ASTK12275U UDBUD: Spørgsmål om europæisk demokrati

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

Course: Questions of European Democracy

Uddannelse
7,5 ECTS på KA-uddannelsen
10 ECTS på BA-uddannelsen
Kursusindhold

Forkastelsen af den europæiske forfatning i Holland og Frankrig var med til at sætte spørgsmål ved det europæiske projekts legitimitet på dagsordenen. Hvordan skal vi forstå og retfærdiggøre det Europæiske projekt? Er det europæiske samarbejde legitimt? Er det demokratisk? Behøver det være demokratisk? Spørgsmål som disse viser, at når det kommer til det europæiske samarbejde, er centrale politiske begreber til stadighed til debat.

Det europæiske projekt er blevet kritiseret for at lide af et demokratisk underskud, og det ligner da heller ikke parlamentarisk demokrati som vi kender dem fra nationalstaterne, der er hverken den nødvendige gennemsigtighed, deltagelse, eller debat for at vi, i denne forståelse, kan tale om et demokratisk EU. På den anden side har det europæiske samarbejde formået at skabe en post-national politisk struktur der er betydelig mere demokratisk, både i sin selvforståelse og i sin institutionelle opbygning, end nogen anden betydningsfuld international organisation. Den europæiske integration har skabt en hidtil uset politisk størrelse, hvor stater, borgere, og interesseorganisationer samarbejder på tværs af flere niveauer. I lyset af dette, har vi derfor behov for en politisk teoretisk gentænkning af hvordan vi skal forstå demokrati og offentlighed i en post-national virkelighed.

På dette kursus vil vi belyse europæisk demokrati ud fra et politisk teoretisk perspektiv, det vil sige at i stedet for at fokusere på den institutionelle opbygning og årsagerne til denne, skal vi fokusere på de principper og normer det bringes i spil i politisk teoretiske diskussioner af post-nationalt demokrati – både som de bringes i spil i teoretiske bidrag, og i verserende politiske debatter. Vi skal diskutere spørgsmål såsom, hvad menes der med det demokratiske underskud, og er denne kritik berettiget? Hvordan begrundes demokrati i en post-national virkelighed, og hvorledes er dette relateret til spørgsmål om fx identitet og rettigheder?

Oversigt over undervisningsgange:

Introduktion

  1. Introduktion til faget

Kernebegreber

  1. Demokrati, repræsentation og ansvar – Demokrati i en europæisk post-national konstellation?
  2. Demokrati, offentlighed og deliberation – En europæisk offentlig sfære?

Debatter om europæisk demokrati

  1. Central begreber i politiske debatter

I denne undervisningsgang vil vi diskutere nutidige politiske debatter som berører spørgsmål om europæisk demokrati. Med udgangspunkt i verserende debatter omkring den europæiske forfatning, religions rolle i det europæiske offentlige rum, og EU-skepticisme vil vi diskutere hvordan disse debatter er med til at definere centrale politiske begreber

Diskussion af studerendes projekter 1

  1. Diskussion af foreløbige problemformuleringer

I denne undervisningsgang vil vi diskutere de studerendes foreløbige problemformuleringer samt ideer til opgaver. Vi vil også diskutere metodiske overvejelser til hvordan man skriver en god politisk teoretisk opgave

Tilgange til europæisk demokrati

  1. Europæisk identitet
  2. Republikanisme
  3. Demoi-cracy

Diskussion af studerendes projekter 2

  1. Diskussion af de studerendes projektforslag (dobbelt undervisningsgang)

I denne undervisningsgang vil vi diskutere de studerendes projektforslag. For hver opgave (gruppe/individuel) afleveres 3-5 sider, der på baggrund af foreløbig problemformulering, beskriver motivation for opgaven, metodisk/analytisk tilgang, samt ideer til litteratur. De studerende vil blive inddelt i oplægs- og opponentgrupper, det hhv. præsenterer og giver feedback på hvert projektforslag.

Tilgange til europæisk demokrati (forsat)

  1. Supranational kosmopolitisme
  2. Agnostisk tilgang til Europas fremtid
  3. Den europæiske forfatning

Afrunding

  1. Afslutning

 

Kompetencebeskrivelse

Kurset styrker de studerendes kendskab til demokratiteori, samt deres kompetence til at forstå normative teoretiske problemstillinger. Kurset har ligeledes fokus på at skærpe de studerenes evne til at forholde sig kritisk til komplicerede problematikker. 

Målbeskrivelser

Kurset vil give de studerende kompetencer til at;

  • Beskrive de politiske udfordringer forbundet med det europæiske samarbejde i et demokratisk perspektiv
  • Præsentere forskellige politisk teoretiske teorier om demokrati
  • Anvende og kombinere normativ teori på specifikke cases
  • Bedømme gyldigheden af forskellige teoretiske positioner
  • Kritisk diskutere de udfordringer og muligheder post-nationale konstellationer, som den europæiske, sætter det liberal demokrati overfor

Nedenstående litteratur er et foreløbigt overblik over tekster der vil blive brugt på kurset. Der vil foreligge en fuldstændig pensumplan inden kursusstart.

Benhabib, Sheyla (2002) The Claims of Culture: Equality and Diversity in the Global Era, Princton University Press, New Jersey

Benhabib, Shelya (2011) Dignity in Adversity – Human Rights in Troubled Times, Polity Press, Cambridge

Bohman James (2007) Democracy across borders: from Dêmos to Dêmoi, Cambridge, Massachusetts: MIT Press

Eriksen, Erik Oddvar and John Erik Fossum (ed.) (2002) Democracy in the European Union – integration through deliberation? Routledge, London

Habermas, Jurgen (2001) The Postnational constellation, Polity Press, London

Mouffe, Chantal (2013) Agnostics: Thinking the World Politically, Verso

Neyer, Jürgen Neyer and Antje Wiener (ed.) (2010) Political Theory of the European Union, Oxford University Press, Oxford

Rosavallon, Pierre (2006) Democracy – Past and Future, Columbia University Press, New York

BA kursus i politisk teori. Interesse for demokratiteori, politisk teori og det europæiske fællesskab er selvfølgelig en fordel.
Kurset vil bygge på forelæsninger og diskussion i plenum. Da der lægges an til en diskussionsbaseret undervisningsform forventes det at de studerende møder forberedte op. De studerende vil ligeledes skulle præsentere en problematik de ønsker at undersøge i forbindelse med deres opgave.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 88
  • Forberedelse
  • 25
  • Holdundervisning
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 65
  • I alt
  • 206
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.