HDAA03817U DAN; H.C. Andersen - Andersens eventyr og romantikkens krise

Andersens eventyr og romantikkens krise

Andersen har i sine eventyr et uhyggeligt skarpt blik for modernitetens negative problematikker. En stor del af hans hovedpersoner erfarer fx isolation, seksuelt relateret ubehag, urban anonymitet og tilfældighedernes spil som virkelighedens egentlige fundament.

I begyndelsen af kurset skal vi diskutere Andersens afsæt i 1830’erne og 1840’erne i den danske og tyske romantik. Vi skal arbejde komparativt og intertekstuelt og derved udgrænse, hvordan Andersen i stigende grad etablerer en kritisk distance til de romantiske strømninger. I tråd med digtere som Goethe og Heine udvikler Andersen netop en digtning, der ironiserer over romantikernes transcendentale forhåbninger til kunsten og livet. Centrale emner for fortolkningen af Andersens eventyr vil bl.a. være:

• Den tidlige danske romantik (Oehlenschläger, Baggesen, Ingemann)
• Det tyske romantiske kunsteventyr (Novalis, Tieck og E.T.A. Hoffmann)
• Det arabeske og groteske som motiv (F. Schlegel m.fl.)
• Weimarklassikkens æstetik (Schiller, Goethe)
• Tingseventyrene og ubehaget i kulturen (S. Freud)
• Folkelig ironi som falsk naivitet (Schiller, Grimm-brødrene, Dickens)
• Modernitetskritikken i Goethes Faust (1. del 1808, 2. del 1832)
• Heinrich Heines skeptiske og romantikkritiske position  
• Satire over den borgerlige kultur og alderdommen
• Dødens status i 1800-tallet
• Materialismen som diskurs i tiden
• Paris som urbant rum