ASTK12272U Udbud: Politisk kommunikation i interesseorganisationer

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

Course: Political communication in Interest Groups

Uddannelse
7,5 ECTS på KA-uddannelsen
10 ECTS på BA-uddannelsen
Kursusindhold

I de seneste par år har interesseorganisationer i stigende omfang oprustet deres kommunikationsafdelinger og professionaliseret interessevaretagelsen, så de er i stand til at sætte en politisk dagsorden. Men hvordan arbejder de med at sætte dagsordenen og hvor meget indflydelse har de på den politiske dagsorden? Det vil dette seminar forsøge at svare på med baggrund i en primært empirisk og casebaseret tilgang til aktørerne i det politiske kommunikationssystem.

For det første vil de organiserede interesser blive analyseret inden for det korporative, forhandlende system, som historisk set har været en stærk politisk arena, men som i de seneste par år har mistet sin styrke.

For det andet vil de organiserede interesser blive analyseret inden for rammerne af den parlamentariske styringskæde, hvor de enkelte politikere, partierne og regeringen mere intenst end nogensinde kæmper om at komme til orde i medierne og sætte dagsordenen for dermed at nå ud til vælgerne. Det vil blive analyseret, hvordan de organiserede interesser forsøger at påvirke partierne og deres politiske sekretariater samt regeringen og dens spindoktorer for at fremme egne sager.

Herunder vil der blive sat fokus på embedsapparatet, som kommunikativt er blevet professionaliseret i form af et øget antal kommunikationsmedarbejdere. Hvordan kan de organiserede interesser påvirke ministerierne, og hvordan forsøger ministerierne at sætte dagsordenen?

For det tredje vil de organiserede interesser blive analyseret inden for rammerne af mediesystemet. Medierne fremstår i dag som en af de vigtigste politiske arenaer, hvor forskellige aktører konkurrerer om indflydelse på at sætte den politiske dagsorden. De er over tid blevet løsrevet fra partierne, der er blevet mange flere af dem og hastigheden i nyhedsformidlingen er blevet øget markant. De er således blevet en selvstændig politisk aktør, som bestemmer, hvem og hvordan andre aktører kommer til orde på den politiske dagsorden-arena. At skabe den politiske nyhed, der kan sætte dagsordenen og dermed skaffe omtale og indflydelse, er således blevet en helt central del af måden at bedrive politik eller varetage sine politiske interesser på. Men hvor stor en rolle spiller medierne selv som selvstændig aktør og hvor stor en rolle spiller de som budbringer af interesseorganisationernes og andres budskaber? Hvordan har mediernes politiske journalistik ændret sig over årene? Hvad er nyheder og hvilke nyhedskriterier arbejder medierne efter? Hvilke kilder bruger de og hvorfor? Det er nogle af de centrale spørgsmål, som der vil blive gået i dybden med.

For det fjerde vil det sociale mediesystem blive analyseret nærmere. Hvordan kan de organiserede interesser bruge de nye sociale medier til at komme i kontakt med medlemmer og borgere med henblik på at sætte dagsordenen?

For det femte vil seminaret analysere de kommunikative mellemhandlere i form af professionelle kommunikations- eller lobbyfirmaer samt videnproducenter i form af private tænketanke, der arbejder for de organiserede interesser.

Seminaret har fokus på danske forhold og danske cases vil blive inddraget aktivt i undervisningen.

En detaljeret plan for de enkelte lektioner vil forelægge ved semesterstart.

Udbuddet er opbygget omkring følgende overordnede overskrifter:

1. Introduktion til arenaen: Den politiske dagsorden samt de politiske og økonomiske rammebetingelser

2. De organiserede interesser

3. Lobbyisme i organisationer

4. Medierne: Den politiske journalistik og den politiske nyhed

5. Kilderne: Organisationer, politikere, eksperter og kommentatorer.

6. Partier og politikere: Aktør eller statist.

7. Embedsapparatet: Faglighed og politisk kommunikation

8. Sociale medier: I dialog med omverdenen

9. Spindoktorer og kommunikationschefer: Magtens fyrste eller telefonpasser.

10. Mellemhandlerne: Lobbybureauer og tænketanke

Målbeskrivelser

Seminarets målsætninger er at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at kunne:

  • beskrive, hvordan interesseorganisationer arbejder med politisk kommunikation.
  • beskrive, hvordan den politiske dagsorden sættes og hvordan medierne fungerer.
  • præsentere udviklingstendenser i måden, hvorpå den politiske dagsorden sættes.
  • kritisk analysere fordele og ulemper ved en given kommunikationsstrategi, som har til hensigt at sætte den politiske dagsorden og påvirke omverdenen.

Albæk, Erik, Peter Munk Christiansen & Lise Togeby, Eksperter i medierne. Dagspressens brug af forskere 1961-2001, Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag, 2002. s. 1-69.

Bild, Tage og Sigge Winther Nielsen, Partier i bevægelse. Hovedtræk af det danske partisystems udvikling, Institut for Statskundskab, arbejdspapir 2008/05. s. 1-36.

Binderkrantz, Anne Skorkjær; Peter Munk Christiansen & Helene Helboe Pedersen. Organisationer i politik. Danske interesseorganisationer i forvaltning, Folketing og medier. København: Hans Reitzel, 2014. s. 11-224.

Campbell, John L. og Ove K. Pedersen, The National Origins of Policy Ideas: Knowledge Regimes in the United States, France, Germany, and Denmark, Princeton University Press, 2014. s. 172-229.

Christensen, Jørgen Grønnegaard, Poul Erik Mouritzen, Asbjørn Sonne Nørgaard (red.)., De store kommissioner. Vise mænd, smagdommere eller nyttige idioter, Syddansk Universitetsforlag, 2009. s. 31-54 og 247-274.

Christoffer Green-Pedersen: Partier i nye tider - Den politiske dagsorden i Danmark, Aarhus Universitetsforlag, 2012. s. 137-163.

De økonomiske råd, Dansk Økonomi, efterår 2014, august 2014, s. 1-6.

Esbensen, Mads Christian, Lobbyisme i organisationer, Dansk Psykologisk Forlag, 2012. s. 89-180.

Finansministeriets budgetoversigt, august 2014. s. 5-11.

Hansen, Kasper Møller (red.), Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv, DJØF-forlag, 2014. s.103-117 og 341-354.

Højsgaard, Lasse, Citater i pressen er millioner værd for bankerne, journalisten.dk, august 2014. s. 1-4.

Jensen, Lotte, Væk fra afgrunden - Finansministeriet som moderne styringsaktør, Syddansk Universitetsforlag, 2008. s. 487-541.

Lund, Anker Brink, Den redigerende magt. Nyhedsinstitutionens politiske indflydelse, Århus Universitetsforlag, 2002. s. 7-37 og 183-218.

Lund, Anker Brink, Ida Willig og Mark Blach-Ørsten, Hvor kommer nyhederne fra? Den journalistiske fødekæde i Danmark før og nu, Ajour, 2009. s. 7-28 og 144-184.

Lund, Bo Bredsgaard og Mads Christian Esbensen, Samtaler om spin, Insiderberetninger om medier og politik, Haase og Søns Forlag, 2006. s. 46-63, 150-187, 247-266 og 331-369.

Munk, Timme Bisgaard, Farvel til forsiden. Facebook vandt, Kommunikationsforum.dk, maj 2014. s. 1-9.

http:/​/​www.kommunikationsforum.dk/​artikler/​new-york-times-strategi-er-laekket

Nybye, Jeppe, Ekspertvældet møder ingen kildekritik, journalisten.dk, august 2014. s. 1-4.

Pedersen, Ove K. og Anders Esmark m.fl., Den politiske journalistik, Ajour, 2000. s. 7-25, 169-220 og 274-322.

Politica, Medier og politik i Danmark, nr. 3, september, 2010. s. 326-342.

Regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”, oktober 2011. s. 5-15.

Socialpunch, Sådan voksede ”Bevar familielægen” til 250.000 fans på et halvt år, juni 2013. s. 1-8.

Stubager, Rune, Kasper Møller Hansen og Jørgen Goul Andersen, Krisevalg - økonomien og Folketingsvalget 2011, 2013. s. 17-59.

Kundskaber svarende til grunduddannelsen i statskundskab.
Seminaret vil være en kombination af casebaserede forelæsninger, caseanalyser, eksterne oplæg og kollektive diskussioner. Der forventes aktiv deltagelse.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 1
  • Eksamensforberedelse
  • 37
  • Holdundervisning
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 112
  • Øvelser
  • 28
  • I alt
  • 206
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Mundtlig synopsiseksamen
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.