SVEB13016U Infektionsmikrobiologi

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Infection Microbiology

Uddannelse
Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin - obligatorisk
Kursusindhold
Kursusindhold - Struktur og funktion af infektiøse agens og deres individuelle bestanddele, replikations strategier, overlevelse af mikrober og parasitter, smitte, ændring af genetisk materiale,og overførsel af genetisk materiale med vægt på vigtige veterinære og zoonotiske smitstoffer.
- Mikrobe/parastit i forhold til interaktion med vært og omgivelser, herunder sygdomsmekanismer for vigtige mikrobielle og parasitære patogener.
- Sammenhæng mellem veterinær og zoonotisk relevante mikrober og parasitter og sygdomme og intoksikationer hos dyr og menneske.
- Principper for forebyggelse og kontrol af mikrobiel og parasitær sygdom inklussiv principper vedrørende antimikrobielle stoffer og vacciner.
- Mekanismer bag udvikling af mikrobiel resistens mod antimikrobielle stoffer.
- Basale og anvendte diagnostiske prinicipper til påvisning af mikrober og parasitter og infektioner hermed, samt antimikrobiel resistens.
- Invertebrat zoologi relateret til veterinære og zoonotiske problemer
- Morfologi og identifikation af relevante invertebrater med betydning for sygdom hos dyr og menneske med fokus på danske og Europæiske lande.

Målbeskrivelser
Kursets formål er at den studerende skal opnå viden, færdigheder og teoretiske og praktiske basale og anvendte kompetencer i veterinær-, fødevarerelateret- og zoonotisk mikrobiologi (bakteriologi, mykologi og virologi) og parasitologi, inklussiv teoretiske og praktisk anvendte diagnostiske laboratoriemetoder. Kurset relaterer til Lov om Dyrlæger nr 33 af 09/06-2004 p.12,stk 1, pkt2.

Efter kusus skal den studerende være i stand til at forklare veterinære og zoonotiske mikrobielle og parasitologiske forhold og problemer.

Viden:
- Forklare principper for forebyggelse og kontrol af mikrobiel og parasitær sygdom.
- Forklare sammenhæng mellem forekomst af veterinært og zoonotisk betydende mikroorganismer og parasitter og forekomst af sygdom hos dyr og mennesker.
- Forklare betydningen af struktur og funktion hos veterinært og zoonotisk betydende mikroorganismer og parasitter og forekomst af sygdom hos dyr og mennesker, samt smitstoffers transmission mellem værter og overlevelse i miljøet.

Færdigheder:
- Identificere, indhente relevant information, og kommunikerer veterinært og zoonotisk mikrobielle og parasitære relationer og problemer.
- Udføre basale diagnostiske undersøgelser på et prøvemateriale fra et dyr for at identificere mulige mikrobielle og parasitære sygdomsårsager

Kompetencer:
- Diskutere prøvemateriale og udføre relevante diagnostiske metoder i klinisk praksis, og foreslå relevante udvidede undersøgelser.
- Diskutere metoder til forebyggelse og kontrol af infektiøse sygdomme. 
- Anvende relevant sprogbrug for præcis og klar kommunikation med lægmand og professionelle.
- Evaluere invertebrat morfologi og foreslå metoder for nærmere identifikation.
- Udvikle evne til at forstå komplekse problemer relateret til dyrehold så som produktionsomgivelser og disses indflydelse på optræden af infektioner og sygdom.
Undervisningsmateriale
Quinn, Markey, Carter, Donelly, Leonard "Veterinary Microbiology and Microbial Disease " Blackwell Publishing, 2nd edition, 2011.
Højby og Skinhøj, Klinsk Mikrobiologi og Infektionsmedicin - almen del. Fadl's lærebog (specialtryk til vet.stud)
Ålbæk og Pedersen, Mikrobiologisk Teknik, 3. udgave. Samfundstryk.
Hickman, R, Keen, Larson, I'Anson & Eisenhour: Integrated Principles of Zoology. 15th ed. McGrawHill, 2011.
SM Thamsborg, A Roepstorff & J Monrad: VETERINÆR PARASITOLOGI / Helmintologi. 6. rev. udg., Academic Books/ Life-bogladen, 2012.
J Monrad & EM Pedersen: VETERINÆR PARASITOLOGI / Entomologi. 4. rev. udgave, Academic Books / Life-bogladen, 2012.
SM Thamsborg & J Monrad: VETERINÆR PARASITOLOGI / Protozoologi. 4. rev. udgave, Academic Books / Life-bogladen, 2012.
SM Thamsborg, A Roepstorff, H Mejer & J Monrad: VETERINÆR PARASITOLOGI / Øv.noter 2011,
I øvrige anvendes en række eks.relevante undervisningsbilag, der gøres tilgængelige for de studerende via absalon.

Til faget hører to e-learningsmoduler, der gøres tilgængligt for de studerende via Absalon. Endvidere anvendes et frit tilgængeligt inernet-atlas i undervisningen.
SVEB10386U Veterinær anatomi og fysiologi - 1
SVEB10387U Veterinær anatomi og fysiologi - 2
SVEB13002U Immunologi, almen patologi og patofysiologi
SVEB13013U Veterinær kemi og biokemi
Forelæsninger, praktiske øvelser og e-læringsmodul.

Fagets læringsmål bliver gjort tilgængeligt i elektronisk form.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 1,5
  • E-læring
  • 24
  • Forberedelse
  • 220
  • Forelæsninger
  • 80
  • Praktiske øvelser
  • 81
  • I alt
  • 406,5
Point
15 ECTS
Prøveform
Praktisk mundtlig prøve, 20 minutter med opsyn.
Der afholdes praktisk mundtlig prøve med en times forberedelse. Eksaminationen omfatter både praktiske og teoretiske dele af fagets pensum. Eksaminationen tager udgangspunkt i en praktisk eller praktisk/teoretisk problemstilling og breder sig ud derfra.
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Ved eksamen lægges vægt på at den studerende opfylder fagets mål for så vidt angår viden, færdigheder og kompetencer. Eksamen vurderer såvel teoretiske som praktiske aspekter af faget. Ved eksamen skal de studerende dokumentere

 At have viden, der gør dem i stand til:
*beskrive opbygningen af veterinært relevante infektive agenser (virus, bakterier, svampe, zooparasitter)
*at forstå funktionen af de vigtigste bestanddele af disse for deres livsytringer og samspil med et omgivende miljø, herunder værter.
*at beskrive levevis, livscyklus, betydning og forekomst for de i Danmark vigtigste arter, herunder hvilke værter de især er tilknyttet og hvilke sygdomme de kan forårsage
*at forstå hvilke egenskaber hos disse organismer der styrer samspillet med værten og har betydning for udviklingen og graden af sygdom (virulensfaktorer) og for infektionens modtagelighed for behandling. Zoonotiske og fødevarehygiejniske aspekter skal kunne inddrages i redegørelsen.
*at forstå hvilke principper man kan anvende for at begrænse disse organismers mulighed for at give sygdom
*beskrive principper i udførelse af de relevante diagnostiske metoder

 At have følgende færdigheder
*at kunne pege på de mest relevante metoder til diagnostik og smitteeftersporing i forskellige situationer, herunder metoder til fastlæggelse af bakteriers følsomhed for behandling
*selvstændigt at kunne udføre identifikation og følsomhedsundersøgelse af relevante organismer
*være i stand til at diskutere fagets elementer under anvendelse af korrekte fagtermer

At have opnået følgende kompetencer
*at kunne kommunikere de basale principper om smittespredning, overførsel af resistansmekanismer og beskyttelse mod infektioner til fagfæller