SVEK13011U Besætningssundhed og fødevaresikkerhed

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Herd Health Management

Uddannelse
Semiobligatorisk i kandidatuddannelsen i veterinærmedicin
Kursusindhold

Overordnet mål: Den studerende skal gennem projektarbejde med og i industrialiserede besætninger med produktionsdyr lære sig at være en nøgleperson i videnskabeligt baseret løsning af komplekse problemer vedr. sundhed, frugtbarhed og velfærd samt deraf afledte konsekvenser for produktion og profitabilitet i besætningerne.

Pædagogisk princip: Husdyrproduktionen er i en konstant og ret uforudsigelig omstrukturering, hvor besætningernes størrelse og kompleksitet er konstant stigende. Derfor er der et udtalt behov for, at de kommende udbydere af veterinære serviceydelser erhverver adaptive kompetencer. Simpel adoption af statisk fakta-baseret paratviden er helt utilstrækkelig. Derfor er undervisningen baseret på det eksemplariske princip udmøntet gennem projektarbejde i tæt interaktion med vejledere. Derved er kursus baseret på, at de studerende med vejledning lærer sig at lære at udvikle forslag til løsninger på komplekse problemer med holdbare videnskabelige principper og metoder. 

Struktur: Kursus er opdelt i tre dele:

  • Del A: Introduktion til dyrlægefunktionerne som besætningsdyrlæge (3 ECTS, 2 ugers forløb) og embedsdyrlæge, inkl. One Health-begrebet (3 ECTS, 2 ugers forløb).
  • Del B: Gruppevis selvstændigt arbejde (med ad hoc vejlederstøtte) med en industrialiseret husdyrbesætning – frivilligt valg mellem sohold og malkekøer (16,5 ECTS, 9 ugers forløb).
  • Del C: Valgfrit ’projekt’ (4 ECTS, 3 ugers forløb). Den studerende kan udvikle specialkompetencer inden for bl.a. følgende rammer/emner: Diagnostik og rådgivning i besætninger med fjerkræ, fisk, mink og små drøvtyggere (såfremt kompetent vejledning er tilrådighed), håndværksorienterede ophold i private dyrlægepraksis eller diagnostiske laboratorier, udlandsophold samt deltagelse i formaliserede kurser udbudt af de enkelte veterinære fagområder (fx vedr. fødevaresikkerhed, One Health og avanceret enkeltdyrsdiagnostik).   

Detaljer om del A:

Del A er fælles med kursus omkring Fødevaresikkerhed og One-Health; kravene til del A er ens for de to kurser og gennemføres som heldagsundervisning i kursus’ første 4 uger.

Funktioner som besætningsdyrlæge: De første 2 uger (3 ECTS) er en introduktion til funktionerne som besætningsdyrlæge samt rammer/vilkår for husdyrproduktion. Undervisningen er gruppe- og projektbaseret heldagsundervisning med udgangspunkt i besøg i en privat husdyrbesætning med et omfattende datagrundlag. Hver gruppe behandler et delemne. Disse delemner skal under fællessamlinger sammensættes til en prototypisk besætningsanalyse med forslag til videnskabeligt velfunderede interventionsforslag. Denne rapport kan give inspiration til undervisningen i de efterfølgende 2 uger i del A samt for del B, hvor de studerende selv skal arbejde gruppevis dybdeborende med en ny besætning per gruppe. Markante forskelle i rammer og vilkår samt deraf afledte udmøntninger af dyrlægefunktioner for andre væsentlige produktionsdyrsarter skal belyses med eksempler fra den prototypiske rapport. Gruppernes bidrag til rapporten skal godkendes af den kursusansvarlige som forudsætning for at påbegynde del B og er dermed også en forudsætning for at gå til eksamen.

Funktioner inden for fødevaresikkerhed og One Health: Kursusugerne 3+4 (3 ECTS) er en introduktion til funktionerne som embedsdyrlæge samt introduktion til veterinærers rolle i One Health tilgangen til håndtering af sygdomme. Endvidere skal denne kursusdel demonstrere samspillet mellem dyrlægefunktioner i primærproduktionen og embedsdyrlægefunktionerne, inkl. den enkelte dyrlæges ansvar og funktion i nationale sundhedsprogrammer vedr. zoonoser og smitsomme dyresygdomme. Endvidere introduceres de studerende til, hvorledes egenkontrolprogrammer er stykket sammen indenfor forskellige områder (fx primær mælke-og kødproduktion, fødevarevirksomheder, butikker/restauranter). Undervisningen er heldagsundervisning baseret på en blanding af lektioner, seminarer med indlægsholdere fra relevante institutioner, gruppearbejde og virksomhedsbesøg.  De studerendes indsats og produkter skal godkendes af de ansvarlige for dette kursussegment på vegne af den kursusansvarlige som forudsætning for at påbegynde del B og er dermed også en forudsætning for at gå til eksamen.

Detaljer om del B:

Gruppevis projektarbejde i 9 kursusuger (16,5 ECTS). Som udgangspunkt skal 3 kursusuger i april friholdes til gennemførelse af del C for at muliggøre gennemførelse af formelle kursusforløb på tværs af grupperne og de to kurser (Besætningsundhed og Fødevaresikkerhed/One-Health). Grupperne skal arbejde selvstændigt (med ad hoc vejlederstøtte) med en industrialiseret husdyrbesætning med sohold eller malkekøer. Kravene til rapportens generelle faglige emner er specificeret i læringsmålene. Da produktionsvilkår, rådgivningsprogrammer, dataadgang, analyseprogrammer og lovgivning er under konstant ændring, er kravene til projektarbejdet specificeret i et detaljeret sæt spilleregler, der bliver opdateret forud for hver kursusstart. Kravene skal afspejle de faglige krav, der til enhver tid kan stilles til en professionelt arbejdende dyrlægepraksis, der er specialiseret inden for husdyrproduktion. Aflevering af rapport er en forudsætning for at gå til eksamen, og rapporten danner udgangspunkt for besvarelse af eksamensspørgsmålene.

Detaljer om del C:

Valgfrit ’projekt’ (4 ECTS, 3 ugers forløb). Den studerende kan udvikle specialkompetencer inden for bl.a. følgende rammer/emner: Diagnostik og rådgivning i besætninger med fjerkræ, fisk, mink og små drøvtyggere (såfremt kompetent vejledning er tilrådighed), håndværksorienterede ophold i private dyrlægepraksis eller diagnostiske laboratorier, udlandsophold samt deltagelse i formaliserede kurser udbudt af de enkelte veterinære fagområder (fx vedr. fødevaresikkerhed, One Health og avanceret enkeltdyrsdiagnostik).  De enkelte studerende skal selv bidrage til planlægning af projektet/undervisningen (et element af læringsmålene). Da emner og muligheder i vid udstrækning bestemmes af et dynamisk udbud og efterspørgslen, vil mulighederne og godkendelseskravene før hver kursusstart blive beskrevet i et særskilt dokument. På vegne af den kursusansvarlige skal aktiviteterne i projektet og udbyttet af undervisningen godkendes af de ansvarlige for de relevante faglige delområder (hhv. inden for produktionsdyrsområdet, fødevareområdet eller One Health) som forudsætning for at gå til eksamen.
Målbeskrivelser

Det meget selvstændige projektbaserede arbejde med komplekse organisationer som husdyrbesætninger skal få de studerende til at udvikle kompetencer til at tilvejebringe forskningsbaserede løsningsforslag på et bredt spektrum af komplekse tværfaglige problemer i husdyrbesætninger med andre dyrearter samt i analoge organisationer som fx offentlige kontrolinstanser og konsulentvirksomhed. Kursus’ integration af videnskabelige begrebsapparater og redskaber vil give de studerende et solidt fundament for et evt. ph.d.-studium.

Viden (kundskaber - videns/-begrebsfeltet - begrebsfortrolighed):

At kende de overordnede rammer og vilkår (kontekst) for husdyrproduktion, der til enhver tid er nødvendige at kende, for at dyrlægen meningsfuldt kan foreslå og videnskabeligt evaluere (evidens) løsninger til problemer vedr. sundhed, velfærd og frugtbarhed (behandling og forebyggelse).

At forstå principper og begreber i centrale offentlige og private styrings-, rådgivnings- og kontrolprogrammer, herunder kendskab til produktionsstyring, populationsmedicin, ’Veterinary Public Health’/’Food Supply Veterinary Medicine’, sundhedsbegreber, velfærdsvurdering og biosecurity.

At forstå baggrund, mål og instrukser for dyrlægers roller i primærproduktionen som de til enhver tid er fastlagt i dansk lovgivning, herunder samspillet mellem besætningsdyrlægernes og embedsdyrlægernes opgaver.

At forstå følgende begreber til karakterisering og evaluering af videnskabelige (kausale) begrundelser for forklaringer (evidens) på fænomener af relevans for dyrlægens rådgivning/beslutninger: Sikkerhed, verifikation, validering (kvalitetssikring), falsifikation, eksperiment vs. observation, klassifikation, teori vs. empiri, deduktion (logik) vs. induktion (’grounded theory’), hypotese, abduktion (’bedste forklaring’), enkelhed, konsistens, konservatisme (’nul-hypotese’), dybde, omfang, integration/kohærens (’rød tråd’), frugtbarhed (nytte), hermeneutik (fortolkning), positivisme vs. konstruktivisme og erkendelsesinteresser (habilitet/etik).

At kende formål og principper i følgende analysemetoder: Kvalitative vs. kvantitative metoder, tidsserieanalyse (monitorering), multivariable analyser (kontinuert og dikotom responsvariabel), analyse af tid-til-hændelse, konfundering vs. vekselvirkning og tekstanalyse.      

At forstå formål og principper i følgende metoder/begreber til økonomi-orienterede analyser: Risikoanalyse (analyse, management og kommunikation), partielt budget, diskontering, beslutningstræ, simulering (dynamisk vs. statisk, deterministisk vs. probabilistisk/​stokastisk) og optimering.

At forstå de centrale principper for formidling, kommunikation og læring i besætningsdyrlægens kontekster, herunder argumentets grundstruktur (påstand, belæg, hjemmel osv.) og betydningen af abstraktionsniveauer, værdier og holdninger (etik).

Færdigheder (redskaber - begrebsfortrolighed):

At planlægge egen læring gennem projektplanlægning og etablering af samarbejde med vejledere.

At opsøge og vurdere litteratur vedr. kursusemnerne efter videnskabelige kriterier jf. begreberne beskrevet i listen over vidensemner ovenfor. 

At kunne organisere (studiedesign) og gennemføre opsamling af data (inkl. sygdomsdiagnostik i besætningskontekst og på individniveau) samt håndtere og analysere data vedrørende sundhed, velfærd samt frugtbarhed og relationer til produktion og produktionsøkonomi (kvantitative og kvalitative metoder jf. listen over vidensemner ovenfor).

At beskrive problemkomplekser og formulere forslag til interventioner i besætninger baseret på en videnskabelig analyse beskrevet ved videnskabelige kriterier jf. begreberne beskrevet i listen over færdigheder. 

At formidle komplekse biologiske, praktiske og tekniske veterinære emner vedr. primærproduktionen til klienter/kunder og fagfæller ved anvendelse af dækkende og præcise termer jf. begrebsfeltet ovenfor).

Kompetencer (situationsområder):
At bestride funktionen som besætningsdyrlæge for betydende dyrearter (produktionsdyr) jf. gældende dansk lovgivning (prototypiske situationer).

At anvende viden og færdigheder beskrevet ovenfor til at udvikle, foreslå eller vurdere forslag til helhedsorienteret løsning af komplekse problemer relateret til sundhed, velfærd og frugtbarhed) i en besætning med sohold eller malkekøer under behørig afvejning af værdier og holdninger hos besætningsejeren (inklusive økonomi), personale i besætningen, lovmæssige reguleringer (inklusive hensyntagen til fødevaresikkerhed i primærproduktionen) samt den studerendes egne værdier og holdninger. Sker ved deduktion fra prototypiske situationer.
Skal opsøges af de studerende (et læringsmål)
Godkendte kursusattester på følgende kurser:
SVEK13003U Veterinary Imaging
SVEK13002U Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi
SVEK13007U Almen klinisk praksis familiedyr
SVEK13008U Almen klinisk praksis, store husdyr
SVEK13006U Praktisk besætningsrådgivning og kødkontrol
SVEK13001U Veterinary Paraclinics
Beståede følgende kurser Medicin, kirurgi og reproduktion - mindre og store husdyr SVEK13005 og SVEK13004.
Alle obligatoriske kurser/aktiviteter i den veterinære kandidatuddannelse undtagen retsmedicin og det veterinære speciale.
Det pædagogiske princip er det eksemplariske princip udmøntet gennem projektarbejde i tæt samspil med vejledere. Gennem de studerendes arbejde med private kommercielle besætninger vil de studerende sammen med vejledere udvikle prototypiske eksempler på helhedsorienterede beskrivelser og analyser af besætninger (kontekster) og relevante forslag til løsninger af komplekse problemer centreret omkring sundhed, velfærd og frugtbarhed. Det er et centralt element i kursus, at de studerende i maksimalt omfang selv skal planlægge projektarbejdet (herunder frembringelse af relevante informationer) og vejledningsforløbet.
Størsteparten af kursus er baseret på arbejde med/i private besætninger uden for campus. Størsteparten af undervisningen foregår som projektvejledning.

Parallelt med nærværende kursus foregår der aktiviteter af mindre omfang i kursus Retsmedicin og velfærd.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 4
  • Ekskursioner
  • 64
  • Projektarbejde
  • 597
  • Vejledning
  • 64
  • I alt
  • 729
Point
26,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 4 timer med opsyn.
Afvikelse på Peter Bangs Vej. Eksaminanden får komponenter af besætningsrapporter, som de kan forekomme i praksis, og som omfatter den dyreart, vedkommende studerende har arbejdet med i kursus. Baseret på disse komponenter skal eksaminanden demonstrere, i hvilket omfang et repræsentativt udsnit af læringsmålene er nået.
Krav til indstilling til eksamen
Godkendelse af del A og C (af de ansvarlige for delområder inden for disse jf. ovenstående).
Aflevering af projektrapport i del B.
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

På PBV er følgende programmer til rådighed:SAS, STATA statistikprogram, Adgang til Karnov-lovsamling. Derudover kan der medbringes USB-stik med noter med projektrapporter mv.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Viden:

At kende de overordnede rammer og vilkår (kontekst) for husdyrproduktion, der til enhver tid er nødvendige at kende, for at dyrlægen meningsfuldt kan foreslå og videnskabeligt evaluere (evidens) løsninger til problemer vedr. sundhed, velfærd og frugtbarhed (behandling og forebyggelse).

At forstå principper og begreber i centrale offentlige og private styrings-, rådgivnings- og kontrolprogrammer, herunder kendskab til produktionsstyring, populationsmedicin, ’Veterinary Public Health’/’Food Supply Veterinary Medicine’, sundhedsbegreber, velfærdsvurdering og biosecurity.

At forstå baggrund, mål og instrukser for dyrlægers roller i primærproduktionen som de til enhver tid er fastlagt i dansk lovgivning, herunder samspillet mellem besætningsdyrlægernes og embedsdyrlægernes opgaver.

At forstå følgende begreber til karakterisering og evaluering af videnskabelige (kausale) begrundelser for forklaringer (evidens) på fænomener af relevans for dyrlægens rådgivning/beslutninger: Sikkerhed, verifikation, validering (kvalitetssikring), falsifikation, eksperiment vs. observation, klassifikation, teori vs. empiri, deduktion (logik) vs. induktion (’grounded theory’), hypotese, abduktion (’bedste forklaring’), enkelhed, konsistens, konservatisme (’nul-hypotese’), dybde, omfang, integration/kohærens (’rød tråd’), frugtbarhed (nytte), hermeneutik (fortolkning), positivisme vs. konstruktivisme og erkendelsesinteresser (habilitet/etik).

At kende formål og principper i følgende analysemetoder: Kvalitative vs. kvantitative metoder, tidsserieanalyse (monitorering), multivariable analyser (kontinuert og dikotom responsvariabel), analyse af tid-til-hændelse, konfundering vs. vekselvirkning og tekstanalyse.

At forstå formål og principper i følgende metoder/begreber til økonomi-orienterede analyser: Risikoanalyse (analyse, management og kommunikation), partielt budget, diskontering, beslutningstræ, simulering (dynamisk vs. statisk, deterministisk vs. probabilistisk/​stokastisk) og optimering.

At forstå de centrale principper for formidling, kommunikation og læring i besætningsdyrlægens kontekster, herunder argumentets grundstruktur (påstand, belæg, hjemmel osv.) og betydningen af abstraktionsniveauer, værdier og holdninger (etik).

Færdigheder:
At opsøge og vurdere litteratur vedr. kursusemnerne efter videnskabelige kriterier jf. begreberne beskrevet i listen over vidensemner ovenfor.

At kunne organisere (studiedesign) og gennemføre opsamling af data (inkl. sygdomsdiagnostik i besætningskontekst og på individniveau) samt håndtere og analysere data vedrørende sundhed, velfærd samt frugtbarhed og relationer til produktion og produktionsøkonomi (kvantitative og kvalitative metoder jf. listen over vidensemner ovenfor).

At beskrive problemkomplekser og formulere forslag til interventioner i besætninger baseret på en videnskabelig analyse beskrevet ved videnskabelige kriterier jf. begreberne beskrevet i listen over færdigheder.

At formidle komplekse biologiske, praktiske og tekniske veterinære emner vedr. primærproduktionen til klienter/kunder og fagfæller ved anvendelse af dækkende og præcise termer jf. begrebsfeltet ovenfor).

Kompetencer:
At bestride funktionen som besætningsdyrlæge for betydende dyrearter (produktionsdyr) jf. gældende dansk lovgivning (prototypiske situationer).

At anvende viden og færdigheder beskrevet ovenfor til at udvikle, foreslå eller vurdere forslag til helhedsorienteret løsning af komplekse problemer relateret til sundhed, velfærd og frugtbarhed) i en besætning med sohold eller malkekøer under behørig afvejning af værdier og holdninger hos besætningsejeren (inklusive økonomi), personale i besætningen, lovmæssige reguleringer (inklusive hensyntagen til fødevaresikkerhed i primærproduktionen) samt den studerendes egne værdier og holdninger. Sker ved deduktion fra prototypiske situationer.