HHIA04108U AFLYST - HIS, Kirke og stat i Danmark (15.-17. århundrede)

KURSET ER DESVÆRRE AFLYST!

Kirke og stat i Danmark (15.-17. århundrede)
I perioden mellem reformationen og enevældens indflydelse spillede religionen en altoverskyggende rolle. Kirken udgjorde, som både sakramental og statslig arena, en naturlig ramme om menighedernes hverdag – og den lutherske kristendom bød sig til med muligheder og begrænsninger: Forkyndelsen og de efterfølgende formaninger fra prædikestolen (tidens massemedium) var i høj grad bestemmende for, hvad der var rigtigt og forkert, gudfrygtigt og syndigt. Kirkens bud og befalinger rummede dermed også idealet for den kristne menigheds sociale og moralske habitus, og som kirkens overhoved var det den verdslige øvrighed – i praksis kongen – der havde det øverste ansvar for virkeliggørelsen af disse idealer. Menighederne skulle disciplineres, reguleres og overvåges, og dem, som ikke ville give sig ind under kirkens bud, kunne nægtes adgang til nadverens sakramente og i værste fald blive landsforvist. Af den grund har man ofte set kirken som en væsentlig faktor i periodens civiliseringsprocesser, men tilsvarende var kirken også en medspiller i periodens statsdannelser: Den lutherske teologi blev bragt i anvendelse som politisk reference, den legitimerede standssamfundet og lydighedspligten, og sognepræsten blev efter reformationen en statslig embedsmand, der skulle handle på vegne af øvrigheden. Præsten skulle overvåge og indberette alt syndigt, han skulle offentliggøre kgl. forordninger, give besked om skatter, krigsudbrud osv. Via sognepræsten kunne centraladministration flyde ud i lokalsamfundene og ind i de lavloftede stuer.

Kurset henvender sig til de studerende, der vil arbejde med perioden mellem reformationen og enevælden, men der vil på kurset blive gennemgået teorier om overvågning, disciplinering, civilisation og statsdannelse, som også vil kunne overføres på andre lande og perioder. Kurset vil have fokus på de religiøse og i bred forstand kirkelige forhold, men da religion indtog en så central placering i samfundet, vil der kunne dyrkes så forskellige interesser som alt fra folkekultur over forbud mod hor og druk til udenrigspolitik og videnskabshistorie.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• redegøre for grundlæggende træk ved det danske samfund mellem reformationen og enevældens indførelse (ca. 1540-1660)
• læse, analysere og perspektivere tekster fra perioden og indsætte dem i den kulturelle og politiske kontekst, de blev til i
• analyserer et nærmere afgrænset emne inden for Danmarks tidlige moderne historie
• gøre rede for teorier om civilisation, statsdannelse og konfessionalisering
• reflektere over forholdet mellem stat, kirke (religion) og samfund i 1500- og 1600-tallets Danmark