HKAA03211U K. ARK Ark. temakursus 2 - Skulptur i kontekst

Skulptur giver rum identitet ligesom rum giver skulptur identitet.  I antikken blev skulptur bliver aldrig betragtet i isolation men var del af et landskab, rum eller bygningsværk ligesom skulptur var del af en række aktiviteter, f.eks. kultiske, politiske, underholdningsmæssige.

Vi ser i dag skulptur i museer med speciel belysning etc. Hvordan kan vi abstrahere fra det? Kan vi rekonstruere hvordan den antikke betragter oplevede skulpturen? Skulptur interagerer billedligt og æstetisk med sine ”naboer” og forholder sig til ”sin” arkitektur. Skulptur er del af et større netværk med bestiller, bevilgende myndighed eller person, billedhugger, modtager både guddommelig og/eller menneskelig. Alt dette har ikke kun haft indflydelse på tema-valg, budskab, kunstnerisk udførelse og finanser men også på bestemmelsen for hvor skulpturen skulle stå. På den måde har der over lang tid ophobet sig/udviklet sig byrums- og periodemæssige konventioner og referencer som har været med til at bestemme hvor en skulptur skulle stå, hvem og hvad materiale den skulle laves af. Skulptur var altså et led i en dialog og en dynamisk udvekslingsproces i samfundet.