TTEAER014U ER-specialisering: Frihedens historie: Kierkegaards 'Begrebet Angest'

Mennesker er ikke blot det, som de er. De kan også spørge, hvorfor de er det, og hvad det vil sige at være det. Det er et bemærkelsesværdigt træk ved det at være menneske, at vi har trang til at forklare os selv. Ikke mindre bemærkelsesværdigt er det, at vi kan søge at forklare os ud fra de naturlige, sociale og kulturelle betingelser, som har formet os, og som har fået os til at gøre det, vi gør. Men forklarer vi dermed, hvad vi selv gør? Hvad vil det i det hele taget sige at være et selv?

Det menneskelige har mennesker forsøgt at få hold på ved at se på, hvad der skiller mennesker ud fra andre dyr. Men hvis forståelsen af, hvad vi er som mennesker, er et spørgsmål om forskellen til den øvrige natur, hvad stiller vi så op med den menneskelige histories vidnesbyrd om, at det er mennesker, der er i stand til at være umenneskelige?

Det svar, Kierkegaards Begrebet Angest giver på spørgsmålet om, hvad det er at være det, vi selv er, et menneske, lyder i kort form: Et menneske er en syntese af sjæl og legeme, båret af ånd. Der er mange spørgsmål pakket ind i dette svar, spørgsmål, som på ingen måde har mistet deres aktualitet. Svaret rummer et spændingsfyldt syn på det at være et menneske: Et menneske er sat sammen af noget uensartet, sjæl og legeme. Dets identitet er givet som opgave. Det er i lidenskab spændt ud i tid – mellem fortid og fremtid. Det er født ind i en historie, men skal selv få historie.

Allerede i sin fremgangsmåde er Begrebet Angest skelsættende. Hvorfor bliver angsten indgangen til at forstå friheden, som står på spil i det at være menneske? Hvad viser angsten om menneskelig subjektivitet? Den fortolkningsnøgle, vi især skal afprøve i kurset, er at læse Begrebet Angest som en afhandling om den menneskelige friheds historie som en historie, hvor frihed kan blive til ufrihed, ikke kun ved det, som hænder et menneske, men også ved, hvad det selv gør.

Læringsmål:

Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer:

• avanceret viden om de i kurset udvalgte emner, kombineret med forståelse af, hvordan disse hænger sammen med beslægtede etiske og religionsfilosofiske emner
• evne til selvstændig, kritisk analyse og diskussion af de spørgsmål, der relaterer sig til de valgte emner, herunder evne til at udvælge og anvende relevant litteratur
• evne til både enkel og problembevidst fremstilling og formidling af etiske og religionsfilosofiske spørgsmål

Læringsmålene søges indfriet ved at arbejde metodisk med tilegnelsen af de komplekse problemstillinger, som læsningen af især Begrebet Angest rummer, og med evnen til at fremstille og formidle dem på en måde, der åbner for en reflekteret diskussion. Undervisningen vil veksle mellem nærlæsning og fælles diskussion af især udvalgte dele af Begrebet Angest, korte oplæg (10 minutter) fra deltagerne, som danner afsæt for valgfagsopgaven, og perspektiverende forelæsninger, hvor ikke kun andre tekster af Kierkegaard, men også tekster af Schelling, Heidegger, Sartre og Nancy vil blive inddraget. Der vil også være mulighed for at danne studiegrupper.

Kravene til deltagelse i specialiseringskurset er (se nærmere under Studieordningen s. 16f.)

Kravene til deltagelse i specialiseringskurset er (se nærmere under Studieordningen s. 16f.):

a) aktiv deltagelse (mindst 75% af afholdte timer dokumenteret ved protokol)

b) pensum i et omfang af 1200-1500 sider

c) udarbejdelse af en skriftlig hjemmeopgave, der har et omfang af 28.800-36.000 tegn, dvs. 12-15 sider, og baseres på 500-750 sider litteratur efter aftale med faglæreren.

Forberedelse:

Undervisningen består af en 2-timers lektion hver uge. Til hver lektion er der afsat 16 timers forberedelse. Heri er indregnet tid til at forberede og skrive valgfagsopgaven.

Sigtet med kurset er at komme i dybden med de udvalgte emner. Forberedelsestiden skal ikke kun bruges på at læse de relevante tekster (og evt. udleveret materiale) grundigt før hver lektion, men også til at tilegne sig stoffet ved at skrive noter og herigennem forberede og skrive valgfagsopgaven. Der må afsættes ekstra forberedelsestid, når man holder oplæg i timen.

Kursuslitteratur:

Primær tekst:

Kierkegaard, Begrebet Angest. Søren Kierkegaards Skrifter Bind 4, red. Niels Jørgen Cappelørn et al., København: Gad 1997, 307-461. Teksten findes på www.sks.dk

Sekundærlitteratur:

Arne Grøn, Begrebet angst hos Søren Kierkegaard, Gyldendal 1993.

Arne Grøn, Subjektivitet og negativitet: Kierkegaard, Gyldendal 1997 (teksten findes som pdf fil på fakultetets intranet).

Birgitte Kvist Poulsen, ”Begrebet Angest”. I Den udødelige. Kierkegaard læst værk for værk. Redigeret af Tonny Aagaard Olesen og Pia Søltoft, C.A. Reitzel 2005, 119-136.