HHIB04565U HIS, Kejser Justinian og kritikken af hans kejserdømme

Kejser Justinian og kritikken af hans kejserdømme
Kejser Justinian herskede som østromersk kejser i en periode på godt 40 år. Hans regeringsperiode blev skelsættende, og den er af nogle historikere blevet betegnet som overgangen fra antikken til middelalderen.

Hans kejserperiode kan karakteriseres som særdeles dynamisk, hvor der blev igangsat en lang række reformer og initiativer, bl.a. gennemførte Justinian en generobring af Det Romerske Imperium.

Kejser Justinian var stærkt engageret i de religiøse spørgsmål, og han betragtede sig selv som Guds statholder. En analyse af hans religionspolitik og ensretning inden for troens område via bekæmpelse af anderledes tænkende vil derfor have en central plads i undervisningen. Også inden for det juridiske område var Justinian særdeles aktiv, idet han iværksatte udarbejdelsen af lovsamlingen Corpus juris civilis.

Hans forsøg på ensretning og genskabelse af det universelle romerske kejserdømme i kristent regi resulterede i kritik fra mange sider, bl.a. fra kirkens folk. Konkret kom det til udtryk under Nika-opstaden i Konstantinopel, hvorunder angiveligt 30.000 mennesker skulle have mistet livet.

En af de centrale kritikere af kejser Justinian var historikeren Procopios, der samtidig er en af hovedkilderne til perioden. Procopios skrev tre meget forskellige værker om Justinian og hans tid, bl.a. Anekdota (Den hemmelige historie) med en tilsvining af kejserparret. En kritisk analyse af hans forfatterskab vil derfor stå centralt i kurset.

En anden kritiker var antikvaren John Lydus, der bl.a. kritiserede Justinian for hans manglende hensyntagen til traditionerne.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• karakterisere en vigtig historisk periode i overgangen mellem antikken og middelalderen
• analysere og diskutere et komplekst kildemateriale
• opnå indblik i en lang forskningstradition
• analysere forskellige opfattelser af herskermagt
• analysere religiøse spørgsmål og vurdere deres politiske implikationer
• diskutere generelle opfattelser af forholdet mellem statsmagt og kirke