TTEAKH025U Kirke- og Teologihistorie: Specialisering: Luthers prædikener som kilde til hans forkyndelse for samtidens menighed - og som genstand for nyere homiletiske diskussioner

Ca. samtidig med sin ansættelse som professor i eksegese blev Luther kaldet som prædikant for den almindelige befolkning i Wittenberg. Ifølge hans eget vidnesbyrd var det byens råd, der stod bag, i overensstemmelse med et stigende pres i renæssancetidens religiøst bevidste borgerskab for at skaffe kompetente præster  til deres lokalområde. Med ansvaret for cura animarum for almindelige mennesker fik Luther et præcist kendskab til, hvad der rørte sig i de bredere befolkningslag, og dette afspejler sig i den enorme mængde af prædikener, han har efterladt sig.

Overleveringen af de holdte prædikener er broget og indgår samtidig i den historiografiske diskussion af spørgsmålet om Luther som forkynder.  I det 20. århundrede førte udgivelsen af noter, der var taget på stedet, og som gengiver det mundtlige foredrag tæt, til en udbredt og ofte teologisk udmøntet skepsis over for de postiller, som havde verseret som opbyggelig læsning siden reformationsårhundredet.   

Kurset vil forme sig som en læsning af udvalgte prædikener i oversættelse (dansk eller engelsk) under hensyntagen til originalteksten og under løbende diskussion af relevant forskning. Præsenteret er: Forkyndelsen til de store højtider, herunder spørgsmålet om kirkeåret som  narrativ ramme; synet på de ”andre” sanser i forkyndelsen, herunder især synets rolle; forholdet mellem kønnene; en begravelsestale;  endelig  vil de små trykte ”læseprædikener” (sermoner) for almindelige mennesker blive inddraget undervejs til belysning af bestemte emner.