HHIA05181U HIS Ikke-statslige aktører, demokrati og diplomati i det 20. århundrede

Ikke-statslige aktører, demokrati og diplomati i det 20. århundrede
I traditionel historieskrivning spiller staten og dens aktører ofte hovedrollen. Ikke desto mindre er der i de senere år opstået en stigende interesse for at forstå ikke-statslige aktørers samt privatdiplomatiske og uformelle politiske processers betydning for vigtige historiske udviklinger i det 20. århundredes euro-atlantiske samfund.

Kursets formål vil er at analysere, perspektivere og problematisere gråzonen mellem stat og civilsamfund, den interaktion der foregår der, samt de aktører der er involveret i den, med fokus på betydningen heraf for demokratiet og håndteringen af internationale relationer. Kurset vil se på en bred vifte af ikke-statslige aktører, f.eks. tænketanke, NGO’ere, filantropiske fonde, kirkesamfund, elitenetværk, græsrods- og fagbevægelser.

Tematikken vil blive behandlet med tråde frem og tilbage i tiden, i en dansk og transnational sammenhæng, med følgende hovednedslag i århundredet:

1) Etableringen af den amerikansk-vesteuropæiske alliance efter Anden Verdenskrig. Oprettelsen af private efterretningstjenester, kirkelige forbindelser, fagforenings- og elitenetværk komplementerede eller udfordrede officielle transatlantiske programmer såsom Marshall-hjælpen i optakten til og indledningen af Den Kolde Krig. Amerikanisering, produktivitet, frihed og antikommunisme spillede en central rolle og kurset vil beskæftige sig med organisationer såsom Firmaet, Congress for Cultural Freedom, Bilderberg og Den katolske kirke.

2) 1970’ernes globaliseringstendenser. Årtiets kriser og opbrud inkluderede fremvæksten af nationale og transnationale NGO’er på græsrodsplan inden for områder såsom miljø, demokrati og menneskerettigheder, men også en udbygning af centrale private elitenetværk. Samtidig rasede der en ideologisk kamp, bl.a. i regi af private tænketanke, om at definere fremtidens økonomiske model. Ressourceknaphed, gensidig afhængighed, protest og nyliberalisme spillede en central rolle og kurset vil beskæftige sig med organisationer såsom Human Rights Watch, Greenpeace, Den Trilaterale Kommission og American Enterprise Institute.

Kurset vil inkludere læsning af både kildemateriale og historisk, samfundsvidenskabelig og sociologisk litteratur. Det vil inkludere arbejde med skriftlighed og henvender sig derfor primært til studerende som vil afslutte kurset med en fri, skriftlig hjemmeopgave. Kurset kan fortrinsvis anvendes som Modul III: Historie og tværfaglighed og Modul IV: Historisk-samfundsvidenskabeligt tema.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• udvise et bredt kendskab til ikke-statslige aktører og deres aktiviteter i det 20. århundrede
• analysere, diskutere og redegøre for disse aktører og aktiviteters betydning for udvalgte historiske begivenheder/udviklinger ved hjælp af en relevant teoretisk forståelsesramme der bl.a. trækker på samfundsvidenskaberne
• vælge og begrunde et relevant problemkompleks og formidle sin argumentation i et klart, skriftligt, sprog
• arbejde selvstændigt og kritisk med forskningsværker, -artikler og kilder