HHIB04561U HIS, Det ikke helt så klassiske Grækenland - Hellenismen (323 - 31 f.v.t.)

Det ikke helt så klassiske Grækenland - Hellenismen (323 - 31 f.v.t.)
Da Gaius Octavian, den senere kejser Augustus i året 31 f.v.t. ankom til Alexandria i Egypten fandt han ikke blot rivalen Markus Antonius, men også den sidste hellenistiske monark, dronning Kleopatra, døde. I sejrens time gav den kommende romerske kejser sig tid til lidt sight-seeing og bad om at se Alexander den Stores grav. Octavians besøg ved Alexanders grav bragte to de monarker sammen, der markerer henholdsvis begyndelsen og afslutningen på en periode i antikkens historie som historikere har døbt “den hellenistiske”. Gennem denne 300 års periode blev Egypten regeret af Ptolemæerne, et græsk kongeligt dynasti grundlagt af en af Alexanders generaler, men da Octavians ivrige guider foreslog at lægge rundvisningen forbi deres grave skulle Octavian angiveligt have afvist med bemærkningen: “Jeg ønskede at se en konge, ikke kadavere” (Suet. Aug. 18; Dio 51.16).

Dette første nederlag i formidlingen af den hellenistiske tids historie kan med nogen retfærdighed anses for paradigmatisk for forståelsen af perioden i ældre forskning så vel som i den læsende offentlighed. I lang tid blev perioden betragtet som en “middelalder”, et kedeligt intermezzo mellem det klassiske Grækenland og det romerske kejserrige. Selve betegnelsen for perioden, “den hellenistiske periode” (tysk: Hellenismus) er ukærligt ment og tilskrives den tyske historiker Johann-Gustav Droysen. I Droysens optik var den hellenistiske periodes historie en historie om et civilisatorisk forfald. I politisk forstand, ved genkomsten af kongemagten og i kulturel forstand ved indoptagelsen af ikke-græske skikke, herunder ’fremmede guder’. Begge tendenser repræsenterede for Droysen en besmittelse af den klassiske arv og et udtryk for et større moralsk forfald, der i sidste ende banede vejen for kristendommens udbredelse i Middelhavsområdet.

Faghistorikere for længst har gjort op med ideen om gode og dårlige perioder i historien og studiet af den hellenistiske periodes historie nyder i dag en stadigt større udbredelse på universiteter over hele verden. Derimod er kendskabet til perioden i den læsende offentlighed stadig begrænset.

Kurset tager udgangspunkt i grundige studier af forskellige aspekter ved den hellenistiske periodes historie (sociale, økonomiske, politiske, kulturelle). Vores fokus vil være bystaten og dens indbyggere, men vi vil også beskæftige os med kongemagten og dens indflydelse på de hellenistiske samfund. Kildematerialet hertil er forskelligartet og spænder fra materielle levn over historisk litteratur og til poesi. Især udbredelsen af den såkaldte ”epigraphic habit” giver historikeren mulighed for at undersøge mangfoldige aspekter af de hellenistiske samfunds økonomi og socialhistorie gennem indskrifter på sten.

Derudover vil vi beskæftige os med formidling af periodens historie i forskellige former og til forskellige modtagere. Til understøttelse af denne del af undervisningen anvendes et kompendium af kommunikationsteoretiske tekster.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
•