ASOK15415U Å - Udbydes IKKE Forår 2016 - (Kvalitative udforskninger af mænds levede liv og maskuliniteter)

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

Z - Is not offered Spring 2016 - (Qualitative research methods into mens’ lives and masculinities)

Uddannelse

Kursustitel:
Kvalitative udforskninger af mænds levede liv og maskuliniteter/Qualitative research methods into mens’ lives and masculinities

KA Teorifag (2005 studieordningen)

KA Teori og Metode (2015 studieordningen)
 

Kursusindhold

Kurset byder på et indblik i maskulinitetsforskningens mangfoldighed, både med henblik på metodiske tilgange og teoretiske positioner.

Kurset lægger vægt på empatiske og nytænkende undersøgelsesveje. Derfor vil vi læse, diskutere og eksperimentere med fænomenologiske, sensitive og visuelle kvalitative metoder. Vi ser på klassiske fænomenologer, læser tekster om udforskning af tabuiserede emner og forholder os til undersøgelsesveje indenfor udforskninger af multiple betydningsdannelser.

Vi læser og diskuterer fremtrædende teorier og tekster indenfor feltet ’Mandeforskning’. Vi ser på den kritiske maskulinitetsforskning, ligestillingsdiskurser og nyere relationelle og situerede tilgange til beskrivelse af mænds levede liv.

Vi diskuterer begreber som mandighed og maskulinitet og tilgange til at undersøge og analysere dem. Vi ser nærmere på den nyere nordiske maskulinitetsforskning og hvad der rør sig nu. Er der brug for andre eller nye metoder til udforskning af mænds levede liv? Hvilke problematikker og temaer tager mandeforskningen op? Hvordan bidrager det til kønsforskningen? Hvordan bidrager det til sociologien?

 

 

Foreløbigt program:

Undervisningen vil indeholde forskellige elementer: teori og temaer, metoder og tilgange og vejledning mens eleverne producerer egen empiri. Nedenstående er foreløbige forslag til indholdet:

 

1. Introduktion til faget

  • Hvad kan vi bruge mandeforskning til?
  • Et lille historisk rids
  • Hvordan kan vi forholde os til begreber som ’maskulinitet’ og ’mandighed'?
  • Hvordan kan vi udforske mænds levede liv? Kræver det særlige metoder?

 

2. Klassiske perspektiver på mænd i kønsforskning

  • Direkte og indirekte kønshierarkier
  • (selv)Kritisk maskulinitetsforskning
  • Maskulinitet som stereotyp og forskel

3. Fænomenologi – tilgang og praksis

  • Hvad kendetegner fænomenologisk forskning?
  • Hvordan gør man og hvorfor?

4. Flydende betydninger, multiplicitet, situeret viden og validitet

  • Hvad kan vi egentlig vide, når vi udforsker kvalitativt? Hvordan er viden situeret? Hvad sker der når vi skifter perspektiv? Hvordan kan vi forholde os til flydende betydninger i forskningsobjektet?
  • Vi ser særligt på John Laws ’messy methods’ og Donna Haraways ’situated knowledges’

5. Sensitivitet og eksperimenterende interviewmetoder

  • Sensitivitet, grænser og grænseoverskridelser
  • Inddragelse af stimulimateriale, visuelle metoder mm. med eksempler fra aktuel forskning

6. Kontroversielle deltagelser

  • Hvornår er man for tæt på? Hvornår er man for langt fra? Etik og praksis i feltstudier og interview
  • Eksempler fra kontroversielle studier af sex mellem mænd

7. Maskulinitet, sygdom og sundhed

  • Eksempler på undersøgelser af maskulinitet, sygdom og sundhed. Er der særlige problemstillinger når mænd bliver syge?

8. Mænd og seksualitet

  • Teorier om mandlig seksualitet

Eksempler på undersøgelser og analyser

9 og 10. Projekt

9. Indsamling af empiri – vejledning

10. Indsamling af empiri – vejledning

 

11. Maskulinitet(er) i flertal

  • R.W. Connels teori om hegemonisk maskulinitet samt udfordringer dertil

12. Faderskab

  • Den sociale konstruktion af faderskab gennem tiden
  • Undersøgelser og analyser

13. Spørgetime og opsamling

14. Afsluttende seminar inden eksamensskrivning

  • Oplæg om projekterne med feedback
Målbeskrivelser

Formål med kurset er at de studerende skal kunne gennemføre en kvalitativ udforskning af et emne indenfor temaet ’Mænds levede liv og maskuliniteter’. De skal kunne vælge og anvende relevante metodiske tilgange, sætte de empiriske fund i spil med teori og præsentere en beskrivelse/analyse mundligt og skriftligt.

Kurset skal føre til at de studerende får indblik i maskulinitetsforskningens mangfoldighed. Viden om teorier, metoder og positioner. Evne til at forholde sig analytisk, kritisk og nuanceret til forgiventagne maskulinitetsproblematikker og teorier derom.

Kurset inddrager klassiske tekster om maskulinitet. Uddrag fra antologier om mænd, maskulinitet og mandighed. Samt nyere nordiske undersøgelser og tekster om bl.a. mandlig seksualitet og mænds sundhed.

Desuden vil kurset inddrage relevante fænomenologiske tekster, metodiske overvejelser, videnskabsteoretiske diskussioner, eksempler på særlige interviewtilgange og læsning af forskellige former for tekst (etnografiske mm.).

Der udarbejdes et kompedium. Ekstra tekster lægges på Absalon

Denne bog skal anskaffes:

Andersen, Bjørn Schiermer (red.)(2013): Fænomenologi - teori og metoder, Hans Reitzels Forlag, København

Pensum:

2005 studieordningen: ca. 800 sider.

2015 studieordningen: ca. 600 sider

 

Særlige forudsætninger for kurset
Kurset kræver selvstændigt engagement, forberedelse og deltagelse. Undervisningen er ikke primært baseret på tekstnære forelæsninger og det forventes derfor at pensum er læst inden, så vi ikke skal bruge tiden to gange på det samme: at underviseren gentager hvad der står i teksten, som I har haft mulighed for at læse.

I undervisningen tager vi udgangspunkt i dagens pensum og sætter det i spil med konkrete eksempler, forskellige former for empiri og fagrelevante problematikker. Vi diskuterer tillige teksterne på tværs af hinanden i forhold til emnet. Kun særligt vanskelige tekster gennemgås tekstnært og slavisk. I bliver ikke ’hørt’ i dagens tekster og skal ikke være nervøse for at ’sige noget dumt’ (forskning i køn handler netop både om det banalt hverdagslige og de komplekse teorietiske perspektiver) og der er plads til at man ind i mellem ikke har nået at læse, men optimalt udbytte af undervisningstiden kræver generelt forberedelse, selvstændighed og ansvar for egen læring.

Der vil indgå gruppearbejde, skriveøvelser og diskussion såvel som mere traditionel forelæsning/​undervisning. I vil få mulighed for løbende vejledning, sparring fra hele holdet i form af afsluttende seminar og feedback på selve eksamensopgaven efter karaktergivning for at udnytte læringspotentialet af denne fuldt ud.
Forelæsninger, gæsteforelæsninger og diskussion. 2 uger bruges til projektarbejde med indsamling af empiri og vejledning.
Kurset lægger op til aktiv deltagelse og inddrager konkrete relevante eksempler fra omverdenen. Nyhedsartikler, reklamer, billeder, TV-programmer, problematikker og pågående samfundsmæssige debatter kan vi tage op i løbet af kurset og sætte i spil med pensum. Eksamensprojektet arbejdes der på løbende. Der vil være mulighed for individuel og fælles feedback og små skriveøvelser og projekt synopser i løbet af kurset.
Dette kursus har adgangsbegrænsninger. Kurset vil som udgangspunkt ikke blive udbudt igen. Du kan således ikke planlægge efter, at det udbydes i senere semestre, end hvad der fremgår af denne kursusbeskrivelse.

VEJLEDENDE ARBEJDSBELASTNING
Antallet af undervisningstimer er ens for både 7,5 og 10 ECTS

7,5 ECTS
Forelæsninger: 28
Undervisningsforberedelse: 60
Øvelser: 45
Projektarbejde: 13
Eksamensforberedelse: 60
I alt: 206

10 ECTS
Forelæsninger: 28
Undervisningsforberedelse: 80
Øvelser: 55
Projektarbejde: 32
Eksamensforberedelse: 80
I alt: 275
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 60
  • Forelæsninger
  • 28
  • Projektarbejde
  • 13
  • Undervisningsforberedelse
  • 60
  • Øvelser
  • 45
  • I alt
  • 206
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe. Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 15 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 7½ sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på KA-studieordningen af 2015 for at kunne tage denne eksamen.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk. For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse

Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe. Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 15 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 7½ sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på KA-studieordningen af 2005 for at kunne tage denne ekamen.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk. For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse