TTEAKAOERU Etik og Religionsfilosofi: Kernefag: Sprog og religion

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Ethic and Philosophy of Religion: Language and Religion

Uddannelse
Teologi
Kursusindhold

Hermeneutisk forståelse af sprog, religion og identitet. Det ekspressivistiske (eller hermeneutiske) paradigme som angiver rammen for arbejdet med etiske og religionsfilosofiske begreber og problemer, kan beskrives som et spændingsfelt mellem protestantisme, romantik og modernitet. Herindenfor har tænkere som Schleiermacher, Kierkegaard, Nietzsche, Ricoeur og Taylor peget på de jødiske og kristne kilders potentiale for nutidens forsøg på at finde holdepunkter for den nutidige moralske orientering. Som moderne (religions)filosoffer eftertænkes religionen ud fra den græske etiske og videnskabelige forståelse af filosofien, og de moderne accentueringer heraf hos Kant, Hegel og Heidegger. I stikordsform udgør  subjektivitet – religion – sprog – natur  uomgængelige moderne, men samtidigt brudte betydningshorisonter, som vi ifølge Charles Taylor henviser til, når vi vil begrunde, det han kalder ”stærke” normative vurderinger. Disse er ifølge den filosofiske hermeneutik afgørende for at mennesket kan udfolde sig og forstå sig selv gennem sine relationer til sin egen og den ydre natur og til selvets socialt bestemte andethed. Selvartikulering og selvfortolkning er konstituerende for det menneskelige selv, der ikke uden videre er sig selv, men er et forhold, der kræver individuelle svar, selvbestemte artikuleringer af identiteten, der ikke lader sig afslutte, men i denne tradition forstås som samtale. Betoningen af sprogligheden hænger sammen med en opfatttelse af mennesket som et grundlæggende dialogisk væsen.

Moderne hermeneutik og sprogfilosofi har peget på sprogets afgørende betydning for menneskets etiske og følelsesmæssige selvforståelse, dagligsproget, kunsten og religionens indirekte sprog (metafor og symbol) den psykoanalytiske tilgang til drømme og psykiske lidelser afdækker et slægtskab mellem sproglige praksisser, der alle adskiller sig fra idealerne om videnskabelig entydighed. Tænkere som Charles Taylor og Paul Ricoeur betoner at mennesket er et logos-bærende væsen, men at der til den fulde forståelse af logos hører en forståelse af de former for sprog som kendes fra religionens symboler og myter, fra de manifestationer, der kendes fra drømmen og psykens patologiske tilstande og den digteriske brug af sproget. Sproget som udtryk for den menneskelige væren er først og fremmest disse flertydige symboler, der kæver udlægning og tilegnelse, da de ellers må afvises som meningsløse eller blot individuelle udtryk for subjektive tilstande, der ikke kan gøre krav på offentlig interesse, således som den bibelske eksegese, de forskellige psykoanalytiske tilgange og som litteraturvidenskaben gør.

I en global verden, hvor vi bliver naboer med andre traditioner, er det at vide hvor fra vi selv kommer fra, hvad der udgør de betydningshorisonter vi tager for givne (antropocentrismen, naturalismen og spørgsmålet om transcendensen). Med Taylor og Ricoeur som rejseledere bliver vi præsenteret for erkendelser og erfaringer, som en gang for alle er blevet gjort i den moderne verden, og dermed indkredses historisk og systematisk en moderne ramme for de verserende debatter og for vores individuelle og kollektive arbejde med identiteten. Hvordan forpligter den kristne tradition os på en tekst, en lære og en kirke, og hvorledes er de tilsvarende forhold i islam, et udblik hertil giver blik for ligheder og forskelle, som forekommer afgørende for hvordan sprog, religion og selvforhold har formet sig her i vores egen del af den moderne verden.    

Inden for denne ramme vil vi i løbet af de 14 lektioner à tre timer, arbejde med nogle udvalgte temaer og positioner, der alle placerer sig inden for en hermeneutisk/ekspressivistisk forståelse af sprog, etik og religion (Se hertil kursusplan og litteraturliste).


Kriterierne for udvælgelsen af det obligatoriske læsestof er forskellige 1) at der bygges videre på BA kurset i ER 2) at der skal være en stærk indre sammenhæng 3) at teksterne skal være tilgængelige helst i dansk oversættelse 5) at der skal være en vis spredning mellem korte (under 20 sider) og længere tekster 6) at materialet er alment tilgængelig og repræsentativt. 7) Kurset skal afspejle en metodisk og faglig progression, der betyder at deltagerne skal være indstillet på at dele af pensum skal læse på eget ansvar (eventuelt i læse grupper)

Målbeskrivelser

Formål og kvalifikationer: at den studerende erhverver færdigheder og faglig viden i forbindelse at læse og arbejde systematisk, tværfagligt og metodisk kontrollerbart med moderne religionsfilosofiske og etiske positioner og temaer indenfor det felt, der i stikordsform kan angives som sprog, selvforhold og religion. Sprogets tydningsfilosofiske og kommunikationsteoretiske betydning for menneskets selvforståelse, livsførelse og moralske orientering betoner samtidig en klassisk moderne og nutidig kontekst for forståelsen af religion, etik og identitet. Denne modernitetsforståelses modstridende og spændingsfyldte tendenser i synet på mennesket og religionen artikuleres på forskellige måder i tænkningen efter Kant hos hovedskikkelser som Friedrich Schleiermacher, Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Paul Ricoeur og Charles Taylor. Disse hovednavne lægger op til at inddrage relevante perspektiver fra sekundærlitteraturen og fra aktuelle tværfaglige diskussioner.

Se studieordningen
Se studieordningen
Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 1
  • Eksamensforberedelse
  • 95
  • Holdundervisning
  • 42
  • Undervisningsforberedelse
  • 198
  • I alt
  • 336
Point
12 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Mundtlig prøve, 45 min.
Eksamensform: fire dages skriftlig opgave (24.000-28.000 tegn, 10-12 sider), efterfølgende 45 min mundtlig prøve med intern censur, samlet bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Eksamensspørgsmål offentliggøres på Absalon ved skriveperiodens begyndelse, opgaven afleveres i tre eksemplarer i receptionen. Der er 3 eksamensperioder til hver periode formuleres tre spørgsmål.

Pensum1200 sider (50% kursuslitteratur 50% valgfrit).



Krav og eksamensform: Det obligatoriske Kan kursus i ER, Sprog og Religion, forudsætter BA-kurset, men er samtidig en metodisk og indholdsmæssig progression. Metodisk betyder det, at deltagerne forventes at læse mere og mere selvstændigt at indkredse og fastholde tematiske tyngdepunkter i længere tekster og mellem forskellige positioner. Til hver gang skal der læses mindst 50 sider på enten dansk eller engelsk. Derudover skal deltagerne på egen hånd sætte sig ind i det øvrige pensum, herunder et selvvalgt pensum på 600 sider. Kurset skal varetage en vis tematisk spredning, men samtidig sikre en indre sammenhæng og fremadskriden i forløbet. Hvordan denne sammenhæng betones vil afhænge af den enkeltes interesse og fordybelse, og af 50% selvvalgte individuelle pensa. Dette indebærer, at den studerende selv er med til at præge de centrale ledetråde i stoffet. Graden af tilegnelse og sammenhæng i forståelsen vil være et væsentligt bedømmelseskriterium i de skriftlige og mundtlige præstationer. Denne udfordring vil også kendetegne eksamensformen. Der stilles tre spørgsmål til skriveperioden, der vil være relativt åbne og kræve, at den studerende i et vist omfang selv præciserer en problemformulering inden for det felt, som spøgsmålet angiver. Den skriftlige opgave skrives på 4 dage og efterfølges af en mundtlig eksamination af 45 minutters varighed. Karakteren gives på baggrund af den samlede præstation.
Eksamensperiode
Vinter 2013/2014