HHIA04103U HIS, Censur, trykkefrihed og den offentlige sfære i 1700-tallets Danmark

Censur, trykkefrihed og den offentlige sfære i 1700-tallets Danmark
I løbet af 1700-tallet gennemgik den offentlige sfære omfattende forandringer i såvel Danmark som i resten af Europa, og ved århundredets afslutning aner man konturerne af de forestillinger om offentligheden og forholdet mellem stat og borgere, der ligger til grund for moderne opfattelser af demokrati og ytringsfrihed. Der lægges op til at diskutere den offentlige sfæres udvikling indenfor en europæisk kontekst, med afsæt i blandt andre Jürgen Habermas’ og Reinhart Kosellecks forestillinger om offentlighedens udvikling i 1700-tallet.

Under påvirkning fra blandt andet naturrets- og oplysningstænkningen er det kendetegnende for perioden, at den offentlige sfære ændrede sig fra alene at have været et medium for enevældens selviscenesættelse, til i stigende grad at blive åbnet for kritiske drøftelser af statslige og religiøse forhold. De første spæde skridt blev taget under Christian 6, hvor en begrænset religiøs privatsfære blev tolereret, og hvor der fandtes mulighed for at ytre sig kritisk indenfor en snæver moralsk/filosofisk diskurs. Endelig tog regeringen i 1755 selv initiativ til en offentlig drøftelse af næringsmæssige spørgsmål. Kursets fokus ligger på de danske forhold, men der vil løbende blive draget paralleller til den europæiske udvikling i lande som Storbritannien og ikke mindst Sverige. Set i europæisk kontekst regerede den danske enevoldsmonark nærmest uindskrænket, og styrets kontrol over kommunikation, nyheder og informationer synes at have været central for styrets legitimitet og opretholdelse.

Den offentlige sfæres forandringer manifesterede sig især i form af et stærkt stigende antal publikationer og kursets fokus vil af samme grund ligge på vilkårene for trykte skrifters produktion og cirkulation. I 1770 indførtes der som noget enestående i europæisk sammenhæng absolut trykkefrihed i Danmark, men i årene efter 1772 gik udviklingen den modsatte vej og resulterede i en repressiv politik overfor trykte ytringer. Officielt hævdede regeringen dog at der stadig var trykkefrihed, men publicister kunne og blev dømt for såkaldt misbrug af trykkefriheden, og det var op til myndighederne selv at definere hvornår der var tale om misbrug. Først i midten af 1780-erne blev grebet atter løsnet om bogmarkedet, og det kulminerede i 1790-ernes offentlige drøftelser af forfatningsmæssige spørgsmål, for så igen at blive genstand for repression med forordningen 27. september 1799.

Denne udvikling har siden 1800-tallet været genstand for historiske tolkninger, og de centrale bidrag er i dansk sammenhæng Edvard Holms og Jens Arup Seips skildringer. Begge anskuer groft sagt begivenhederne som noget, der pegede frem mod etableringen af det borgerlige demokrati. Der er imidlertid grund til at være kritisk overfor dette synspunkt, da udviklingen ved nærmere eftersyn viser sig at være langt mere dynamisk. Under kurset vil vi derfor ikke kun gennemgå den gældende lovgivning, men mindst lige så væsentligt se på deres praktiske håndtering, der eksempelvis i perioder – også før 1770 – ofte ses håndhævet med en vis grad af tolerance og ikke mindst pragmatisme.

Et centralt spørgsmål er her hvordan censur og andre former for kontrol over trykte skrifters produktion og cirkulation virker? Kurset vil med afsæt i den boghistoriske forskningstradition, som den blandt andet er udformet af Robert Darnton, afdække nogle af de mere subtile kontrolformer og derigennem forsøge at opstille en række kvalificerede bud på svar. Selvcensur synes eksempelvis gennem hele 1700-tallet at have været udbredt, hvilket kan knyttes til bogmarkedets strukturelle indretning. Produktionen af trykte skrifter var gennem hele 1700-tallet betinget af erhvervelsen af kongeligt privilegium, og regeringens privilegiepolitik inddrages i den forbindelse sammen med forbud mod konkrete trykte skrifter samt ikke mindst bøder og repressalier overfor forfattere, bogtrykkere eller boghandlere.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• demonstrere indgående viden om regeringens førte politik overfor trykte skrifters produktion og cirkulation
• gøre rede for de overordnede tendenser, som knytter sig til den offentlige sfæres udvikling
• kritisk diskutere og reflektere over relevant kildemateriale
• analysere og fortolke et afgrænset problemfelt
• perspektivere de danske problemstillinger i forhold til overordnede historiske og teoretiske rammer