SFOA09014U Introduktion til epidemiologi

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Introduction to Epidemiology

Uddannelse
Bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab - obligatorisk
Kursusindhold

Faget omfatter en generel introduktion til epidemiologi med en gennemgang af de basale begreber inden for faget.

Målbeskrivelser

Målet er, at den studerende efter kursets afslutning har tilegnet sig viden med henblik på at kunne gengive, forklare og kritisere videnskabelige artikler på sundhedsområdet.


Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

  • redegøre for – og forklare det epidemiologiske årsagsbegreb;
  • redegøre for og anvende epidemiologiske frekvens- og associationsmål;
  • forklare og afgøre forskelle og ligheder i epidemiologiske studiedesigns, herunder
  • kunne diskutere dette for case-control og follow-up studier;
  • bedømme fejlkilder i epidemiologiske studier, herunder forskellige former for informations- og selektionsbias;
  • forklare confounding og begrebet effektmodifikation;
  • diskutere anvendelsen af attributable risk og population attributable risk.
Forelæsninger og holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 4
  • Forberedelse
  • 159
  • Forelæsninger
  • 15
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 206
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 4 timer med opsyn.
---
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt

Adgang til følgende programmer ved eksamen på Peter Bangs Vej:

Officepakken (Word, Excel, Onenote og Powerpoint)
IO2 – den digitale pen
Panoramic Viewer
Paint
Lommeregner – Windows egen
R – Statistik program
ITX MC – multiple choice program
Adobe reader
MathType -formelprogram
USB adgang – til usb stik med noter m.m.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
Uge 15, 2014
Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

  • redegøre for – og forklare det epidemiologiske årsagsbegreb;
  • redegøre for og anvende epidemiologiske frekvens- og associationsmål;
  • forklare og afgøre forskelle og ligheder i epidemiologiske studiedesigns, herunder
  • kunne diskutere dette for case-control og follow-up studier;
  • bedømme fejlkilder i epidemiologiske studier, herunder forskellige former for informations- og selektionsbias;
  • forklare confounding og begrebet effektmodifikation;
  • diskutere anvendelsen af attributable risk og population attributable risk.