HHIA04112U HIS, På sporet af merkantilismen

På sporet af merkantilismen
Det er blevet almindeligt at karakterisere Kinas økonomiske politik i nutiden som merkantilistisk eller neo-merkantilistisk. Dette er paradoksalt, for den almindelige holdning blandt økonomer efter 1945 har ellers været, at traditionel merkantilisme havde negativ indflydelse på et lands velstand, men alle erkender samtidig at Kina bliver rigere og mægtigere i disse år. Tydeligvis er der kræfter på spil som mainstream-økonomer ikke helt kan håndtere, men for historikere ser tingene anderledes ud.

De vestlige lande insisterer på frihandel mens de i stigende grad afindustrialiseres. Samtidig sørger en række lande i det østlige Asien målrettet for at beskytte og udbygge deres industrier. For 250 år siden var rollerne de stik modsatte.  Europas stater førte merkantilistisk politik i forskelligt omfang, mens de store Asiatiske riger, ikke mindst Kina, praktiserede noget der i langt højere grad svarer til nutidens definition af frihandel. Dette er først blevet almindeligt kendt i fagkredse inden for de sidste 10 år, og den bredere offentlighed er ikke bekendt dermed.

Nogle historikere har dog været bevidste om det paradoksale i at Adam Smith i Nationernes velstand (1776) beklagede sig over det merkantile systems ulemper for England, samtidig med at dette land efter 2-300 års konsekvent merkantilistisk politik fremstod som verdens rigeste, mægtigste og teknisk mest avancerede magt. Tilsyneladende rummede merkantilismen nogle gavnlige langsigtede konsekvenser som hverken er ordentlig analyseret eller anerkendt.

Moderne lærebøgers definition af 16-1700-tallets merkantilisme er ikke baseret på samtidige kilder, men på anden- og tredjehåndsmateriale, skrevet af personer der var erklærede modstandere af denne økonomiske strategi. Desuden er den vigtige pointe ofte blevet overset, at det merkantile system fortsatte i det 19. århundrede under andre betegnelser.

Der er grund til at genopdage den  før-klassiske politiske økonomi, der hjælper os til at forstå hvad der skete dengang, og ikke mindst hvad der sker nu. Vi skal på kurset finde tilbage til hvad merkantilismen egentlig drejede sig om.  Det gør vi bl.a.  ved at læse samtidige kilder, begyndende med den vigtigste; Antonio Serras ”Breve trattato”.

Vi ser på den tidlige moderne udvikling af verdenshandelen i et nyt perspektiv. Alle ønskede at få mere end de havde, men de forskellige  strategier til opfyldelse af disse mål førte på længere sigt til, at nogen fik meget mere end andre.

Vi vil også beskæftige os med en stor gåde i forholdet mellem økonomi og teknologi. Skønt de fleste erkender, at teknisk og økonomisk formåen må være nært forbundet, har alle forsøg på at forklare teknologisk udvikling ud fra økonomiske faktorer i bedste fald ført til ret banale resultater. Vi står over for det paradoks, at de merkantilistiske europæiske lande i det 18. århundrede var teknisk langt mere innovative end frihandelsriget Kina.

Er tingene ved at gentage sig i det 21. århundrede, blot med modsat fortegn?

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• relatere udviklingen af den før-klassiske politiske økonomi til den almene historie i perioden
• analysere nutidens globaløkonomiske tendenser fra et dybtgående historisk perspektiv
• forholde sig kritisk til udlægninger af den før-moderne økonomiske historie, som er baseret på nutidig ideologi snarere end på samtidigt kildemateriale
• danne sig et kvalificeret syn på forholdet mellem økonomi og teknisk innovation i et verdenshistorisk perspektiv