LNAF10056U Byplananalyse

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Analysis of Urban Space and Behaviour

Uddannelse
Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur
Kursusindhold
Inden for planlægning og bydesign benyttes analyser på mange forskellige niveauer og med forskelligt sigte. Eksempler kan være lokale forstudier før udvikling af design og planer, analyser af lokale forudsætninger og regionale relationer for at kunne udvikle plan- og strategi samt evalueringer og effektvurderinger med henblik på at vejlede planlægningen generelt. For alle denne slags studier gælder, at der kan trækkes på flere analysemetoder med forskelligt bidrag og fokus.

På kurset introduceres de overordnede principper for valg af metoder og gennemførelse af analyser, gennemgang af eksempler på anvendt metode, samt feltarbejde og projektarbejde i grupper med henblik på praktisk afprøvning af dataindsamling, analyser og præsentation af resultater.

Kurset består af en øvelsesdel og en teoridel, der forløber sideløbende.
I øvelsesdelen løses opgaver om forskellige analyseteknikker i grupper. Dette sker i fem byanalyse-metodeforløb, hvor følgende analysemetoder applikeres:
- visuel og strukturel stedsanalyse
- observationsanalyse
- space syntax analyse
- GIS analyse
- brugeranalyse (samfundsvidenskabelig metode).

Via de fem metodeforløb afprøves de grundliggende metode-komponenter med henblik på data-skabelse, analyse, konklusion og fremstilling. Projektarbejdet foregår dels som feltarbejde (dataindsamling), dels som skrivebordsarbejde (analyse) og afsluttes med en mundtlig fremlæggelse.

I teoridelen behandles en række ”hovedformer” inden for dataindsamling og analyse i relation til byplanområdet. Der fokuseres på betydningen af formål og vidensbehov, for-forståelse af byrummets betydning (teori) samt mulighederne for at analysere og konkludere om byplanmæssige problemstillinger. Stedsanalyser og geografisk/rumlige analyser er karakteriseret ved at fokusere på en afgrænset lokalitet og genstand for analysen er rummet/territoriet. Desuden introduceres hovedformerne inden for samfundsvidenskabelige metoder: kvalitative og kvantitative, der kan karakteriseres ved at fokusere på mennesker eller virksomheder (agenter) og deres vurderinger og handlinger.
Målbeskrivelser

Kursets hovedmålsætning er at give den studerende grundlæggende kendskab til hovedmetoder inden for analyse af byrums brug og betydning. Herunder geografisk/rumlige registreringer og analyser, såvel som kvalitative og kvantitative tilgange til indsamling og analyse af data fra respondenter.

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

Viden:
- rumlige/geografiske analyser
- grundlaget for kvalitative og kvantitative dataindsamlings- og analysemetoder
- anvendelse af samfundsvidenskabelige analysemetoder på byplanområdet.

Færdigheder:
- indsamle, analysere og præsentere data på baggrund af forskellige metodiske byanalyse-forløb
- udvælge og anvende metoder til at afdække byaktørers brugsmønstre og præferencer
- formidle sig skriftligt og mundtligt om en specifik byplanmæssig case

Kompetencer:
- overføre teorier og principper for metoder til nye situationer
- udvælge undersøgelsesmetoder ud fra formål og kontekst
- samarbejde med medstuderende om gennemførsel og afrapportering af analyseforsøg.

Undervisningsmateriale
Til kurset hører et kompedium, hvis indhold justeres fra år til år. I 2012 var litteraturen bl.a.:
Andersen, I. (2008): Den skinbarlige virkelighed. Samfundslitteratur, Frederiksberg, pp. 13-71.
Bundgaard, A., m.fl. (1982): Hvor bygning og byrum mødes. Arkitekten, 21-1982, pp. 421-438.
Finansministeriet m.fl. (2002): Vejledning om brugerundersøgelser. Uddrag, 25-38; 49-88; 91-94.
Hellevik, O. (1997): ‘Forskningsmetode’. In: Sociologi og statsvidenskab, Universitetsforlaget, Oslo, pp. 34-77.
Hillier, B. (1993): ‘Specifically Architectural Knowledge’. Nordisk Arkitekturforskning, 1993:2, pp.13-37.
Hjort, A. (1986): Om at interviewe kvalitativt. In: E.F.Jensen & R.Pittelkow (red.) Det ukendte publikum – nye metoder i medieforskningen, Københavns Universitet, pp. 99-109.
Jørgensen, P.S. (1989): ’Om kvalitative analyser – og deres gyldighed’. Nordisk Psykologi, Vol. 41, no.1, pp. 25-41.
Lynch, K. (1960): The Image of the City. Massachusetts: MIT press (26.oplag 1998), pp. 46-90.
Undervisningen består af forelæsninger, gæsteforelæsninger, feltarbejde, projektarbejde i grupper, vejledning, fremlæggelser og kollektive refleksioner. Forelæsningerne giver den principielle og teoretiske baggrund for metoder og metodevalg. Inddragelse af gæsteforelæsninger sigter mod at præsentere eksempler på anvendelse af analyser i planlægningssammenhæng. Felt- og projektarbejde bidrager med viden og erfaring i forhold til vejen fra virkelighed til data, analyse og konklusion. Alle projektopgaverne løses i grupper og danner sammen med kursuslitteraturen udgangspunkt for den afsluttende individuelle eksamen.
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse
  • 77
  • Forelæsninger
  • 63
  • Praktiske øvelser
  • 63
  • Vejledning
  • 3
  • I alt
  • 206
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 15 min
---
Krav til indstilling til eksamen
Godkendelse af 4-5 opgaver i analysemetoder, som laves i løbet af de første 6 uger.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Reeksamen
Reeksamen er mundtlig.
Kriterier for bedømmelse
For at opnå karakteren 12 henvises til kursets målbeskrivelse.