ASOK05026U Kommunikative rum - Bemærk: kurset er aflyst
Communicative spaces
Når man tager det faktum i betragtning, at et kompleks samfund
har mange kommunikations-opgaver, der løbende skal løses, er
kompetencen i at konstruere kommunikative rum ganske relevant.
Ambitionen er følgelig at bidrage, i et ganske afgrænset omfang, og
dog på en hel konkret måde, til at gøre den kommende sociolog mere
konkurrencedygtig og operationel i forhold til andre faggrupper,
der arrangerer og gennemfører kommunikationsrum.
Kurset skal fremhæve og klargøre de distinktive kvaliteter ved et
kommunikativt rum som konstrueres på sociologiske præmisser. Et
kommunikativt rum er nemlig en bestemt type af et kommunikationsrum
og adskiller sig fra alle andre kommunikationsrum på nogle få men
væsentlige punkter. Ethvert kommunikationsrum handler om et møde
mellem aktører, der repræsenterer forskellige praksiser. Trods
deres forskellighed har disse praksiser det tilfælles, at de udgør
en del af det problemfelt som mødet handler om. Ethvert
kommunikationsrum har afgrænsede rammer for aktørers fri tale.
Arrangement og herunder indholdsredigering og forløbsstyring af et
kommunikationsrum kræver f.eks. en journalists, en pædagogs, en
skuespillers, en coachs, en kommunikationsmedarbejders eller andre
faggruppers kvalifikationer.
At konstruere et kommunikativt rum, DSV, kræver en bestemt
sociologisk baggrund. Formålet med det kommunikative rum er nemlig
at konstruere en virkelighed, der i tid, rum og mhp. repræsentation
af de relevante praksiser har en afgræsning, som bestemmes af
sociologens forudsætninger og forarbejde. Helt i modsætning til
fokusgruppen, som ud fra et etnometodologisk perspektiv også
anvendes sociologisk, har konstruktøren af et kommunikativt rum en
teoretisk og empirisk forudviden om det problemfelt, som er det
kommunikative rums emne. I modsætning til fremtidsværksteder
koncentrerer DSV sig om konkrete her og nu praksiser. I modsætning
til alle andre forskellige former for kommunikationsrum har DSV,
ligesom når det gælder teater, et mere eller mindre fast manuskript
med rollefordeling og anvendelse af andre audiovisuelle
dokumentariske og fiktive elementer som en forudsætning for at
konstruere den kortvarige virkelighed som DSV udgør. I modsætning
til alle andre kommunikationsrum er fri tale en faktor, der er med
til at bestemme tid og forløb for det kommunikative rum, og
samtidig er det endda formålstjenligt, at aktører i DSV anvender
det sprog som bærer præg af den praksis og den diskurs som hun/han
repræsenterer.
Kurset skal gøre den sociologistuderende i stand til at
konstruere kommunikative rum på sociologiske præmisser. Et
kommunikativt rum er en proces bestående af forberedelses-, selve
forløbs- og en bearbejdelsesfase. Kurset skal beskrive, forklare og
være rammen for bestemte øvelser mhp. sociologens håndtering af
denne proces. Konstruktionen af et kommunikativt rum på
sociologiske præmisser handler om at anvende bestemte teoretiske
elementer i såvel forberedelsesfasen som under selve forløbet af et
kommunikativt rum. De bestemte teoretiske elementer bringes i en
kohæsiv ramme, der konciperes som Det Sociologiske Værksted (DSV).
Forståelsen af DSVs væsen og beskrivelsen af DSVs funktionsmåde
udgør en metodemæssig basis for konstruktionen af et sociologisk
kommunikativt rum. En del af den teoretiske bagage, som den
sociologistuderende i forvejen har, omsættes til et praktisk aktiv
og en handleform; i den ganske afgrænsede virkelighed, man lærer at
konstruere, skal bestemte teoretiske satser udfolde sig konkret.
Det ene af kursets formål er således at øve den sociologistuderende
i at relatere teori til en praktisk kontekst. Det andet er at
tilvejebringe den studerende en kompetence i at konstruere
kommunikative rum.
Ligesom det gælder andre kommunikationsrum er et kommunikativt rums
opgave at bidrage med informationer, erfaringer, viden om og en
oplevelse af et problemfelt. Antagelsen er dog, at et kommunikativt
rum på sociologiske præmisser har særegne kvaliteter, som gør det
bedre egnet til bestemte kommunikationsmæssige opgaver. I denne
forbindelse kommer det tredje, nok det vigtigste formål på tale;
det er først og fremmest for sociologen selv, at et kommunikativt
rum er interessant; i og med at det kommunikative rum, ideelt set,
kan skabe de optimale betingelser for fri tale, er det et spørgsmål
om at lære en metode, som udgør et supplement til de andre
kvalitative metoder man anvender i sit studium/sin forskning af et
problemfelt.
På sociologiske præmisser – lidt om pensum: de sociologiske
præmisser som metoden det sociologiske værksted består i, udgøres
af de teoretiske satser som bragt i en kohæsiv ramme er metodens
grundlag. Mhp. forståelsen af det kommunikative rums væsen
introduceres kursusdeltagere til at læse eller genlæse tekster af
J. Habermas om kommunikativ handlen, A. Schutz om den sociale
verdens fænomenologi, E. Goffman om dramaturgisk sociologi og
Laclau og Mouffe om diskursteorien. Relevansen af det møde mellem
praksiser og diskurser, som DSV udgør, belyses ud fra tekster af
A.Giddens om strukturationsteori, med vægt på abstrakte systemer,
T. Broch om struktur som kommunikation, Z. Bauman om
moralsociologi, N. Mortensen om det paradoksale samfund og R.
Florida om den kreative klasse. På baggrund af Brochs tekst om den
konstruktive teoretiske pluralisme reflekteres der metateoretisk
over anvendelsen af de forskelligartede teoretiske tilgange.
For at kunne opnå et positivt udslag af et forsøg på at nærme sig
optimale betingelser for en fri-tale-situation i DSVs regi, er det
afgørende, at man relaterer de konventionelle etiske regler i
samfundsforskningen til de specifikke rammer og formål som DSV står
for. Erfaringerne med en ikke metodemæssigt overvejet konstruktion
af DSV, nemlig det nørrebroske rum, 1999, og en metodemæssigt
manifest konstruktion af DVS, Karensminde kulturhus i Kgs. Enghave,
2000, samt en beskrivelse af DSVs væsen og funktion, udgør
baggrunden for to artikler indeholdt i kursets pensum.
Undervisningen inkluderer en del audiovisuelt materiale af
dokumentarisk og fiktiv karakter.
Læsemængde ca. 400 sider
SAMF IT har oprettet en side for installering af programmer på egne computere: http://samf-it.ku.dk/stud/programmer/
- Kategori
- Timer
- Eksamen
- 61,75
- Forberedelse
- 61,75
- Holdundervisning
- 14
- I alt
- 137,50
Ansøgningsfrist 1. juni (for efterårskurser) og 1. december (for
forårskurser).
Tilmelding
som meritstuderende; læs mere her
- Point
- 5 ECTS
- Prøveform
- Skriftlig afleveringBedømmelse: Bestået/ikke bestået
Individuel eller gruppe - Bedømmelsesform
- bestået/ikke bestået
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
- Eksamensperiode
- Aflevering af eksamensopgaver: Kl. 12.00 i sekretariatet (16.1.34) Afleveringsdatoer vil være tilgængelige på Absalon.
Kriterier for bedømmelse
Se målbeskrivelser
- Point
- 5 ECTS
- Prøveform
- Skriftlig afleveringBedømmelse: 7-trins-skala
Individuel eller gruppe
Omfang: Max 7½ side á 2400 tegn (inkl. mellemrum). Ved gruppebesvarelser tillægges 50 % á 2400 tegn pr. ekstra studerende.
Bemærk: Ved gruppebesvarelser skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres. - Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
- Eksamensperiode
- Aflevering af eksamensopgaver: Kl. 12.00 i sekretariatet (16.1.34) Afleveringsdatoer vil være tilgængelige på Absalon.
Kriterier for bedømmelse
Se målbeskrivelser
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- ASOK05026U
- Point
- 5 ECTS
- Niveau
- BachelorKandidat
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
- Se skema
- Efter- og videreuddannelse
- Pris
- Studienævn
- Sociologisk studienævn
Udbydende institut
- Sociologisk Institut
Kursusansvarlige
- Signe Pedersen (4-756370664275636f68306d7730666d)
Undervisere
Leopold Galicki; E-mail: leopoldgalicki@gmail.com