TTEAKAODOU Dogmatik med Økumenisk Teologi: DO-Kernefag: Skabelse

Hvad betyder det, at den kristne tro indeholder troen på Gud som skaber? Og hvad betyder det for skabelsestroen, at den – i nærværende tilfælde – er en del af den kristne tro? Blandt andet, at Gud ikke kan opfattes som en isoleret størrelse (der muligvis har skabt verden men ellers holder sig på afstand og måske styrer dens gang fra et himmelsk kontrolcenter) men må forstås som menneskets Gud. Hvad det vil sige, skal vi arbejde med i dette kursusforløb.

I kursets introdel vil vi arbejde med spørgsmålet om, hvordan 1. trosartikel om Gud som skaber kan relateres til de to øvrige trosartikler. Det kristologiske perspektiv på skabelsestroen tages løbende op i det efterfølgende forløb, som kommer til at indehold tre tematiske hoveddele:

1.  Gave og fordring. Skabelsestanken betyder en relation mellem Gud og menneske, som kan tage forskellige former: Livets skabthed reflekteres i spændingen mellem overstrømmende gave og fordringen, som er forbundet med denne gave.

2. Forsynslære og teodicé. Hvordan kan man tale om vekselvirkning mellem skaber og skabning og hvilken plads har det onde i skaberværket (lidelsens problem)? Her kommer vi også ind på bønnens og klagens betydning.

3. Skabelse og nyskabelse. Her sættes skabelsen ind i en større horisont, hvor der bliver lejlighed til at komme ind på forholdet mellem mennesket og dets medskabninger og på skabelseslærens eskatologi.

Undervisningsmateriale

Vi skal læse tekster af skandinaviske skabelsesteologer som Prenter, Løgstrup og Wingren samt af bl.a. Luther og Barth. Nærmere information om semesterplan og litteratur kan findes i kursusrummet på Absalon inden semesterstart.

NB: Tilmeldte bedes orientere sig om bøger til anskaffelse og læsestof til første kursusgang på Absalon i god tid!

Faglige mål

Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer:

• avanceret viden om centrale dogmatiske problemstillinger, kombineret med en forståelse af de større sammenhænge i den kristne tro og livsforståelse,
• beherskelse af fagets terminologi,
• evne til dybtgående og kritisk undersøgelse af dogmatiske spørgsmål,
• færdighed i metodisk og teologisk reflekteret diskussion af dogmatiske problemstillinger og positioner og
• evne til en både enkel og problembevidst fremstilling af dogmatiske problemstillinger i en nutidig kontekst.

Med sigte på opnåelse af disse kvalifikationer er undervisningsformen anlagt som en kombination af underviserens introduktioner af tekster, pointer og problemstillinger og en dialogbaseret undervisningsform, hvor viden om og forståelse af dogmatiske problemstillinger, distinktioner og sammenhænge formidles, tilegnes og bruges.

De nævnte færdigheder i selvstændig og reflekteret undersøgelse, diskussion og fremstilling af dogmatiske problemstillinger opnår de studerende bedst ved at tage aktivt del i undervisningen. Dette indbefatter at komme til orde i den fælles diskussion, gennem deltageroplæg og i gruppearbejde.

Det forudsætter desuden, at man møder velforberedt. Til forberedelse beregnes 12 timer om ugen, som bruges på tekstlæsning inkl. arbejde med overblik og forståelse, gerne i grupper.