NBIA07020U Signaltransduktion

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Signal transduktion

Uddannelse
Bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin
Kursusindhold

Videregående teoretisk kursus i den del af den molekylære biologi, der omhandler humane cellulære signaleringsnetværk og deres kontrol af cellulære funktioner. Kurset sigter også på at træne de studerende i den nødvendige kritiske analyse, der kræves til læsning af den relevante originallitteratur, og til at forstå og anvende det kvantitative grundlag for væsentlige molekylærbiologiske metoder.

Målbeskrivelser
Viden:
Kurset giver et udvidet kendskab til mammale cellers integrerede molekylære netværk og de tilhørende reaktioner, der står bag mange regulationsmekanismer og cellulær kommunikation også med det extracellulære miljø.
Efter kurset har den studerende detaljeret viden om nuværende molekylære teorier om følgende klasser af signalerende molekyler; molekyler, der interagerer med dem, og de resulterende signalveje:
  • G-protein koblede receptorer,
  • Monomere GTP-bindende proteiner,
  • Proteim kinaser A, B og C,
  • PI3 Kinaser og PTEN,
  • Nukleære receptorer,
  • Receptor tyrosin kinaser,
  • Signalerende adhæsionsmolekyler,
  • TNF familie receptorer,
  • Receptor Serin/Threonin protein kinaser,
  • Cytokin receptorer,
  • Non-receptor protein kinaser,
  • Protein phosphataser

Den studerende har også fået en udvidet viden om et større antal eksperimentelle metoder, der anvendes til analyser af cellulære signalveje, og som er nødvendige kende til for at kunne forstå originallitteraturen.


Færdigheder:
Efter kurset kan den studerende:
Bruge sit detaljerede kendskabet til mammale cellulære signaleringsveje i nye sammenhænge.
Anaysere molekylær biomedicinsk originallitteratur med emne indenfor signaltransdultion og begrunde en vurdering af enkelte artikler, deres overordnede og detaljerede struktur, værdien af de præsenterede eksperimenter i forhold til kendte teorier, de opstillede hypoteser og de konklusioner, forfatterne drager på grundlag af disse eksperimenter.
Foretage egentlig kvantitative overvejelser i forbindelse med anvendelse og analyse af radioaktive isotoper i typiske eksperimenter, der belyser signaltransduktion.
Vurdere forskellige eksperimentelle metoder til analyse af hypoteser indenfor signaltransduktion og afveje disse metoder fordele og ulemper i relation til opstillede hypoteser.
Fremlægge og formidle andres videnskabelige resultater på baggrund af læsning af relevant originallitteratur.


Kompetencer:
At kunne identificere egne læringsbehov også på baggrund af egne studier i den videnskabelige originallitteratur.
At kunne strukturere del del af egen læring der foregår ved studier afden videnskabelige originallitteratur.
Undervisningsmateriale
Se Absalon.
Kurser beliggende i 1. års blok 1 og 2 skal være bestået, og laboratorieøvelser i proteinkemi og cellebiologi skal være godkendt. Cellebiologi og Molekylærbiologi for Molekylærbiomedicinere skal være gennemført.
Forelæsninger, eksaminatorier m. litteraturgennemgang og opgaveregning.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 3
  • Forberedelse
  • 325
  • Forelæsninger
  • 31
  • Kollokvier
  • 14
  • Teoretiske øvelser
  • 39
  • I alt
  • 412
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 3 timer med opsyn.
---
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen
Ved 10 eller færre tilmeldte bliver eksamensformen ændret til mundtlig eksamen på grundlag af en udleveret originalartikel. 1 times forberedelse med hjælpemidler og ca. 30 minutters eksamination.
Kriterier for bedømmelse
For at opnå karakteren 12 skal den studerende demonstrere:
  • Detaljeret viden om nuværende molekylære teorier omkring udvalgte signaleringsveje.
  • Kendskab til alment anvendte eksperimentelle metoder indenfor faget.
  • Evne til at foretage stringente kvantitative beregninger og overvejelser i forbindelse med analyse af typiske eksperimenter indenfor faget.
  • Udpræget evne til at anvende sin viden i sammenhænge, der ikke tidligere er præsenteret for den studerende.
  • Udpræget evne til at tolke ikke på forhånd kendte eksperimentelle resultater som de præsenteres i originallitteraturen, og sætte tolkningen ind i kendte sammenhænge.