ASOK05337U Viden, stat og magt – et videnskabssociologisk perspektiv - Bemærk: kurset er aflyst

Siden den Anden Verdenskrig er mængden af samfundsvidenskabelige viden vokset voldsomt og i snart alle sociale sammenhænge anvendes former for samfundsvidenskabelig viden. Men hvordan produceres og anvendes samfundsvidenskabelig viden? Og hvad betyder det for hvordan vi forstår den mådes hvor på

Med udgangspunkt i de sidste 30 års udvikling i videnskabssociologien og STS (Science and Technology Studies), undersøger kurset hvordan samfundsvidenskabelig viden produceres og står i relationer til magtfulde institutioner og interesser.

Samfundsvidenskabelig viden indgår i nationale politiske diskussioner om økonomiske reformer, resultaterne fra PISA undersøgelserne og viden fra internationale organisationer som OECD. Viden som potentiel ændrer politiske dagsordner og reformerer velfærdsstatslige institutioner. Men også i anden skala anvendes samfundsvidenskabelige viden. På arbejdspladser i form at spørgeskemaer om arbejdsmiljø og kundetilfredshed, eller som del af bureaukratiske reform processer, hvor konsulenter og samfundsvidenskabsfolk bidrager med rapporter og analyser af organisationer, processer, outcome mv. Igennem kurset opnås en evne til at analysere, hvordan samfundsvidenskabelig videns produceres og de forskelligartede relationer hvori den anvendes. 

Kurset er opdelt i to blokke. I første del introduceres til teorier om relationerne mellem videnskab og samfund samt grundlæggende videnskabssociologisk diskussioner. Introduktionsdelen indeholder både mere programmatiske tekster og eksempler på anvendelses af dem i konkrete undersøgelser. I kursetes anden del introduceres til centrale diskussioner og tematikker i diskussionen om relationerne mellem viden, stat og magt. Kurset introducerer således til diskussioner om interne dynamikker i videnskaberne, statistik og metoders betydning, økonomisk videnskab og performativitet relationerne mellem velfærdstat og videnskab.