ASTK12584U SEMINAR: Politisk teori: Perspektiver og positioner

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

SEMIMAR: Political theory: Perspectives and positions

Kursusindhold

Indhold

Hensigten med “Politisk teori: Perspektiver og positioner,” som er et obligatorisk seminar i specialiseringen i politisk teori, er at sikre specialiseringens studerende de fornødne forudsætninger for videre studier i politisk teori og et fælles kendskab til den politiske teoris forskellige positioner og perspektiver. I løbet af seminaret vil der derfor blive præsenteret fire grundlæggende perspektiver på studiet af politisk teori.

  1. Historiske perspektiver (fx Skinner, Pocock, Freeden, Koselleck, Rosanvallon)
 
  2. Kritisk teori (fx Habermas, Honneth, Fraser, Forst, Benhabib)
 
  3. Post-strukturalisme (fx Foucault, Derrida, Deleuze, Badiou, Rancière)
 
  4. Analytisk politisk filosophi (fx Rawls, Miller, Pogge, G. A. Cohen, Dworkin, Nussbaum, Sen)

 

Med udgangspunkt i disse fire grundlæggende perspektiver vil der i løbet af seminaret blive studeret og diskuteret nogle af den politiske teoris substantielle debatter ud fra perspektivernes forskellige positioner og argumentationsformer. Vi vil komme omkring debatter om a) lighed, b) retfærdighed, c) pluralism, d) demokrati, e) frihed, f) tolerance og g) stat og suverænitet. På den måde er det hensigten at give de studerende en avanceret viden om både de grundlæggende fire perspektiver i politisk teori og grundlæggende substantielle begreber, som de bliver diskuteret blandt de forskellige positioner i aktuel politisk teori.

Målbeskrivelser

Udbuddets målsætning er at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at kunne:

  • Præsentere forskellige perspektiver inden for politisk teori.
  • Relatere forskellige politisk teori perspektiver til substantielle normative debatter
  • Analysere forskellige perspektiver og positioner ift. debatter om fx frihed, retfærdighed, lighed, demokrati og suverænitet.
  • Sammenligne forskellige politiske teori perspektiver og positioner.
  • Vurdere gyldigheden af forskellige politisk teori perspektiver og positioner.

Følgende er en liste af mulig litteratur. Der kan forekommer ændringer.

Agamben, Gorgio. State of Exception, tr. Kevin Attell. Chicago: The University of Chicago Press, 2005, pp. 1-51. [51]

Anderson, Elizabeth. “What is the Point of Equality?”, Ethics 109, no. 2 (1999), 287-337. [51]

Benhabib, Seyla. “Deliberative Rationality and Models of Democratic Legitimacy,” Constellations, Vol. 1, No. 1 (1994), 26-52.

Benhabib, Seyla. Reclaiming Universalism: Negotiating Republican Self-Determination and Cosmopolitan Norms. The Tanner Lectures on Human Values. Delivered at University of California at Berkeley March 15–19, 2004. http:/​/​tannerlectures.utah.edu/​_documents/​a-to-z/​b/​benhabib_2005.pdf [10 pp.]

Brown, Wendy. “Tolerance As/In Civilizational Discourse,” Finnish Yearbook of Political Thought, Vol. 8 (2004), 52-84. [33]

Carter, Ian. “How are Power and Unfreedom Related?”, in Republicanism and Political Theory, ed. C. Laborde & J. Maynor. Oxford: Blackwell, 2008, pp. 58-82 [25 pp.].

Connolly, William E. The Terms of Political Discourse, 3rd ed. Princeton: Princeton University Press, 1993 [1974], pp. 1-7, 10-44. [42]

Connolly, William E. Pluralism. Durham: Duke University Press, 2005, pp. 38-67, 121-30. [40]

Dworkin, Ronald. “What is Equality? II. Equality of Resources,” Philosophy and Public Affairs 10 (1981), 283-345. [63]

Forst, Rainer. “The Limits of Toleration,” Constellations, Vol. 11, No. 3 (2004), 312-325. [14]

Forst, Rainer. “A critical theory of multicultural toleration,” in Anthony Simon Laden & David Owen, eds., Multiculturalism and Political Theory. (Cambridge: Cambridge University Press, 2007), 292-311. [20]

Freeden, Michael. “Essential Contestability and Effective Contestability,” Journal of Political Ideologies, Vol. 9, No. 1 (2004), 3-11. [9]

Gallie, W. B. “Essentially Contested Concepts,” Proceedings of the Aristotelian Society, Vol. 56 (1956), 167-198. [32]

Grant, Ruth W. “Political Theory, Political Science, and Politics”, Political Theory 30, no. 4 (2002), 577-595. [19]

Habermas, Jürgen. ”Discourse Ethics: Notes on a Program of Philosophical Justification,” in Moral Consciousness and Communicative Action, trans. C. Lenhardt and S. Weber Nicholsen. Cambrid­ge: Polity Press, 1990, pp. 43-115. [73]

Habermas, Jürgen. “On the Internal Relation between the Rule of Law and Democracy,” European Journal of Philosophy, Vol. 3, No. 1 (1995), pp. 12-20. [13]

Hirschman, Nancy. “Toward a Feminist Theory of Freedom,” Political Theory 24, no. 1 (1996), 46-67. [22]

Honig, Bonnie. “Between Decision and Deliberation: Political Paradox in Democratic Theory,” American Political Science Review, Vol. 101, No. 1 (2007), 1-17. [17]

Jones, Peter. “Toleration, Recognition, and Identity,” Journal of Political Philosophy 14 (2006), 123-146. [24]

Margalit, Avishai and Joseph Raz. “National Self-Determination,” The Journal of Philosophy 87, no. 9 (Sept. 1990): 439-461. [23]

Miller, D. “In Defence of Nationality,” Journal of Applied Philosophy, 10 (1993), 3–16. [14]

Norval, Aletta. “Democratic Identification: A Wittgensteinian Approach,” Political Theory, Vol. 34, No. 2 (2006), 229-255. [27]

Pettit, Philip. “Freedom as Anti-Power,” Ethics, Vol. 106, No. 3 (1996), 576-604 [29 pp.]

Rawls, John. Political Liberalism. New York: Columbia University Press, 1993.

Skinner, Quentin. “A Genealogy of the Modern State,” Proceedings of the British Academy 162 (2009), 325-370. [46]

Vincent, Andrew. The Nature of Political Theory. Oxford: Oxford University Press, 2004. [322]

To korte skriftlige opgaver i form af dels et normativt politisk teoretisk argument og dels en problemdrevet politisk teoretisk analyse, og endelig en seminaropgave. Seminaret er karakterbedømt.
Der forventes kendskab til og interesse i politisk teori og idéhistorie. Seminaret er kernekurset i og obligatorisk del af specialisering i politisk teori, men er også åben for andre studerende.
Da der er tale om et seminar, vil undervisningen i høj grad være baseret på dialog mellem undervisere og studerende og blive tilrettelagt omkring mundtlige studenteroplæg, øvelser i studiegrupper og fælles drøfterlser
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel seminaropgave
Krav til indstilling til eksamen
En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.”