & Hansen, K. M. 2014a. Short text messages and political mobilization: How treatment effects spread in households and families. American Political Science Association's Annual Meeting 2014. Washington, D.C.
  • Bhatti, Y., Dahlgaard, J. O., Hansen, J. H. & Hansen, K. M. 2014b. Kan man øge valgdeltagelsen? Analyse af mobiliseringstiltag ved kommunalvalget den 19. november 2013 København: Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
  • Bhatti, Y., Dahlgaard, J. O., Hansen, J. H. & Hansen, K. M. 2014c. Hvem stemte og hvem blev hjemme? Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 19. november 2013. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata, København: Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
  • Bhatti, Y., Dahlgaard, J. O., Hansen, J. H. & Hansen, K. M. 2015. Getting Out the Vote With Evaluative Thinking. American Journal of Evaluation.
  • Bhatti, Y. & Hansen, K. M. 2012. Leaving the Nest and the Social Act of Voting: Turnout among First-Time Voters. Journal of Elections, Public Opinion & Parties, 22(4): 380-406.
  • Bhatti, Y., Hansen, K. M. & Wass, H. 2012. The relationship between age and turnout: A roller-coaster ride. Electoral Studies, 31(3): 588-593.
  • Blais, A. 2006. What affects voter turnout? Annual Review of Political Science, 9: 111-125.
  • Blais, A. & St‐Vincent, S. L. 2011. Personality traits, political attitudes and the propensity to vote. European Journal of Political Research, 50(3): 395-417.
  • Blais, A., Young, R. & Lapp, M. 2000. The calculus of voting: An empirical test. European Journal of Political Research, 37(2): 181-201.
  • Bond, R. M., Fariss, C. J., Jones, J. J., Kramer, A. D., Marlow, C., Settle, J. E. & Fowler, J. H. 2012. A 61-million-person experiment in social influence and political mobilization. Nature, 489: 295-298.
  • Brady, H. & Mcnulty, J. 2011. Turning out to vote: The costs of finding and getting to the polling place. American Political Science Review, 105(1): 115-134.
  • Brady, H. E., Verba, S. & Schlozman, K. L. 1995. Beyond SES: A resource model of political participation. American Political Science Review, 89(02): 271-294.
  • Breman, A. 2011. Give more tomorrow: Two field experiments on altruism and intertemporal choice. Journal of Public Economics, 95(11–12): 1349-1357.
  • Burns, N., Schlozman, K. L. & Verba, S. 1997. The public consequences of private inequality: Family life and citizen participation. American Political Science Review: 373-389.
  • Coppock, A. & Green, D. P. 2015. Is Voting Habit Forming? New Evidence from Experiments and Regression Discontinuities. American Journal of Political Science: n/a-n/a.
  • Coppock, A., Guess, A. & Ternovski, J. 2015. When Treatments are Tweets: A Network Mobilization Experiment over Twitter. Political Behavior: 1-24.
  • Dale, A. & Strauss, A. 2009. Don't Forget to Vote: Text Message Reminders as a Mobilization Tool. American Journal of Political Science, 53(4): 787-804.
  • Davenport, T. C., Gerber, A. S., Green, D. P., Larimer, C. W., Mann, C. B. & Panagopoulos, C. 2010. The enduring effects of social pressure: Tracking campaign experiments over a series of elections. Political Behavior, 32(3): 423-430.
  • Enos, R. D. & Fowler, A. 2014. Pivotality and Turnout: Evidence from a Field Experiment in the Aftermath of a Tied Election. Political Science Research and Methods, FirstView: 1-11.
  • Enos, R. D., Fowler, A. & Vavreck, L. 2014. Increasing Inequality: The Effect of GOTV Mobilization on the Composition of the Electorate. The Journal of Politics, 76(1): 273-288.
  • Fieldhouse, E. & Cutts, D. 2012. The companion effect: household and local context and the turnout of young people. The Journal of Politics, 74(3): 856-869.
  • Franklin, M. N. 2004. Voter turnout and the dynamics of electoral competition in established democracies since 1945, Cambridge.
  • Franklin, M. N. & Hobolt, S. B. 2011. The legacy of lethargy: How elections to the European Parliament depress turnout. Electoral Studies, 30(1): 67-76.
  • Gerber, A., Huber, G., Doherty, D., Dowling, C. & Panagopoulos, C. 2012. Big Five Personality Traits and Responses to Persuasive Appeals: Results from Voter Turnout Experiments. Political Behavior: 1-42.
  • Gerber, A. S. & Green, D. P. 2000. The Effects of Canvassing, Direct Mail, and Telephone Contact on Voter Turnout: A Field Experiment. American Political Science Review, 94(3): 653-663.
  • Gerber, A. S. & Green, D. P. 2012. Field Experiments: Design, Analysis, and Interpretation, New York: W. W. Norton Limited.
  • Gerber, A. S., Green, D. P. & Larimer, C. W. 2008. Social Pressure and Voter Turnout: Evidence from a Large-Scale Field Experiment. American Political Science Review, 102(1): 33-48.
  • Gerber, A. S., Huber, G. A., Doherty, D. & Dowling, C. M. 2011. The big five personality traits in the political arena. Annual Review of Political Science, 14: 265-287.
  • Green, D. P., Mcgrath, M. C. & Aronow, P. M. 2013. Field experiments and the study of voter turnout. Journal of Elections, Public Opinion & Parties, 23(1): 27-48.
  • Han, H. C. 2009. Does the content of political appeals matter in motivating participation? A field experiment on self-disclosure in political appeals. Political Behavior, 31(1): 103-116.
  • Hobbs, W. R., Christakis, N. A. & Fowler, J. H. 2013. Widowhood Effects in Voter Participation. American Journal of Political Science.
  • Jennings, M. K., Stoker, L. & Bowers, J. 2009. Politics across generations: Family transmission reexamined. The Journal of Politics, 71(3): 782-799.
  • Kam, C. D. & Palmer, C. L. 2008. Reconsidering the effects of education on political participation. The Journal of Politics, 70(03): 612-631.
  • Karp, J. A. & Brockington, D. 2005. Social Desirability and Response Validity: A Comparative Analysis of Overreporting Voter Turnout in Five Countries. Journal of Politics, 67(3): 825-840.
  • Klofstad, C. A. 2007. Talk Leads to Recruitment: How Discussions about Politics and Current Events Increase Civic Participation. Political Research Quarterly, 60(2): 180-191.
  • Lijphart, A. 1997. Unequal Participation: Democracy's Unresolved Dilemma. American Political Science Review: 1-14.
  • Malhotra, N., Michelson, M. R., Rogers, T. & Valenzuela, A. A. 2011. Text messages as mobilization tools: The conditional effect of habitual voting and election salience. American Politics Research, 39(4): 664-681.
  • Matland, R. E. & Murray, G. R. 2012. An experimental test of mobilization effects in a Latino community. Political Research Quarterly, 65(1): 192-205.
  • Michelson, M. R. & Nickerson, D. W. 2011. Voter mobilization. pp. 228-242 I: James N. Druckman, D. P. G., James H. Kuklinski, Arthur Lupia (red.) Cambridge Handbook of Experimental Political Science. Cambridge: Cambridge University Press.
  • Nickerson, D. W. 2007. Does email boost turnout. Quarterly Journal of Political Science, 2(4): 369-379.
  • Nickerson, D. W. 2008. Is Voting Contagious? Evidence from Two Field Experiments. American Political Science Review, 102(1): 49-57.
  • Panagopoulos, C. 2013. Extrinsic Rewards, Intrinsic Motivation and Voting. The Journal of Politics, 75(01): 266-280.
  • Riker, W. H. & Ordeshook, P. C. 1968. A Theory of the Calculus of Voting. American Political Science Review, 62(01): 25-42.
  • Sinclair, B. 2012. The social citizen: Peer networks and political behavior: University of Chicago Press.
  • Sinclair, B., Mcconnell, M. & Michelson, M. R. 2013. Local Canvassing: The Efficacy of Grassroots Voter Mobilization. Political Communication, 30(1): 42-57.
  • Smets, K. & Van Ham, C. 2013. The embarrassment of riches? A meta-analysis of individual-level research on voter turnout. Electoral Studies, 32(2): 344-359.

Ca. 1100 sider i alt.

De faglige forudsætninger er statskundskabens grunduddannelse eller tilsvarende kendskab til politologiske og sociologiske teorier. Derudover forudsættes kendskab til forskningsdesign og kvantitativ metode på niveau med Metode 2 på grunduddannelsen. Stort set alle tekster der læses i løbet af semesteret har en kvantitativ tilgang, og derfor er en vis interesse for at tolke og arbejde med tal en nødvendighed. Det er til gengæld ikke en forudsætning, at de studerende har arbejdet med kvantitativ metode siden Metode 2 på grunduddannelsen. Endeligt skal det bemærkes, at faget ikke vil være specielt regne- eller statistiktungt i sit udgangspunkt (studerende må gerne være det i deres opgaver, men det er ikke et krav). Er du i tvivl om, hvorvidt du har de nødvendige forudsætninger, er du yderst velkommen til at kontakte underviseren pr. mail (jhh@ifs.ku.dk).
Seminaret vil veksle mellem underviseroplæg og diskussion i grupper og plenum.
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel seminaropgave
Krav til indstilling til eksamen

En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for seminaret.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for seminaret.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for seminaret.”
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 90
  • Forberedelse
  • 15
  • Øvelser
  • 25
  • Eksamen
  • 48
  • I alt
  • 206