ASTK15615U  SEMINAR: Samarbejdsdreven politikskabelse - offentlig sektor innovation?

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

SEMIMAR: Co-creation of policies - public sector innovation?

Kursusindhold

Samarbejdsdreven politikskabelse er samarbejder, hvor borgere, foreninger, virksomheder eller andre civilsamfundsaktører samarbejder med offentlige organisationer med henblik på at skabe bestemte politikker eller politiske resultater. Sådanne ’kollaborative arrangementer’ har i stigende grad vundet indpas som nye elementer i offentlig forvaltning, og repræsenterer efter nogens opfattelse et nyt paradigme: ’new public governance’, som erstatter det tidligere dominerende New Public Management paradigme.   

    Formålet med dette seminar er en systematisk og kritisk undersøgelse af, hvilke faktorer der driver denne udvikling, og hvilke implikationer den har. Er drivkraften for denne samskabelse den offentlige sektor selv, og et resultat af det konstante pres på (kommunale) forvaltninger for at levere services billigere og mere effektivt? Eller kommer presset for samskabte politikker i lige så høj fra borgerne eller andre private aktører, som vil have indflydelse på implementeringen af services, og som i stigende grad ønsker skæddersyede løsninger?

    I analysen af denne nye politikform vil indgår fire forskellige typer af litteratur. For det første litteratur som definerer og behandler dette fænomen som offentlig sektor innovation. For det andet litteratur om netværksstyring/governance, for det tredje litteratur om borgerdeltagelse – og inddragelse og for det fjerde litteratur om magt og demokrati. Sidstnævnte vil indgå i forbindelse med vurdering af de bredere samfundsmæssige implikationer af samskabte politikker. 

Målbeskrivelser

Seminarets målsætning er at sætte den studerende i stand til, efter endt undervisning at kunne:

 

  • Beskrive hvad samarbejdsdreven politikskabelse er, og redegøre for konkrete eksempler herpå fra forskellige forvaltningsområder

  • Redegøre for hvorledes forskellige teoretiske tilgange kan anvendes til analyse af denne type politikskabelse

  • Redegøre for hvordan samarbejdsdreven politikskabelse adskiller dig fra mere traditionelle typer af offentlig forvaltning

  • Samtænke og anvende de forskellige præsenterede teorier i analysen af konkrete eksempler på samarbejdsdreven politik

  • Konkretisere en sådan analyse i forhold til én eller flere af de cases, som den studerende selvstændigt arbejder med

  • Forholde sig kritisk til de anvendte teoriers rækkevidde og forklaringskraft; især i forhold til arbejdet med casen.

Følgende 4 blokke af litteratur vil indgå i seminaret:

Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor.

Bason, C.(2010) Leading Public Sector Innovation: Co-Creating for a Better Society. Policy Press: Bristol, UK.

Sørensen, E. og Torfing, J. (red.)(2011) Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor. DJØF Forlag: København.

Healey, P. (1997). Collaborative Planning. Shaping Places in Fragmented Societies. Macmillan: Basingstoke & London.

 

Netværksstyring/​governance

Bang, H. (ed.)(2008) Governance as social and political communication. Manchester University Press, Manchester, UK.

Newman, J. (2001) Modernizing Governance. New Labour, Policy and Society. Sage: London.

Hajer, M.A. &  Wagenaar, H. (eds.)(2003) Deliberative Policy Analysis. Understanding Governance in the Network Society. Cambridge University Press: Cambridge, UK.

 

Borgerdeltagelse/​-inddragelse

Hoff, J. og Quentin, G. (eds.)(2015). Community Governance and Citizen-Driven Initiatives in Climate Change Mitigation. Routledge: London (in print).

Rowe, G. og Frewer, L.J. (2005). A Typology of Public Engagement Mechanisms, Science, Technology and Human Values, Vol. 30, no. 2, pp. 251-290.

 

Magt og demokrati

Foucault, M. (1994) Power, ed. J.D.Faubion, Free Press: New York.

Dryzek, J. S. (2000) Deliberative Democracy and Beyond.Liberals, Critics, Contestations. Oxford University Press: Oxford.

Undervisningsformen vil bestå af tre elementer:

• 1-2 oplæg ved underviser indenfor hver af de fire litteraturblokke.
• Øvelser på baggrund af udleverede artikler eller opgaver, som løses i større eller mindre grupper
• Undervisningen vil lægge op til, at de studerende vælger en case at arbejde med, som dels skal præsenteres mundtligt i gruppe, og dels skal være omdrejningspunkt for den studerendes skriftlige opgave. Hvis der er interesse for det, vil der være mulighed for at indhente egen empiri gennem besøg i en kommune via undervisers kontakter. Dette kan være særlig relevant for de studerende, der ønsker at arbejde videre med seminarets problemstillinger i form af fx et speciale
En forudsætning for deltagelse i seminaret er en samfundsvidenskabelig BA-grad, eller 2 års studier på Statskundskab.
Herudover interesse for emnet og aktiv deltagelse.
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel seminaropgave
Krav til indstilling til eksamen

En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for seminaret.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for seminaret.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for seminaret.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28