TTEANT013U Det Nye Testamentes Eksegese: Specialisering: Kompaktkursus (august 2014) : En ny teologi om opstandelsen - eksegetiske og systematiske perspektiver

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

New Testament Exegesis: A New Theology on Resurrection Exegitical and Systematic Perspektives

Uddannelse
Teologi
Kursusindhold

Litteraturliste og lektionsplan

Hvad var meningen med talen om kroppens opstandelse hos Paulus og Johannes? På hvilken måde er opstandelsestroen både jødisk og hellenistisk (måske stoisk)? Og hvordan hænger talen om opstandelsen – Kristi og de troendes – sammen med tanken om menigheden som Kristi krop? 

Et blik på kirkefædrene viser, at opstandelseslegemet har været opfattet på mangfoldige måder, nogle gange mere ”kødeligt”, andre gange mere ”åndeligt”. Overvejelser over opstandelseslegemet blev det sted, hvor dogmatikkens teologiske, antropologiske og soteriologiske spørgsmål blev sat på spidsen. Vi kender fra trosbekendelsen talen om kødets opstandelse ved de sidste tider. Men i både i oldkirken (fx hos Origenes og Gregor af Nyssa) og i den senere monastiske tradition (fx hos Hildegard von Bingen, Bernhard af Clairvaux, og Bonaventura) har en mere paulinsk, mere johannæisk – og mere stoisk – forståelse af opstandelseslegemet levet videre. I klostrene blev opstandelsen (også) forstået som et præsentisk fænomen, der gennem ånden forbandt den enkeltes krop med kristenheden, kristenheden med kosmos og kosmos med Gud.  Uden at give slip på at tænke opstandelsen i temporale kategorier (eskatologien), blev den her også tænkt rumligt.

Spørgsmålet er nu, om vi som samtidsteologer i dag kan lade os inspirere af denne tradition og nyformulere opstandelsestroen, så den i højere grad kommer til at svare på vor tids udfordringer. Giver det fx menig at tale om en individuel frelse, når man som skabning altid er mere end et individ – dvs. indlejret i et social fællesskab, der interagerer med og optager en plads i verden? Kan tænkningen om opstandelseslegemet hjælpe os med at overkomme de dikotomier, der har karakteriseret kristen tænkning, men som netop i disse år er genstand for en stadig stigende kritik: krop-ånd, menneske-natur etc. og dermed bidrage til at sætte fællesskabet og omverdens relationen på den teologiske dagsorden? Og kan moderne begreber om informationsmønstre bruges til at formulere talen om mennesket og Gud som ”ånd”?

Kurset vil veksle mellem forelæsninger og samtaler om udvalgte tekster. Ud over de gennemgående undervisere, Niels Henrik Gregersen og Gitte Buch-Hansen, vil en underviser med patristikken som forskningsområde (ph.d. Johannes Steenbuch) blive inddraget.

Mindre tekster vil være tilgængelige på Absalon fra begyndelsen af juni. En semesterhylde vil blive etableret på ASTs bibliotek på 3. sal.

De studerende forventes at anskaffe Ensjø, Greek Resurrection Beliefs samt Hans Urs von Balthasar, Mysterium Paschale: The Mystery of Easter (eller læse dem fra semesterhylden). Valgsfagsopgave aftales med underviserne og afleveres inden d. 1. november 2014.  

Se studieordningen
Se studieordningen
Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 120
  • Holdundervisning
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 272
  • I alt
  • 420
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået