ASTK15616U  SEMINAR: Global klimapolitik: Har demokrativet spillet fallit?

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

SEMIMAR: Global climate politics

Uddannelse

Kan indgå som en del af specialiseringen Politisk Teori

 

Elective in the Specialisation "International Relations, Diplomacy and Conflict Studies"

Kursusindhold

Et centralt spørgsmål i den internationale klimadebat er, hvorvidt det er muligt at skabe effektive klimaløsninger med demokratiske midler. Mange forskere og kommentatorer har erklæret demokratiet for utilstrækkeligt og kortsigtet i klimapolitik. Andre kritikere har hævdet, at demokratiet har spillet fallit. Argumentet er, at på grund af demokratiske regeringers korte levetid samt deres fokus på kortsigtet vælgermaksimering, egner demokratiet sig ikke til langsigtede globale beslutninger. Historien viser et mere nuanceret billede. Mange demokratiske lande og stater har vedtaget beslutninger, som angår bæredygtighed, sikkerhed og ansvar på langt sigt. Men siden COP15-mødet i København, hvor det ikke lykkedes verdens ledere at blive enige om en global klimaaftale, har der bredt sig en skepsis over for demokratiets mangler. Denne skepsis vil vi se nærmere på i dette kursus. 

 

Imidlertid findes der andre forklaringer, der kan kaste lys på den manglende globale klimaaftale. Ifølge en række politiske teoretikere kalder klimaudfordringerne ikke på mindre demokrati men mere demokrati. Problemet med den manglende vilje er, at regeringerne ikke har været gode nok til at søge opbakning og kommunikere klimaproblemernes opfang og alvorlighed i befolkningerne. Andre undersøgelser viser, at et overvejende flertal af de europæiske og amerikanske befolkninger bekymrer sig om klimaforandringer og gerne ser en mere progressiv klimapolitik.

 

I dette kursus skal vi læse og diskutere en række tekster der kaster nyt lys på, hvorvidt det demokratiske samfund er i stand til at løse langsigtede klimaforandringer. Særligt vil vi se nærmere på demokratiske politikeres incitamenter og politikker. Er det politikerne eller befolkningerne, der har kortsigtede interesser? Hvem er de progressive grupper? Hvilke institutionelle og samfundsmæssige initiativer kan fremme en demokratisk robust klimapolitik?

 

Seminaret består af følgende tre blokke:

  1. Tilgange til demokratisk klimapolitik og globale politikker.

  2. Tilgange til det institutionelle designs af klimapolitik.

  3. Fire cases (fx Amerikansk klimapolitik; issue linking med udvikling; Montreal vs. Kyoto; green growth).

 

Hvad kan seminaret bruges til?

Alle, der ønsker i fremtiden at beskæftige sig med globale udfordringer og politikker enten i den offentlige forvaltning eller privat konsulenthuse, vil have glæde af at diskutere politiske og sociale betingelser for global klimapolitik.

Målbeskrivelser

Seminarets målsætning er at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at kunne:

  • Beskrive abstrakte og konkrete udfordringer forbundet med klimaforandringer og politiske systemers institutionelle kapacitet til at løse disse udfordringer.

  • Præsentere centrale teoretiske retninger indenfor demokrati- og institutionel teori.

  • Anvende teorierne på konkrete cases.

  • Sammenligne og analysere teoretiske hovedretninger vedrørende globale udfordringer, demokratisk repræsentation og territorialitet.

  • Kombinere og syntetisere bidrag til den akademiske debat om forholdet mellem klimaforandringer og klimapolitik.

  • Vurdere gyldigheden af de forskellige teoretikeres argumenter.

1200 siders pensum:

 

1.    Introduktion til Demokrati og klimapolitik: Er demokratiet problemet eller løsningen?

  • David Held & Angus Fane Hervey “Democracy, climate change and global governance” [20 sider] [http:/​/​www.policy-network.net/​uploadedFiles/​Publications/​Publications/​Democracy%20climate%20change%20and%20global%20governance.pdf].

  • Nico Stehr “An Inconvenient Democracy: Knowledge and Climate Change” [6 sider] [Society, 2013, Vol.50(1), pp.55-60] [kb.dk].

  • John S. Dryzek, Hayley Stevenson “Global democracy and earth system governance” Ecological Economics 70 (2011) [side 1865–1874] [kb.dk].

 

2.    Hvad er et demokrati egentligt?

  • Christian Rostbøll (2011) Jürgen Habermas (København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag) [side 1-131].

  • Christian Rostbøll (2008) ”Deliberation, Aggregation and Negative Freedom” kapitel 1, I “Deliberative Freedom : Deliberative Democracy As Critical Theory” [side 19-44] [online bog - kb.dk].

 

3.    Kritik af demokratisk klimapolitik: demokratiet er udueligt I

  • Ingmar Persson & Julian Savulescu (2012). Unfit for the Future: The Need for Moral Enhancement” (Oxford: Oxford University Press) [ca. 100 sider]. Hele bogen, minus: s. 14-19, 35-41, kapitel 4 og 5.

     

4.    Kritik af demokratisk klimapolitik: demokratiet er udueligt II

  • Shearman, D., & Smith, J. W. (2007). The Climate Change Challenge and the Failure of Democracy (Westport: Praeger) [ca. 100 sider]. Hele bogen, minus kapitel 2, 3 og 4 (s. 19-74).

 

5.    Empirisk evidence? Hvad er det faktiske problem med demokratiet?

  • Thøgersen & Schrader, ”From Knowledge to Action – New Pats Towards Consumption”, J of Consumer Policy, Vol. 35 (2012), [side 1-5] [kb.dk].

  • Peter Gundelach, Bettina Hauge & Esther Nørregård-Nielsen (2012), Klimaets social tilstand (Aarhus Universitetsforlag) [ca 130 sider]. Hele bogen, minus kapitel 1, 6, 8. [http:/​/​nyheder.ku.dk/​alle_nyheder/​2012/​2012.6/​viden_om_co2_paavirker_ikke_unge/​Klimaets_sociale_tilstand_2012.pdf/​].

  • Democracy Index (2012) og opinionsmålinger (Eurobarometer) [på Absalon].

 

6.    Viden & Institutionel teori I (case I)

  • Hayek, F. A, “The use of knowledge in society” The American economic review, 1945, Vol. 35(4), [side 519-530] [kb.dk].

  • List & Pettit ”Group Agency” (Oxford: University Press) [side 1-104].

     

7.    Design & Institutionel teori II (case I)

  • Elinor Ostrom (1990) “Governing the Commons: The Evolution of Institutions for Collective Action” (Cambridge University Press) [1-57 sider].

  • Elinor Ostrom (2012) “Green from the Grassroots” [http:/​/​www.project-syndicate.org/​commentary/​green-from-the-grassroots] [side 1-3].

  • Steve Rayner (2010) “How to eat an elephant: a bottom-up approach to climate policy”, Climate Policy, vol. 10 [side 615–621] [kb.dk].

 

8.    Case I: Montreal vs Kyoto

9.   Institutionel kapacitet (case II)

  • IPCC 2007, kapitel 17 “Assessment of adaptation practices, options,constraints and capacity” [http:/​/​www.ipcc.ch/​pdf/​assessment-report/​ar4/​wg2/​ar4-wg2-chapter17.pdf] [side 719-743].

  • Raymond Plant (2009) ”The Neo-Liberal State” (Oxford University Press), kapitel 4 (Social Justice: A Mirage?), kapitel 7 (Social Justice and the Welfare state: institutional problems)og kapital 13 (Concluding reflections) [75 sider]. [online book kb.dk]

10.  Case II: Green Growth

11. Demokrati og ressource beskyttelse(case III + case IV)

  • Inge Kaul and Ronald u. Mendoza (2011) Advancing the concept of public goods [UN Development Studies] [side 1-34] [http:/​/​web.undp.org/​globalpublicgoods/​globalization/​pdfs/​KaulMendoza.pdf].

  • Simon Caney (2009) “Climate Change, Human Rights, and Moral Thresholds”, kapitel 2, online-bog på kb.dk: Stephen Humphreys (2009), Human Rights and Climate Change (Cambridge), s. 69-90.

12. Case III: Global klimapolitik og udvikling (issue linking)

 

13. Case IV: Amerikansk klimapolitik

14. Individuel opgavevejledning.

 

Der kan forekomme ændringer i undervisningsplanen.

De indholdsmæssige forudsætninger er PTI på BA-uddannelsen samt interesse for klimapolitik, institutionalisme, globalisering og demokrati-teori.
Seminaret vil være en kombination af forelæsninger, skriftlige og mundtlige studenteroplæg og diskussion samt eventuelt inddragelse af gæsteforelæsere.
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel seminaropgave
Krav til indstilling til eksamen

En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for seminaret.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for seminaret.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for seminaret.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28