NNDB12001U Biologisk videnskabsteori (VtBio)

Biologisk videnskabsteori er det sted i bachelorstudiet, hvor den studerende får videnskabsteoretiske redskaber til at reflektere over biologien som fag og som videnskab. Det vil bl.a. sige indsigt i videnskabsteoretiske kernebegreber som beskriver biologien (1) som forskningspraksis, herunder dens genstandsfelt med flere niveauer af kompleksitet, dens discipliner, dens placering i videnskaben (som nabo til fysik og kemi på den ene side og humaniora, sundheds- og samfundsvidenskab på den anden) og i samfundet generelt, og dens videnskabsfilosofiske problemer, som fx forholdet mellem teori, empiri og paradigme; (2) biologiens historiske udvikling; (3) biologien i sin sociale betydning og hvordan strømninger i samfundet virker tilbage på biologien; (4) de bioetiske og forskningsetiske problemer. 

Denne viden er ikke blot teoretisk, men en konkret anledning til at reflektere over sin faglige identitet som biologistuderende.

Færdigheder:

Kurset bidrager til træning af følgende almene kognitive færdigheder:

• Kritisk tænkning, såvel i internt-videnskabeligt som i et eksternt-historisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv.
• Mod til at stille spørgsmål, som skønt de kan synes naive viser sig dybere og sværere at besvare end hvad vores umiddelbare fordomme lader ane.
• Evne til at identificere et argument, og skelne det fra en mening, holdning eller opfattelse; og evne til at skelne en mening fra dens begrundelse (herunder evidens, kohærens, relevans og plausibilitet).
• Træning i læsning af videnskabelige originaltekster (selvom dette fortjente et selvstændigt kursus)
• Træning i at fremstille et tema eller en problematik på en struktureret måde og sætte det til debat for medstuderende.
• Bidrag til større historisk og kontekstuel bevidsthed.
• Bidrag til at se nye aspekter af biologien som fag.

Kompetencer:

Kurset bidrager til tilegnelse af en videnskabsteoretisk kompetence, hvis indhold er at den studerende skal kunne

• Kende til og kunne skelne mellem de vigtigste videnskabsteoretiske positioner fra det 20. århundrede og op til den aktuelle debat i dag.
• Kunne belyse vigtige videnskabsteoretiske opfattelser med eksempelmateriale fra historiske eller aktuelle kontroverser i de biologiske videnskaber.
• Trække forbindelseslinier mellem biologiske teorier og dominerende strømninger indenfor filosofi, samfund og religion.
• Redegøre for forskellige opfattelser af det særegne ved biologien som naturvidenskab med en mangfoldighed af discipliner med såvel rødder i naturhistorie som eksperimentel naturvidenskab; omhandlende processer på flere organisationsniveauer; og grænsende op til såvel andre naturvidenskaber som til de humane videnskaber.
• Analysere biologiske teorier, discipliner, paradigmer, kontroverser o.a. videnskabsrelaterede hændelser ved hjælp af videnskabsteoretiske begreber og indfaldsvinkler.
• Skelne mellem forskellige aspekter af videnskabeligt arbejde, fx de metodologiske, epistemologiske, ontologiske, institutionelle og forskningspolitiske.
• Skelne mellem forskellige opfattelser af de videnskabelige teorier som konstruktion af modeller af aspekter af virkeligheden (fx realistiske og instrumentaliske opfattelser), og den rolle, der her tillægges aspekter som klassifikation, opdagelse af mønstre, afdækning af virkemekanismer, reduktion og syntese, testning af hypoteser, prediktiv indgriben i naturprocesser.
• Redegøre for etiske positioners betydning i vurderingen af biovidenskab og bioteknologi, og kunne analysere disses rolle i bestemte bioetiske debatter.
• I kraft af sådanne elementer at kunne dokumentere en almen fagforståelse, der på kvalificeret grundlag tillader at diskutere biologien som en videnskab blandt andre videnskaber i et samfund, hvor videnskabeligt funderet viden på alle områder har fået voldsomt stigende betydning, og i en verden, hvor den udstrakte anvendelse af videnskabeligt funderet viden vedblivende ændrer vores livsgrundlag på godt og ondt (jævnfør det generelle formål med kurserne i "Fagets Videnskabsteori").