HHIA05581U HIS 58. Landbefolkninger i Tyskland og nabolande ca. 1912-1935

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

HIS 58. Landbefolkninger i Tyskland og nabolande ca. 1912-1935

Uddannelse
Historie
Modul 4A:
Område 4: Kulturel afstand og historisk forståelse med akademisk skriftlighed (Fagelement HHIB00581E) [Bacheloruddannelsen, 2013-ordningen]

BA-tilvalg:
Modul 4A: Kulturel afstand og historisk forståelse (Fagelement HHIB10051E)
[Bachelortilvalg, 2013-ordningen]
Kursusindhold

Landbefolkninger i Tyskland og nabolande ca. 1912-1935. Erfaringer, forestillinger og politisk mobilisering
Landbefolkninger overses ofte i historiske fremstillinger. Selv for årene efter Verdenskrigen, hvor nye og til dels skæbnesvangre politiske strømninger især fandtes uden for hovedstæderne og de større byer, fortoner provins- og landbefolkninger sig gerne bag beslutningstagere, journalister m.fl. i hovedstæder og storbyer. Dette er særligt uheldigt for den ”folkets” tidsalder, der indvarsledes med krigsafslutningen: I det parlamentariske demokrati, der kortvarigt dominerede Europakortet efter 1918, talte alle vælgere med samme vægt. Nye politiske bevægelser skulle da heller ikke mindst vinde opbakning i de grupper, der mente sig overset. Dette kursus fokuserer derfor på landområder i udvalgte europæiske lande. Især tyske områder (Bayern, Rhinlandet, Slesvig-Holsten og Østpreussen) vil være i fokus, men også danske og franske områder vil blive inddraget.

Udgangspunktet er den verden af (nervøs) fremskridtstro, som led grundskud, da 1800-tallets erfaringer om at kunne løse større problemer hurtigere (jernbanen, pencillinen) i 1914-1918 kørte fast i et årelangt slagteri at unge mænd vha. såvel ny teknologi som maskingeværet og giftgassen som traditionelle våben. Erindringen af krigen udgør derfor et uundgåeligt fokus.

Især Tyskland i Mellemkrigsårene adskilte sig mht. erfaringsbaggrund og forestillingsverden så meget fra vores verden, at man let går systematisk fejl af perioden, hvis man ikke gør sig de vigtigste forskelle klart. Vi skal derfor bl.a. kigge på den betydning, der blev tillagt enighed og (organisk) fællesskab, og deres modpoler splittelse og fragmentering, håbet knyttet til den karismatisk leder/”den stærke mand”, frygt for (bolsjevistiske) ”masser”, antisemitiske forestillinger samt betydningen af religion og af regionalt tilhørsforhold og skellet mellem land og by. Kurset fokuserer på politiske bevægelser og partier, der søgte at mobilisere opbakning med udgangspunkt i disse forestillinger. Hertil hørte Landvolkbewegung i Slesvig-Holsten, som endte i bombesprængninger mod myndigheder og ”systemvenlige” bønder; danske organisationer som Landbrugernes Sammenslutning, Selvstyrebevægelsen og Bondetoget til København i 1935; samt nazistiske og fascistiske bevægelser i forskellige afskygninger.

Ikke mindst tysk historie i perioden indeholder en mængde af historieskrivningens problemer i koncentreret form: Hvordan undgår man at reducere perioden til en optakt til ”Det tredje Rige” samtidig med, at man forklarer, hvad der faktisk indtraf? Hvordan styrer man udenom en sort-hvid historie om de gode mod de onde uden at ende i moralsk indifferens eller kynisme? Hvordan giver man lidet mælende befolkningsgrupper en stemme i historien? Og hvordan forholder man sig til, at forestillingen om at blive uretmæssigt ignoreret blev instrumentaliseret af antidemokratiske bevægelser og partier fra sidst i 1920erne?

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• demonstrere overblik over centrale fænomener og begivenheder i perioden
• redegøre for centrale elementer i datidige forestillingsverdener
• ræsonnere inden for datidens tolkningsmønstre

Da mange vigtige tekster ikke findes på engelsk (eller dansk), skal man være indstillet på at arbejde sig igennem enkelte tyske tekster. Den studerende bidrager aktivt til undervisningen, som minimum med et kort oplæg og en skriftlig aflevering.

- Benjamin Ziemann: War experiences in rural Germany 1914-1923. Oxford, 2007.
- Benjamin Ziemann: Contested commemorations: republican war veterans and Weimar political culture. Cambridge University Press, 2013.
- Raffael Scheck: Germany 1871-1945. A Concise History. New York, 2008.
- Anthony McElligott: Rethinking the Weimar Republic. Authority and Authoritarianism 1916-1936. Bloomsbury, London, 2014.
- Michael Wildt: Hitler's Volksgemeinschaft and the dynamics of racial exclusion: violence against Jews in provincial Germany 1919-1939. New York, Berghahn, 2012.
- Alexander Otto-Morris: Rebellion in the Province: The Landvolkbewegung and the Rise of National Socialism in Schleswig-Holstein. Peter Lang Edition, Frankfurt am Main, 2013.
- Frank Bösch: Das konservative Milieu. Vereinskultur und lokale Sammlungspolitik in ost- und westdeutschen Regionen (1900-1960). Göttingen, 2002.
- Peter Fritzsche: Rehearsals for Fascism. Populism and Political Mobilization in Weimar Germany. New York & Oxford, 1990.
- Hans Fallada: Bauern, Bonzen und Bomben. Berlin, 1932.
- Derek Hastings: Catholicism and the Roots of Nazism. Religious Identity and National Socialism. Oxford University Press, 2010.
- Jeffrey Verhey: The Spirit of 1914: Militarism, Myth, and Mobilization. N.Y., 2000.
- Ernst von Salomon: Die Stadt. Berlin, 1932.
- Celia Applegate: A nation of provincials: the German idea of Heimat. University of California Press. Oxford, 1990.
- Deutsche Erinnerungsorte (Band I-III). Hrsg.: Etienne Francois & Haken Schulze. C. H. Beck, München, 2001.
- Claus Bundgård Christensen: 1914-1918. Danskere på Vestfronten. Gyldendal, København, 2009.
- Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918. Red.: Inge Adriansen & Hans Schultz Hansen. 2006.
- Robert Paxton: French Peasant Fascism: Henry Dorgères Greenshirts and the Crises of French Agriculture 1929-1939. Oxford University Press, 1997.

Holdundervisning / seminar, forelæsning
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • Forberedelse
  • 175
  • Holdundervisning
  • 84
  • I alt
  • 388,5