APSK15410U  Social udviklings- og integrationspsykologi - Seminarhold

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

Community Psychology - Seminar class

Uddannelse

 

Hvis du er på 2010-studieordningen så skal seminarholdet tages i sammenhæng med forelæsningsrækken Social udviklings- og integrationspsykologi - Videregående anvendt teori og metode medmindre det tages som valgfag.

Kursusindhold

Følgende seminarhold udbydes i efteråret 2015

 

Seminarhold 1 v/ Torben Bechmann Jensen & David Brian Borup - Udvikling af tilværelseskompetencer i sociale sammenhænge

Social- og udviklingspsykologiske analyser af personer, de fællesskaber samt sociale strukturer og praksisser, de er indlejret i, er en central psykologisk kompetence.

I løbet af seminaret vil vi analysere og vurdere de psykosociale faktorer, herunder mulige interventioner, der påvirker eller kan tænkes at påvirke personer i deres specifikke sociokulturelle og samfundsmæssige sammenhænge.

Efter en introduktionsgang med begge undervisere, og hvor holdet deles op i grupper til samarbejde, opponering og fremlæggelse, er der fire undervisningsgange, hvor vi med casemateriale, blandt andet børn, unge og voksne fra udsatte og marginaliserede positioner, vil diskutere temaer som behandlings- og klassifikationssystemer, identitet og livsforløbsudvikling, governmentality, personlighed og individuelle forskelle. Herefter følger der fire, tematisk og teoretisk bredere, undervisningsgange, hvor vi skal arbejde med (1) generationer og subjektivitet, (2) Social ulighed, uddannelse, familie & social intervention, (3) Mediefremstilling og –brug; intervention og planlægning og (4) Arbejdsliv og organisatorisk intervention. Senest primo august fremsendes en oversigt til de studerende over de enkelte undervisningsgange.

Vores teoretiske udgangspunkt for dette seminarhold vil være kulturhistorisk psykologi, herunder den tysk-skandinaviske Kritisk Psykologi, samt poststrukturalistisk psykologi. Som en start, anden til femte undervisningsgang, bliver begreberne greb om tilværelsen og daglig livsførelse centrale. Endvidere vil vi inddrage erfaringer fra forskellige udviklings- og behandlingspraksisser – bl.a. ungdomsrådgivninger, socialpsykiatrien og bo- og opholdssteder. Andre perspektiver vil blive introduceret i løbet af seminaret, enten af os, ved gæstelærere, eller af deltagerne på seminaret. Som studerende vil du blive opfordret til at gå på opdagelse i temaer og problematikker, samt teoretiske perspektiver og synsvinkler fra andre dele af psykologien.

Overordnet baseres seminaret på en aktiv deltagelse, herunder oplæg, opgaver og gruppearbejde på holdet. Med dette hold vil vi have et fokus på, hvordan psykologen med social- og udviklingspsykologi arbejder på i forskellige praksissammenhænge; og med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtre de opgaver og udfordringer, som dette psykologarbejde byder på.

For at bestå kurset kræves min. 75% fremmøde til undervisningen, samt aktiv deltagelse i og forberedelse til undervisningen og gruppearbejdet. Deltagelsen bliver vurderet på baggrund af gruppernes præsentationer af analyser og omsætning af disse til konkrete tiltag i praksis, samt refleksioner over forskellige implikationer forbundet til de konkrete tiltag i anvendelse – disse præsenteres (delvist) løbende i semestret, samt som en endelig fremlæggelse som afslutning på semestret (sidste undervisningsgang er der endelig fremlæggelse). Præsentationerne vurderes ligeledes med udgangspunkt i de studerendes inddragelse og anvendelse af obligatorisk og selvvalgt litteratur. Kurset har flere cases som omdrejningspunkt, hvorfra de studerende har mulighed for at arbejde med en case eller udsnit af flere cases. Præsentationerne med uddybende tekst lægges i en afleveringsmappe, som underviserne anvender ved bedømmelsen – det skriftlige og mundtlige vurderes som en helhed.

Endvidere skal hver studerende valgfrit og individuelt aflevere fire refleksionsøvelser af tre normalsider i afleveringsmappen. En refleksionsøvelse er eksempelvis de tre væsentligste pointer i dagens tekst, eller noget tilsvarende, det vil sige en lille opgave, der demonstrerer, at den studerende har arbejdet med teksten og fået noget ud af den. Det skal sikre, at de studerende læser løbende, samt at det indgår i bedømmelsen af den studerende.

Den studerendes deltagelse på holdet, fremlæggelse med skriftligt materiale og refleksionsøvelserne skal som en helhed kunne bedømmes til karakteren 02 for at bestå kurset.

Seminarhold 2 v/ Sofie Pedersen & Gitte Alling - Konsultative praksisformer i institutionelle kontekster

Psykologer er ofte ansat i sammenhænge, hvor de primært arbejder sammen med andre fag-professionelle omkring løsning af diverse problematikker. Dette gælder i særdeleshed ansættelser i PPR-regi, men også i andre institutionelle sammenhænge (fx socialpsykiatri). Psykologer betragtes her som væsentlige aktører hvis opgave det er at skabe værdi for dem som organisationen bestræber sig på at servicere. Et arbejde der kalder på strategier og styringsmodeller, hvis omdrejningspunkt ligger uden for organisationen selv.

Nogle af de ydelser der bliver efterspurgt i PPR trækker i retning af bidrag, metoder og praksisnær rådgivning hvis kvalitet vurderes ud fra eksterne parametre. Denne udvikling gør det relevant at PPR faciliterer processer der inddrager samarbejdspartnere som medudviklere, medproducenter og medskabere af indsatser, med det formål at kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og unge mellem 0 og 18 år under overskriften inklusion.

Det er derfor nødvendigt, at PPR kan løse opgaver, der kan favne indsatser som koordinerer udvikling og samarbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. En måde at skabe empowerment og myndiggørelse af det professionelle system på, i folkeskolen og i daginstitutioner, kan for PPR være at styre disse netværk frem mod løsninger og at iscenesætte hver enkelt aktørs indsats.

Til disse opgaver følger en del udfordringer og benspænd, f.eks. kan PPR-psykologen opleve, at aktørerne i netværket (som er gensidigt er afhængige af hinanden) er usikre på og uenige om, hvorvidt der overhovedet er et problem og hvad dette så er. De fagprofessionelle aktører, forældre og barn kan være uenige om problemets tilsynekomst. De kan have forskellige ideer om årsager og derved også om løsninger. Og de er usikre på deres viden om problemet, som kan gå på tværs af flere videnskaber som psykologi, pædagogik og læring.

Opgaven fordrer et netværksperspektiv hvor psykologen kan mediere og stimulere til interaktion, med blikket rettet mod processen i netværket af involverede aktører, deres ageren og relative magtpositioner.

På dette hold vil vi med særlig fokus på PPR-psykologens rolle, dog ikke begrænset hertil, undersøge og arbejde med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer som det konsultative arbejde i institutionelle sammenhænge byder på.

For at bestå kurset kræves min. 75% fremmøde til undervisningen samt aktiv deltagelse i og forberedelse til undervisningen og gruppearbejdet. Deltagelsen bliver vurderet på baggrund af gruppernes præsentationer af analyser og omsætning af disse til konkrete tiltag i praksis samt refleksioner over forskellige implikationer forbundet til de konkrete tiltag i anvendelse – disse præsenteres (delvist) løbende i semestret, samt som en endelig fremlæggelse som afslutning på semestret. Præsentationerne vurderes ligeledes med udgangspunkt i de studerendes inddragelse og anvendelse af obligatorisk og selvvalgt litteratur. Kurset vil have en større case som omdrejningspunkt, hvorfra de studerende har mulighed for at arbejde med et udsnit af casen eller casen som helhed.

 

Følgende seminarhold udbydes i foråret 2016

Seminarhold 1 v/ Torben Bechmann Jensen & David Brian Borup - Udvikling af tilværelseskompetencer i sociale sammenhænge

Social- og udviklingspsykologiske analyser af personer, de fællesskaber samt sociale strukturer, de er indlejret i, er en central psykologisk kompetence.

I løbet af seminaret vil vi analysere og vurdere de psykosociale faktorer, herunder mulige interventioner, der påvirker eller kan tænkes at påvirke personer i deres specifikke sociokulturelle sammenhænge. Gennem casemateriale, blandt andet børn, unge og voksne fra marginaliserede positioner, vil vi diskutere temaer som behandlings- og klassifikationssystemer, identitet og livsforløbsudvikling, governmentality, personlighed og individuelle forskelle.

Vores teoretiske udgangspunkt for dette seminarhold vil være kulturhistorisk psykologi, herunder den tysk-skandinaviske Kritisk Psykologi. Som en start bliver begreberne greb om tilværelsen og daglig livsførelse centrale. Endvidere vil vi inddrage erfaringer fra forskellige udviklings- og behandlingspraksisser – bl.a. ungdomsrådgivninger, socialpsykiatrien og bo- og opholdssteder. Andre perspektiver vil blive introduceret i løbet af seminaret, enten af os, ved gæstelærere, eller af deltagerne på seminaret. Som studerende vil du blive opfordret til at gå på opdagelse i temaer og problematikker, samt teoretiske perspektiver og synsvinkler fra andre dele af psykologien.

Seminaret baseres på en aktiv deltagelse, herunder oplæg, opgaver og gruppearbejde på holdet.

 

Seminarhold 2 v/ Mariane Hedegaard Børn og unge på kant med samfundetTeori og metoder til analyse og intervention i forhold til børn, unge og institutioner med problemer

Temaet i dette undervisningsforløb er børn og unges udvikling set i forhold til de forskellige betingelser, som børn og unge møder hjemme, i skole og daginstitutioner. Børns udvikling skabes gennem deres deltagelse i samfundsmæssig praksis og gennem den interaktion de indgår i, i disse praksissammenhænge. Børn er ikke blot passive deltagere i forhold til de samfundsmæssige og institutionelle betingelser, de bidrager også til at skabe denne praksis som agenter, og derigennem skaber børn også betingelser for deres omsorgspersoner og modstand mod givne betingelser. Kurset vil primært fokusere på børn og institutioner i vanskeligheder, men vil også omhandle en almen udviklingspsykologisk tilgang. Et centralt tema vil være, hvorledes lærere og pædagoger kan støttes i at tackle problemer med børn. Også børns problemer med kammerater og med at finde sig tilrette i institutioner, både dag- og døgn- institutioner, skoler og specialskoler, vil være temaer.

Kurset vil omfatte Metoder og teknikker til iagttagelse, beskrivelse og tolkning af pædagogiske og sociale situationer, samt forskellige interventionsformer. Sammenhæng mellem interventioner og deres teoretiske grundlag vil blive diskuteret.

Hver undervisningsgang vil kræve forberedelse af deltagerne, som vil få opgaver til analyser af case som er relateret til teksterne. Deltagerne opfordres også til at komme med egne eksempler der er relevant i forhold til litteraturen.

Der er mødepligt (min. 75%). Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, bl.a. læsning af den i undervisningsplanen specificerede litteratur. Første undervisningsgang inddeles holdet i mindre grupper, der igennem semesteret skal beskæftige sig med praksisorientered cases og problemstillinger. Disse skal analyseres og diskuteres ved hjælp af obligatorisk og selvvalgt litteratur, og præsenteres på holdet.  Skriflige produkter samles afslutningsvis i en portefølje, der også indeholder en liste over selvvalgt litteratur (godkendes løbende), som skal afleveres. Ved udeblivelse fra egne planlagte præsentationer forventes, at den skriftlige del af arbejdet (poster, PowerPoints, tekst) inkluderes i den endelige portefølje. Endelig præcisering af beståelseskrav følger senere.

Undervisningen foregår 10 gange a 3 timer.

Målbeskrivelser

Overordnet mål for læringsudbytte

Ved afslutning af undervisningsmodulet skal den studerende kunne redegøre for, reflektere kritisk over,diskutere og anvende centrale SUI-psykologiske begreber og metoder analytisk med henblik pa at forstå og (re)formulere relevante problemstillinger, gerne i forbindelse med en konkret case, samt beslutte,vurdere og evaluere psykologisk intervention i sociale og kulturelle relationer.

Mål for læringsudbytte ved Seminarhold

Den studerende kan ved afslutning af Seminarholdet:

  • Udvikle en SUI-psykologisk begrundet problemstilling, der involverer relevante udrednings- og/eller interventionsmetoder i forhold til en given/et givet SUI-psykologisk case/oplag.
  • Udvælge SUI-psykologisk teori, empiri og udrednings- og/eller interventionsmetoder af relevans for problemstillingen, og forholde sig nuanceret og kritisk hertil.
  • Udarbejde en sammenhængende analyse af den SUI-psykologiske problemstilling og de mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder i forhold til denne.
  • Diskutere implikationerne og relevansen af de anvendte teorier og mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder, bl.a. med fokus pa individuelle, sociale, kulturelle eller evt. andre kontekstbetingede forhold, der kan pavirke analysen af problemstillingen.
  • Reflektere over psykologfaglige og etiske sporgsmal, der knytter sig til problemstillingen og de mulige interventioner.

 

600 siders obligatorisk samt 200 siders selvvalgt litteratur

Pensumlister efterår 2015

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Andet
Kursusdeltagelse med opsyn.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men opgaver og aktiv undervisningsdeltagelse kan udføres i grupper med maximalt 5 studerende. Ved gruppeopgave eller mundtlige fremlæggelser i grupper skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del kan dog være fælles jf. rammestudieordningens afsnit om Individuelle prøver og gruppeprøver. Formen fremgår af det konkrete undervisningsudbud.
OMFANG: Afhænger af det konkrete kursusudbud.
SÆRLIGE BESTEMMELSER: Uanset om de studerende arbejder individuelt eller sammen i grupper om de krævede aktiviteter, skal det sikres ved mundtlige præsentationer, individuelle skriftlige opgaver og/eller ved individuelle bidrag i fælles skriftlige opgaver, at den enkelte studerendes præstationer lever op til de fastsatte krav, herunder anvendelse af den krævede mængde obligatorisk og selvvalgt litteratur. Der ydes vejledning og feedback under processen.
Krav til indstilling til eksamen

Fremmøde til mindst 75 % af undervisningsgangene samt aktiv deltagelse i de ved kursusudbuddet fastlagte aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v.

Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

januar/juni

se eksamensplan.

Reeksamen

februar/august

se eksamensplan.

Kriterier for bedømmelse
  • Kategori
  • Timer
  • Seminarhold
  • 28
  • I alt
  • 28