ASTK15624U  Seminar: Det europæiske udenrigspolitiske samarbejde og EU som international aktør

Årgang 2015/2016
Uddannelse

Valgfag på specialiseringen "International Relations, Diplomacy and Conflict Studies"

 

Kursusindhold

Indhold: seminarets formål er at give indsigt i centrale spørgsmål i forbindelse med det udenrigspolitiske samarbejde i EU og EU som udenrigspolitisk aktør såvel empirisk som teoretisk. Det underliggende spørgsmål er, hvorvidt EU er en særlige type aktør på det udenrigspolitiske område både hvad angår beslutningstagning, politik og dets indflydelse på medlemsstaternes udenrigspolitik.

Strukturen i seminaret er at analysere tre væsentlige niveauer i forbindelse med EU´s udenrigspolitiske samarbejde: 1) Europas/EU´s udenrigspolitiske governance ( EU-niveaut), 2) Forholdet mellem medlemsstaternes og EU´s udenrigspolitik (det statslige niveau), 3) EU som international aktør (det internationale niveau). I forbindelse med hvert niveau behandles relevante empiriske og teoretiske spørgsmål. Seminaret består på denne baggrund af 4 generelle pinde:

- Diskussion af teoretiske tilgange til studiet af det udenrigspolitiske samarbejde i EU og EU som international aktør (neorealisme, neoliberal institutionalisme, konstruktivisme/ poststrukturalisme. Integrationsteoretiske tilgange mm.). Disse teoretiske problematikker løber igennem de tre nedenstående pinde, idet de i lidt forskellig form genfindes og diskuteres på alle tre niveauer. Diskussionerne vil forme sig som en bred vurdering af de forskellige tilganges frugtbarhed, idet der dog vil være en vis vægtning af spørgsmålet om konstruktivismens/poststrukturalismens udfordring til de rationalistiske tilgange på dette område.

- Hvordan kan  EU´s udenrigspolitiske beslutningssystem forstås? (En eller flere EU- udenrigspolitikker, den institutionelle udvikling, aktørerne i EU´s udenrigspolitik, udenrigspolitisk governance, samspillet og spændingen mellem den nationale udenrigspolitik og EU´s udenrigspolitik). Hvad er konsekvenserne af Lissabontraktaten?

-Hvordan er forholdet mellem medlemsstaternes udenrigspolitik og EU´s udenrigspolitik? Hvordan påvirker deltagelse i EU´s udenrigspolitik medlemsstaternes udenrigspolitik. I hvilken grad fører medlemsstaterne udenrigspolitik igennem EU? Har EU´s udenrigspolitik betydet et brud med traditionel statslig udenrigspolitik og i givet fald, hvordan ser den nye model ud). Til at belyse dette spørgsmål empirisk fokuseres på Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Sverige og især  Danmark.

- Hvad er  EU´s internationale rolle? (på hvilke områder spiller EU en rolle som udenrigspolitisk aktør, hvordan kan denne rolle karakteriseres, hvilken rolle spiller militære midler, er EU stadig en civilmagt/normativ magt). Der vælges en eller flere politikområder, der uddybes (som for eksempel EU´s militære rolle, rolle på klimaområdet, EU i FN, eller EU´s rolle i spændingsfeltet mellem politik og religion).

Kurset adskiller sig fra kurset "The European Union as a Global Actor" (ved Ian Manners) ved, at vinklen er bredere. Det behandler også 1) de udenrigspolitiske beslutningsprocesser i EU og 2) EU´s betydning for national udenrigspolitik (europæisering) med udvalgte eksempler. 3) EU som international aktør gives tilsvarende mindre vægt (det er et af 3 emner). Såfremt man følger begge kurser, kan det være nødvendigt at erstatte dele af litteraturen, der knytter sig til emnet EU som international aktør.

 

Hvad kan faget bruges til? Den viden der opnås er nyttig i forbindelse med arbejde inden for internationale organisationer, dele af centraladministrationen, som beskæftiger sig med internationale spørgsmål og EU, NGO´er samt journalistik.

Målbeskrivelser

For at kunne bestå skal man tilfredsstillende kunne:

 

  • Redegøre for den formelle beslutningstagning i EU's udenrigspolitik

  • Præsentere centrale tilgange til at forstå beslutningstagning i EU´s udenrigspolitik inklusive medlemsstaternes rolle

  • Præsentere de teoretiske hovedtilgange til at analysere EU som en international aktør og deres implikationer for konkret analyse

  • Kende og forstå baggrunden for de funktionelle og geografiske områder, hvor EU er en aktør/ikke aktør. Forstå distinktionen strukturel-konventionel magt.

  • Forstå debatten om EU som civilmagt/normativ magt

  • Kunne strukturere den teoretiske debat om EU´s betydning for medlemsstaternes udenrigspolitik, herunder europæisering.

  • Kunne give empiriske eksempler på medlemsstaternes betydning for EU's udenrigspolitik og omvendt (UK, Frankrig, Tyskland, DK, Sverige).

Bretherton, C & J. Vogler (2006) The European Union  as a Global Actor. London: Routledge.

 

M. Furness (2013) ’Who controls the European External Action Service?Agent Autonomy in EU External Policy’ European Foreign Affairs Review, vol.18, no.1, PP.103-126

 

Hill,C. og M. Smith, M. (2011) (eds.)  International Relations and the European Union. OUP

 

Keukeleire, S og T.Delreux (2014) The Foreign Policy of the European Union. Palgrave

 

Larsen, H (2005) Analysing Small State Foreign Policy in the European Union: the Case of Denmark. Palgrave

 

Larsen, H (2009) `A Distinct FPA for Europe? Towards a Comprehensive Framework for Analysing the Foreign Policy of EU Member States´ i European Journal of International Relations, vol. 15, no.3 , pp.537-66

 

Michalski, A (2013) ‘Europeanisation of National Foreign Policy: the Case of Denmark’s and Sweden’s Relations with China’ i Journal of Common Market Studies, vol.51., no.5:884-900

 

Moumoutitzis, K (2011) `Still Fashionable Yet Useless? Addressing Problems with Research on the Europeanization of Foreign Policy´ i Journal of Common Market Studies, vol. 49 (3):607-629.

 

Toje. A (2011) `The European Union as a Small Power´ i Journal of Common Market Studies, vol.49. no.1, pp.43-60. 

 

Wong, R and C. Hill (2011) (eds.) National and European Foreign Policies: TowardsEuropeanization. Routledge,

International politik på grunduddannelsen. Vilje til at påtage sig
mindst et mundtligt oplæg og en opponering på en opgave.
Diskussion på baggrund af studenteroplæg (10-15 minutter) om tekster inden for de tre blokke. En kort forelæsning knytter hver blok sammen. Pensum er på 1200 sider. Seminaret afsluttes med en opgave, som bedømmes bestået/​ikke-bestået
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Faget afsluttes med en individuel seminaropgave.
Krav til indstilling til eksamen

En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse

Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Seminaret bedømmes af underviseren med ”Bestået/Ikke bestået”

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28