HHIA05587U HIS 58. Frankrig i det 20. århundrede
HIS 58. Frankrig i det 20. århundrede
Modul 4A:
Område 4: Kulturel afstand og historisk forståelse med akademisk skriftlighed (Fagelement HHIB00581E) [Bacheloruddannelsen, 2013-ordningen]
BA-tilvalg:
Modul 4A: Kulturel afstand og historisk forståelse (Fagelement HHIB10051E)
[Bachelortilvalg, 2013-ordningen]
Frankrig i det 20. århundrede
Frankrig har gennemgået omfattende forandringer siden 2.
Verdenskrigs afslutning. Efter 1945 var landet som førende
kolonimagt stærkt svækket. Indenrigspolitisk var Frankrig frem til
slutningen af 1950erne præget af et ustabilt parlamentarisk styre,
der bl.a. resulterede i lav økonomisk vækst og manglende evne til
at håndtere afkoloniseringsspørgsmålet. På trods af ubestridelige
udenrigspolitiske successer med f.eks. initiativet til det
europæiske integrationsprojekt (Det europæiske Kul og Stål
Fællesskab (EKSF) i 1950 og De europæiske Fællesskaber (EF) i 1957)
stod den fjerde Republik i slutningen af 1950erne overfor flere
tilsyneladende uløselige problemer. Frankrig var på den ene side
ikke rustet til deltagelse i udviklingen af det europæiske
fællesmarked fastlagt i Rom-traktaterne og på den anden side var
man i Algeriet havnet i en blodig borgerkrig, der drænede Frankrig
økonomisk og menneskeligt. På randen af et militært kup trådte den
gamle modstandshelt general Charles de Gaulle til og indførte den
Femte Republik med et stærkt præsident styre.
I 1960’erne orienterede den Femte Republik sig mod en liberaliseret
markedsøkonomi i rammerne af det europæiske samarbejde til trods
for, at de Gaulle ikke havde meget til overs for den europæiske
integrations politiske aspekter. Udenrigspolitisk lagde det
gaullistiske styre grunden til en USA-kritisk politik og udviklede
en åben dialog med østblokken. Denne kurs var fortsat gældende
under gaullisten Georges Pompidou i første halvdel af 1970’erne.
Men Pompidou var også en pragmatiker, der åbnede op for
Fællesskabets første udvidelse (Danmark, Storbritannien og Irland i
1972) samtidig med at han satte i gang et stort moderniserings- og
industrialiseringsproces på hjemmefronten. Hans tidlige død i 1974
bragte gaullisternes greb på magten til ende, hvilket
indenrigspolitisk udmøntede sig i et mere liberalt samfund, der
gennemgik et hastigt moderniseringsproces.
Den næste præsident Valéry Giscard d’Estaing, fornyede det
fransk-tyske venskab og tog banebrydende initiativer på europæisk
plan (regelmæssige møder mellem statsleder, direkte valg til
Europa-Parlamentet, etc…). Ankomsten af den femte Republiks første
socialistisk regering i 1981 markerede i første omgang et brud med
Frankrigs liberale tilgang til markedsøkonomien men
“Mitterrandisme“ påvirkede også fransk kultur og diplomati.
Alvorlige indenrigspolitisk og økonomiske problemer tvang
Mitterrand til igen at vende sig mod det europæiske samarbejde
samtidig med at der udvikledes nye kritiske følelser i det franske
samfund overfor det europæiske projekt. Dette skulle blandt andet
give sig udslag i et spinkelt flertal til fordel for
Maastricht-traktaten i Frankrig i 1992.
Det er formålet med kurset at give et overblik over de vigtigste
begivenheder i denne udvikling. Der vil blive lagt vægt på at give
en indføring i de vigtigste forskningsdiskussioner inden for denne
periode. Indenrigspolitiske problemstillinger er bl.a. kolonitidens
forfald, baggrunden for gaullisme, opbyggelsen af velfærdstaten og
"1968". Udenrigspolitisk er de vigtigste
problemstillinger årsagerne til den gaullistiske tredje vej,
europæiseringen af Frankrig og forholdet til både Tyskland og de
europæiske institutioner. Der vil desuden blive givet en generel
indføring i den historiografiske udvikling, det franske politiske
system, den sociale og økonomiske udvikling, samt fransk
selvopfattelse og myter (idéen om Frankrig som en “nation à part“).
Faglige mål (uddybning af de i studieordningen
beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• have viden og overblik over Frankrigs indenrigs- og
udenrigspolitiske udvikling siden 1945
• have kendskab til de vigtigste problemstillinger og
forklaringsmodeller
• have generel baggrundsviden om den franske samfundsudvikling og
det politiske system
• have kendskab til og evne med at arbejde med de vigtigste
historiske værker, monografier, artikler og kilder
• have mulighed for at vurdere og vægte de centrale forklaringer om
perioden
• have indsigt i de vigtigste synteser og relevante teorier om
perioden
Der er mulighed for at orientere sig bredt med de følgende
værker:
- Jean-Pierre Rioux: The Fourth Republic, 1944-1958. (The
Cambridge History of Modern France). Cambridge University Press,
1989.
- Serge Berstein: The Republic of de Gaulle, 1958-1969.
(The Cambridge History of Modern France). Cambridge University
Press, 2006.
- Serge Berstein & Rioux, Jean-Pierre: The Pompidou Years,
1969-1974. (The Cambridge History of Modern France). Cambridge
University Press, 2000.
- Mairi Maclean: The Mitterrand Years. Legacy and
Evaluation. St. Martin’s press, 1998.
- James F. McMilllan: Modern France 1880-2002. Oxford
University Press, 2003.
- Alain Guyomarch, Machin, Howard & Ritchie, Ella: France
in the European Union. (The European Union Series). Palgrave
Macmillan, 1998.
- Kategori
- Timer
- Eksamensforberedelse
- 129,5
- Forberedelse
- 175
- Holdundervisning
- 84
- I alt
- 388,5
- Point
- 15 ECTS
- Prøveform
- Andet
Kriterier for bedømmelse
Se Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i
Historie [Bacheloruddannelsen, 2013-ordningen]
Se Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede
tilvalg, på bachelorniveau i
Historie [2013-ordningen]]
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- HHIA05587U
- Point
- 15 ECTS
- Niveau
- BachelorBachelor tilvalg
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Forår
- Skemagruppe
- Se skemalink
- Studienævn
- Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
- Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Kursusansvarlige
- Alexandre Patrick C Bernier (7-696c7975706c79476f7c7435727c356b72)