SMOA09004U Fagets videnskabsteori og etik for molekylær biomedicinere

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Theory of Science and Ethics for Molecular Biomedicines

Uddannelse
Bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin - obligatorisk
Kursusindhold
Kursets overordnede målsætning er at gøre naturvidenskabelig forsknings idemæssige grundlag, og de heraf følgende regler og begrænsninger, klart for de studerende. Der er tale om et kursus i videnskabsteori på et elementært niveau, som giver de studerende forståelse for naturvidenskabelig tankegang og metode. Kurset skal gøre de studerende bekendt med og give dem lejlighed til at reflektere over forskellige etiske holdninger vedrørende udvalgte biomedicinske problemstillinger og biomedicinske forskeres opgaver og roller. Herved får de studerende lejlighed til at kvalificere deres faglige specialisering i molekylær biomedicin ved at reflektere over de muligheder og begrænsninger, som ligger i forskellige videnskabelige metoder og tilgange, og ved at se deres fagområde i et større, alment perspektiv. Faget skal gøre de studerende i stand til at tackle de etiske problemstillinger, der kan opstå i relation til at arbejde med biomedicinsk og molekylærbiologisk forskning. Dette gælder både i den interne forskningsetik, men i høj grad også med hensyn til anvendelsen af forskningen i en samfundsmæssig sammenhæng. Ligeledes skal de studerende opnå en fornemmelse for den historiske baggrund, der ligger til grund for den aktuelle forskning.

Almen videnskabsteori: kriterier for god videnskab, hypotese-generering og -testning, slutningsformer, eksperimentel metode, videnskabelige forklaringsformer. Eks. på cases: markante arbejder og eksperimenter i biomedicinen, kriterier for videnskab belyst i forholdet ml. alternativ medicin og traditionel lægevidenskab.
Årsagsbegreber inden for sundhedsvidenskaberne: simpel og kompleks kausalitet, epidemiologernes vs. laboratorievidenskabernes årsagsbegreb, Hills kriterier, INUS faktorer. Eks. på cases: rygning og lungekræft, fedme og hjerte-kar sygdomme, HiV og AIDS.
Fra molekyle til menneske/arvelighedsparadigmer: biologisk reduktionisme, genetik vs. epigenetik, systembiologi, genotype-fænotype kompleksitet. Eks. på cases: biologiske niveauer, forholdet ml. gener og adfærd, arveligheds-paradigmer.
Sygdomsbegreber og sygdomsklassifikation: naturalistiske og normativistiske sygdomsbegreber; hvad bruges de til? Eks. på cases: DAMP-diagnosen, ufrivillig barnløshed.
Etiske grundbegreber: etisk argumentation, begreber og principper, generelle bioetiske positioner. Eks. på cases: Stamceller, genterapi, kunstig befrugtning, præimplantations-diagnostik.
Forskningsetik: lægevidenskabelige forsøg, baggrunden for Nürnbergkoden, Helsinki-deklarationen og det informerede samtykke, videnskabelig uredelighed i biomedicinen. Eks. på cases: Etiske standarder for lægemiddelforsøg i den 3. verden, forsøgsdyrsetik.
Videnskab og samfund: videnskabelig usikkerhed, videnskabsformidling. Eks. på cases: kontroversen om sukkers rolle ift. overvægt, GMO’er i fødevarer.
Målbeskrivelser
Kursusdeltagerne skal opnå rådighed over basale begrebslige værktøjer til at identificere videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger i forbindelse med molekylær biomedicin; at forklare og vurdere hændelser i og omkring det fagspecifikke videnskabelige arbejde i forbindelse med molekylær biomedicin, ved at kunne sammenholde dem med idealer om god videnskab, perspektivere de grundlæggende antagelser bag dette arbejde, og kritisk vurdere de opfattelser som kommer til udtryk i videnskabsformidling og i den samfundsmæssige diskussion af etik, teknologi og videnskab.

Efter endt kursus forventes den studerende at:
• have erhvervet sig overblik over naturvidenskabelige metoder og dertil hørende tankegang med vægt på biomedicinsk forskning
• have fået sat det menneskesyn, der knytter sig til biomedicinsk videnskabelig tradition, i relation til andre menneskesyn
• have kendskab sundhedsvidenskabelige emner som sygdomsbegrebet, sygdomsårsager og sygdomsklassifikation
• kunne identificere og analysere etiske problemstillinger i tilknytning til forskellige former for biomedicinsk forskning og i anvendelsen af resultaterne af denne forskning

1. år på bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin
Tema-orienteret undervisning i form af 7 temaer, som hver inkluderer en dobbeltforelæsning samt 2 x 2 holdøvelser. Hvert tema belyser et bestemt metodisk, filosofisk eller etisk emne fra såvel en teoretisk synsvinkel som fra et fagspecifikt og case-orienteret perspektiv. Hvert tema vil således inddrage aktuelle og relevante cases og eksempler, og der bliver mulighed for at arbejde i dybden med specifikke problemstillinger fra den molekylære biomedicin.

Forelæsningerne: Forelæsningerne og dertil hørende tekster formidler et overblik over det aktuelle tema og tilhørende begreber.
Øvelserne: Øvelserne baseres på fælles tekster samt opgaver hertil. Der veksles mellem gruppearbejde, studenteroplæg og plenumdiskussioner.
Gruppeopgave: Undervejs i forløbet udarbejder de studerende sideløbende med undervisningen en gruppeopgave, som skal godkendes førend tilmelding til eksamen kan finde sted.
Studenteroplæg: I grupper forberedes et mundtligt oplæg om en af øvelsesteksterne. På baggrund af oplægget udfærdiges en sammenfatning som godkendes og udleveres til resten af holdet.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 3
  • Forberedelse
  • 147
  • Forelæsninger
  • 14
  • Holdundervisning
  • 28
  • Teoretiske øvelser
  • 14
  • I alt
  • 206
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 3 timer med opsyn.
---
Krav til indstilling til eksamen
Godkendelse af gruppeopgave samt mundtligt oplæg
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
Uge 3, 2014
Kriterier for bedømmelse
For at opnå karakteren 12 skal den studerende:

• have erhvervet sig overblik over naturvidenskabelige metoder og dertil hørende tankegang med vægt på biomedicinsk forskning
• have fået sat det menneskesyn, der knytter sig til biomedicinsk videnskabelig tradition, i relation til andre menneskesyn
• have kendskab sundhedsvidenskabelige emner som sygdomsbegrebet, sygdomsårsager og sygdomsklassifikation
• kunne identificere og analysere etiske problemstillinger i tilknytning til forskellige former for biomedicinsk forskning og i anvendelsen af resultaterne af denne forskning