AOSK15608U Å - SLETTET

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

Z - CANCELED

Uddannelse

Kursustitel: Kausale studier i kriminologi / Causal Studies and Criminology

KA Metode og forskningspraksis (KA 2015)

Fagpakke (KA 2015): Velfærd, ulighed og mobilitet, Viden, organisation og politik og Kultur, livsstil og hverdagsliv

Specialiseringslinje (KA 2005): Metode

Kursusindhold

Kurset forklarer kravene til, at kvantitative studier kan siges at identificere og måle årsagssammenhænge (kausale effekter), og fokuserer disse krav på tre hovedtemaer indenfor kriminologi:

1) Kriminalitet og arbejdsmarkedet (primært ledighed): Kriminologisk teori implicerer, at ledighed fører til kriminalitet, fordi lediggangen og manglen på en fast indkomst skaber frustration, stigma og ressourcemangel. Samtidig kan kriminalitet også føre til ledighed, dels fordi stigma forbundet med at have været straffet kan gøre det svært at blive accepteret på det ordinære arbejdsmarked, og dels fordi personer med en kriminel fortid ikke er orienteret mod dette arbejdsmarked. På kurset vil vi gennemgå disse teoretiske mekanismer og diskutere den eksisterende litteraturs forsøg på at analysere forholdene empirisk. Vi vil i den forbindelse komme med bud på de mest optimale empiriske strategier til kausalanalyser.

2) Kriminalitet og recidiv (kriminel karriere): Kriminologisk teori implicerer, at kriminalitet avler kriminalitet – har man én gang begået en kriminel handling, er man tilbøjelig til at begå flere. Spørgsmålet er dog, om det er individets tilbøjelighed til at begå en kriminel handling i første omgang, der er problemet, eller om det er forhold vedrørende den formelle og uformelle straf, som den kriminelle handling udløser, som påvirker individets sandsynlighed for at fortsætte den kriminelle løbebane. Som under tema 1, vil vi på kurset gennemgå disse teoretiske mekanismer og diskutere den eksisterende litteraturs forsøg på at analysere forholdene empirisk. Igen vil vi komme med bud på de mest optimale empiriske strategier til kausalanalyser.

3) Kriminalitet og familie (primært ægteskab): Kriminologisk teori implicerer, at ægteskab og familiedannelse reducerer kriminalitet blandt mænd, dels fordi ægteskabet, som social institution, er formidler af samfundets normer for lovlydig adfærd, og dels fordi ægteskabet mindsker den tid, hvor mænd risikerer at komme i dårligt selskab. Som under tema 1 og tema 2, vil vi på kurset gennemgå disse teoretiske mekanismer og diskutere den eksisterende litteraturs forsøg på at analysere forholdene empirisk. Igen vil vi komme med bud på de mest optimale empiriske strategier til kausalanalyser.

Målbeskrivelser

Formålet med kurset er at give de studerende et grundlæggende kendskab til kriminologisk teori samt en indførsel i den statistiske evalueringslitteratur. Målet er, at de studerende efter kurset vil være i stand til at læse og forstå empiriske kriminologiske forskningsartikler og kunne diskutere fordele/ulemper ved metodevalget. Bemærk, at kurset er empirisk i den forstand, at vi vil diskutere og tage stilling til forskellige empiriske metoder, men at kurset ikke indeholder egentlige empiriske øvelser.

Ca. 800 siders pensum, primært bestående af akademiske artikler. Der udarbejdes ikke kompendium til faget, da artiklerne er tilgængelige online via Det Kongelige Bibliotek. En indføring i kausalanalyser vil også blive anvendt, fx Morgan and Winship (2008): Counterfactuals and Causal Inference

Kendskab til kvantitative metoder svarende til niveauet fra Videregående kvantitative metoder på sociologis BA-niveau. Dvs. der forventes kendskab til regressionsmodeller og betingede gennemsnit.

Pensum til kurset vil være på engelsk.
Undervisningen foregår som forelæsninger og diskussioner. Endvidere udarbejdes 3 mindre opgaver (én om den grundlæggende videnskabsteori som kurset omhandler, én om empiriske udfordringer i kausalstudier (selektionsproblematikken) og én om hvordan de empiriske udfordringer kan søges løst), og man giver feedback på andre studerendes opgaver. Disse mindre opgaver udgør de helt centrale dele af eksamensopgaven, uanset om denne er en porteføjleopgave (KA 2015) eller en afløsningsopgave.
7,5 ECTS
Forelæsninger: 28
Undervisningsforberedelse: 90
Projektarbejde: 38
Eksamensforberedelse: 50
I alt: 206

10 ECTS
Forelæsninger: 28
Undervisningsforberedelse: 125
Projektarbejde: 38
Eksamensforberedelse: 84
I alt: 275
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 50
  • Forberedelse
  • 90
  • Holdundervisning
  • 28
  • Projektarbejde
  • 38
  • I alt
  • 206
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Portfolio
Individuelt eller i gruppe. Eksamen består af et antal skriftlige opgaver som stilles undervejs i forløbet med mulighed for feedback. Opgaverne afleveres samlet samlet ved kursets afslutning. Se detaljer for prøveform i studieordningen.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på KA-studieordningen af 2015 for at kunne tage denne eksamen.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk. For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen

Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe. Se detaljer for prøveform i studieordningen
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på KA-studieordningen af 2005 for at kunne tage denne ekamen.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk. For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse