TTEAPT023U KURSET ER AFLYST: Praktisk Teologi: Specialisering: Sogne- og præsteliv før og efter år 2000

I Præsteforeningens Blad 34/2003 efterlyste jeg præsteerindringer som kilder til nyere tids lokale kirkehistorie og pastoralteologi. Jeg har siden modtaget kopier af enkelte manuskripter med erindringer fra præster, ligesom jeg er blevet gjort opmærksom på enkelte udgivelser. De uden sammenligning mest udførlige og nyttige præstelivserindringer har jeg modtaget fra pastor emeritus Peter Ferdinand Ohrt med beskrivelser af ikke blot hans eget lange liv og virke som præst, men også af den halve snes meget forskellige sammenhænge, hvor han har været præst i ind- og udland og i forskellige danske sogne og institutioner. Jeg har nu fået lov til at lægge det 200 sider store værk ud på hjemmesiden for Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet, så alle interesserede kan læse med her http://www.teol.ku.dk/cfk/. Der er meget at tage ved lære af. Forhåbentlig vil nogle, især ældre og pensionerede præster, også lade sig inspirere til at skrive deres egne erindringer. Det ville være en stor hjælp for den undersøgelse af udviklingen i sogne- og præsteliv før og efter år 2000, som jeg gerne vil samle materiale til, hvis blot en halv snes præster ville følge i Peter Ohrts spor og søge at sammenfatte deres oplevelser og erfaringer som præster.

Den største stak kilder, udgivne og ikke udgivne, vi har til det 20. århundredes kirkeliv, er en næsten uendelig mængde af prædikenmanuskripter. Der ligger en stor opgave, hvis en flittig teolog vil sætte sig for at analysere blot de udgivne prædikener fra århundredet.  Det vil imidlertid kun give en mindre del af billedet af århundredets sogne- og præsteliv. Man kan naturligvis indsamle andre kilder, fx ved at gennemgå arkiver og foretage interviews i udvalgte sogne. Men den bedste samlede kilde er alle de erfaringer og erindringer, som ældre præster sidder inde med. Ikke blot a.h.t. en bog om emnet, som måske kunne skrives ad åre, men også a.h.t. bevarelsen af kilderne til vigtige dele af vores fælles historie til brug for slægten, sognene og kirkehistorikerne kan det være en rigtigt godt anvendt tid, hvis blot en halv snes ældre præster vil sætte sig til tangenterne.

Mine egne første og meget positive erfaringer med erindringer som kilde fik jeg ved at være vejleder for cand. mag. Nynne Helges ph.d.-afhandling fra ”Familien Jensen og Vorherre. Religionens plads i københavnske arbejderfamiliers kultur og livsform 1870 til 1850 – med særlig vægt på perioden før 1920”. Den er udgivet af det gamle Institut for Systematisk Teologi i 1996, og jeg har fortsat nogle eksemplarer, så et eeksemplar kan fås ved henvendelse til mig. I 1951 opfordrede Nationalmuseet ældre arbejdere til at skrive deres historie ned med udgangspunkt i en skrivevejledning i nogle punkter. Der indkom 2305 besvarelser, der siden har kunnet bruges til en lang række studier, herunder også til Nynne Helges, hvor det blev påvist, at udviklingen i forholdet mellem folk og kirke i København foregik helt anderledes end i form af den konfrontation, som man kan læse om i ældre historiske fremstillinger.

Det er lidt af det samme, jeg håber at kunne sætte i gang med dette projekt. Vi behøver ikke 2305 besvarelser, men blot en hel eller en halv snes erindringer fra lige så mange præsteliv vil være en rigtig god kildesamling for mange fremtidige studier. I dag er erindringsindsamling og studier af erindringer udviklet til en hel disciplin for sig. Megen livshistorisk erindringsindsamling foregår via interviews. Jeg vil gerne have gjort noget lignende blandt præster, mens dels koster det dyrt i arbejdskraft, dels kan man i sagens natur ikke få tilnærmelsesvist den detailrigdom og præcision, som den enkelte selv kan lægge frem i erindringer, som man har taget sig tid til at samle stof og skrive.

Inspireret af Peter Ohrts erindringer opstiller jeg her nedenfor nogle punkter, som det kan være frugtbart at fokusere på og evt. disponere præsteerindringer efter:

1. Familiebaggrund (evt. med inddragelse af forfædrenes erindringer eller lignende kilder)

2.   Barndom og ungdom
3.   Vejen til teologistudiet
4.   Studietiden, miljøet, studiekammerater, fagene og lærerne
5.   Kirkegang og kirkelige erfaringer fra studietiden
6.   Dannelsen af teologisk profil og holdninger
7.   Studenterliv
8.   Kandidateksamen og pastoralseminarium
9.   Forelskelser, forlovelse, ægteskab, børn og familieliv med relation til præstetilværelsen
10. Embedsansøgninger, indstilling og ordination
11. Det nye sogns historie, demografi og kirkelige geografi
12. Det kirkelige arbejde i sognet
13. Præsteboligen med fordele og ulemper
14. Præstens teologi og kirkens profil
15. Hvad bestemte kirkelivets udvikling: præstens teologi eller?
16. Punkt 10-15 gentages for hvert nyt embede
17. Hertil kan der føjes særlige temaer: Konventer, Arbejde i frie, kirkelige organisationer, pinlige oplevelser som præst, personlige interesser etc.
18. Hvad opfatter du som det særligt folkekirkelige i folkekirken – og hvordan hænger det sammen med din teologi.

Tanken med forårets undervisning er at vi samler og analyserer så mange sogne- og præstelivsbeskrivelser som muligt. Det er så heldigt, at kurset er med i et af KU’s projekter til undervisningsudvikling, så de studerende kan bidrage til forskningen, idet der er penge til fx rejser med henblik på interviews af ældre præster. Samtidigt regner jeg med, at vi kan lave et inspirationsseminar i løbet af foråret, så flere især ældre præster kan kommer i gang med at skrive gode erindringer. Som forberedelse bedes deltagere læse Peter Ohrts erindringer og gerne påbegynde indsamlingen af tilsvarende stof.

Hans Raun Iversen
Center for Kirkeforskning
Det Teologiske Fakultet
Købmagergade 46
1150 København K
www.teol.ku.dk/CFK
35323716, hri@teol.ku.dk