HHIA05251U HIS Københavns Universitet. Kultur- og videnskabshistorie 1479-1814

Københavns Universitet. Kultur- og videnskabshistorie 1479-1814
Københavns Universitet var fra sin grundlæggelse i 1479 nøje knyttet til kirken og staten. I de følgende århundreder var universitetet, som det eneste universitet i det dansk-norske monarki, derfor ikke kun rammen om de studerendes højere uddannelse og om professorernes forskning, men også et udtryk for de kirke- og uddannelsespolitiske strømninger i riget. Udviklingen i universitetets historie er således mere end et spørgsmål om den akademiske verdens egen historie, eller om videnskabens historie. Den kan også ses som et udtryk for en bredere kulturhistorisk og politisk udvikling: En arena, hvor alle der havde en mening om hvad videnskab – eller viden i det hele taget – var eller burde være, kæmpede om størst mulig indflydelse. Sådanne arenaer fandtes ikke kun i København, men også i det øvrige tidlig moderne Europa, og kurset vil derfor perspektivere udviklingen på Københavns Universitet i forhold til de internationale tendenser. Der vil blive inddraget samtidige universitetshistoriske kilder og dokumenter til læsning på kurset, ligesom der vil blive inddraget kultur- og videnskabshistoriske teorier.

Blandt de temaer og spørgsmål, kurset vil tage op, er:
• Var universitetet en garant for videnskabelig kvalitet, herunder ny viden, eller var det en så konservativ og traditionsbundet institution, at afgørende nye indsigter og teorier bedst kunne opstå uden for universitetet, som fx Tycho Brahes observatorium på Hven i 1500-tallet og Sorø Akademi i 1700-tallet?
• Hvad var det grundlæggende videnskabssyn på reformationstiden, og hvordan kan den videnskabshistoriske udvikling i forhold til kirkehistorien, den naturvidenskabelige revolution og oplysningstiden beskrives med baggrund i Københavns Universitets historie?
• Hvordan blev viden – både den akademiske og den offentlige ¬– spredt på tværs af grænser, eller inden for landets grænser, og hvilken rolle spillede universitetet i denne proces?
• Hvem var de studerende, hvad ville de på universitetet, og hvorfor ville staten have dem til at gå der? Vi vil i den forbindelse se på den ”studiefremdriftsreform”, Christian 4. indførte i 1621, og de adgangsbegrænsninger, der blev indført i 1700-tallet, og som var rettet mod studenter fra bestemte sociale klasser.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• redegøre for grundlæggende træk ved Københavns Universitets historie fra senmiddelalderen til oplysningstiden
• læse, analysere og perspektivere tekster fra perioden og indsætte dem i den kulturelle, politiske og videnskabshistoriske kontekst, de er blevet til i
• analysere et nærmere afgrænset emne inden for Københavns Universitets historie og/eller periodens videnshistoriske udvikling
• gøre rede for og anvende teorier inden for kultur- og videnskabshistorien • reflektere over forholdet mellem universitet (videnskab), kirke (religion) og stat (politik) i 1500- og 1600- og 1700-tallets Danmark og Europa