ASTK15340U  SEMINAR: Videregående kvantitative motoder: Kausal inferens inden for studiet af politisk adfærd

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

SEMINAR: Videregående kvantitative motoder: Kausal inferens inden for studiet af politisk adfærd

Uddannelse

(Obligatorisk kursus i specialiseringen: Politisk Adfærd og anvendt videregående kvantitative metoder)

 

 

Kursusindhold

Kausalitet betyder årsagsforhold, og kausal inferens handler om at undersøge om ét fænomen påvirker et andet – og hvor stor en eventuel påvirkning er. I de senere år har man inden for samfundsvidenskaben oplevet en sand “credibility revolution" med et stadig stigende fokus på, hvordan man kan udtale sig om kausale effekter. I tråd med denne udvikling er formålet med kurset, at introducere de studerende til forskellige forskningsdesigns og statistiske metoder til at drage kausale slutninger – og med særligt fokus på problemstillinger inden for politisk adfærd. Der vil især blive lagt stor vægt på designs, da et veldesignet studie ofte mindsker behovet for at anvende avancerede statistiske teknikker. Der vil også være en introduktion til, hvordan man udfører diverse statistiske analyser i relevante statistik-programmer.

 

Seminaret forventes struktureret omkring følgende metoder:

  • Introduktion til logikken bag kausal inferens.

  • Brush-up på multivariat (OLS og logistisk) regressionsanalyse

  • Regression discontinuity designs

  • Fixed og random effects modeller

    Udover ovennævnte metoder kan vi i et vist omfang komme ind på en række andre teknikker til kausal inferens afhængig af interesse og behov.

Målbeskrivelser

Der vil lægges vægt på, at de studerende opnår kompetencer til at forstå, udføre, tolke og præsentere undersøgelser med udgangspunkt i de forskningsdesigns og metoder, der fremgår af pensum, og at denne anvendelse sker i sammenhæng med teorier om politisk adfærd.

 

Kriterier for målopfyldelse:

  • Fortolke kausale studier og videreformidle resultaterne til et bredere publikum.
  • Identificere relevante designs og teknikker for at løse politologiske problemstillinger.
  • Analysere kausale politologiske problemstillinger og formidle resultaterne.
  • Reflektere over fordele og ulemper ved de forskellige designs og teknikker fra kursets pensum og kritisk vurdere andres og eget arbejde i forhold til en ambition om at foretage kausal inferens.

 

 

Det vil til undervisningsstart forelægge et endeligt pensum. Der vil blive anvendt nyeste artikler fra førende politologiske videnskabelige tidsskrifter.Som et par artikler kan nævnes:

 

  • Enos, R.D. (2015). “What the Demolition of Public Housing Teaches Us About the Impact of Racial Threat on Political Behavior.” American Journal of Political Science, forthcoming.

  • Enos, R. D. & Hersh, E. (2015). “Elite Perceptions of Electoral Closeness: Fear in the Face of Uncertainty or Overconfidence of True Believers?,” British Journal of Political Science, forthcoming.

  • Bhatti, Y. & Hansen, K.M. (2015) The Effect of Residential Concentration on Voter Turnout among Ethnic Minorities. International Migration Review, forthcoming.

  • Bhatti, Y. & Hansen, K.M. (2012) Leaving the Nest and the Social Act of Voting: Turnout among First-Time Voters. Journal of Elections, Public Opinion and Parties 22 (4):380–406.

  • Dinesen, P.T. & Sønderskov, K.M. (2015) Ethnic Diversity and Social Trust: Evidence from the Micro-Context. American Sociological Review, forthcoming

  • Dinesen, P.T. & Sønderskov, K.M. (2014) Danish Exceptionalism : Explaining the Unique Increase in Social Trust over the Past 30 Years. European Sociological Review, Vol. 30, No. 6, 2014, p. 782-795.

  • LaCour, Michael, and Donald Green. 2014. "When Contact Changes Minds: An Experiment on Transmission of Support for Gay Equality." Science 346(6215): 1366-1369.

  • Zuckerman, A. S. (2005) The Social Logic Of Politics: Personal Networks As Contexts For Political Behavior: Temple University Press

  • Nickerson, D. W. (2008) Is Voting Contagious? Evidence from Two Field Experiments. American Political Science Review, 102(1): 49-57.

  • Bond, R. M., Fariss, C. J., Jones, J. J., Kramer, A. D., Marlow, C., Settle, J. E. & Fowler, J. H. (2012) A 61-million-person experiment in social influence and political mobilization. Nature, 489: 295-298.

     

    Faget giver en bedre forståelse af politisk adfærd og politiske processer: Mange politiske tiltag har som formål at påvirke borgernes adfærd og i den sammenhæng bidrager den politiske adfærdsforskning med en forståelse af, hvilke konsekvenser den førte politik kan forventes at have for menneskers adfærd. Som eksempel kan nævnes betydningen af politiske kampagner, anvendelse af performance mål i den offentlige sektor. Her kan den politiske adfærdsforskning bidrage med viden om, hvordan befolkningen reagerer på information og dermed udgøre et oplyst grundlag at føre politik på.

Det forudsættes at man har gennemført Metode 2, Almen Statskundskab og Sammenlignede Statskundskab eller tilsvarende.
Undervisningen er tilrettelagt således at vi først gennemgår designs/statistiske metoder samt artikler, som anvender metoderne, på holdet, hvorefter de studerende arbejder videre med teknikkerne til undervisningen samt som undervisningsforberedelse.




Som et særligt element indgår en heldags workshop om eksperimenter også som en del af kurset. Denne varetages af en af verdens førende eksperimentelle forskere inden for politisk adfærd, Donald P. Green (Columbia University).



Seminaret afsluttes med en karakterbedømt skriftlig opgave
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel seminaropgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28