LNAB10018U Tema: Planter og teknologi i landskabsarkitektur
Årgang 2013/2014
Engelsk titel
Thematic Course: Plants and Technology in Landscape Architecture
Uddannelse
Bacheloruddannelsen i
landskabsarkitektur
Kursusindhold
Planter og teknologi fokuserer på
funktionelle, biologiske og teknologiske aspekter inden for
landskabsarkitektur, samtidig med at de kunstneriske og æstetiske
aspekter indgår for at bevare faglig fokus, helhed og motivation.
Emnerne er: Terræn, befæstelser, terrænmure, trapper, anvendelse af planter og vegetationstyper, afledning af vand, drift og pleje
I kurset behandles basale materialer som indgår i landskabsarkitektprojekter grundigt: træer, buske, urter, græs, jord, vækstmedier, vand, natursten, beton, asfalt, grus og træ. Andre materialer berøres når de indgår i et projekt eller når det er hensigtmæssigt for at belyse en problemstilling.
Forelæsninger, gæsteforelæsninger og studier baserer sig på et stort udvalg af litteratur, normer og standarder. I kombination med ekskursioner og små skitseringsøvelser samles emner i læseblokke.
Basale konstruktioner som: plantehuller, og -bede, rodvenlig befæstelse, græsbede, befæstelser, terrænmure, trapper og terræninventar indgår i forelæsninger og i problembaserede studier (læseblokke).
Problembaserede studier om: materialevalg,konstruktioner, terræn, plantevækst,
afvanding af befæstelser og kotering bruges til at introducere relevant litteratur, samt til at træne evnen til at indhente viden og bruge den i skitserng og projektering
Som et led i forståelsen af planter og teknologi i landskabsarkitektur indgår et praktisk kursus på RTS / Vilvorde i Roskilde i 8 arbejdsdage. Sikkerhedsfodtøj påkrævet.
Det praksisnære og konkrete i landskabsarkitektens arbejdsmetode - skitsering og projektering - kombineres med et teoretisk og metodologisk fundament
Til sidst i kurset løses et større landskabsprojekt, der planlægges og projekteres fra program til hovedprojekt. Under skitsering studerer den studerende emner inden for planter og teknologi. Hovedprojektet projekteres i CAD.
Emnerne er: Terræn, befæstelser, terrænmure, trapper, anvendelse af planter og vegetationstyper, afledning af vand, drift og pleje
I kurset behandles basale materialer som indgår i landskabsarkitektprojekter grundigt: træer, buske, urter, græs, jord, vækstmedier, vand, natursten, beton, asfalt, grus og træ. Andre materialer berøres når de indgår i et projekt eller når det er hensigtmæssigt for at belyse en problemstilling.
Forelæsninger, gæsteforelæsninger og studier baserer sig på et stort udvalg af litteratur, normer og standarder. I kombination med ekskursioner og små skitseringsøvelser samles emner i læseblokke.
Basale konstruktioner som: plantehuller, og -bede, rodvenlig befæstelse, græsbede, befæstelser, terrænmure, trapper og terræninventar indgår i forelæsninger og i problembaserede studier (læseblokke).
Problembaserede studier om: materialevalg,konstruktioner, terræn, plantevækst,
afvanding af befæstelser og kotering bruges til at introducere relevant litteratur, samt til at træne evnen til at indhente viden og bruge den i skitserng og projektering
Som et led i forståelsen af planter og teknologi i landskabsarkitektur indgår et praktisk kursus på RTS / Vilvorde i Roskilde i 8 arbejdsdage. Sikkerhedsfodtøj påkrævet.
Det praksisnære og konkrete i landskabsarkitektens arbejdsmetode - skitsering og projektering - kombineres med et teoretisk og metodologisk fundament
Til sidst i kurset løses et større landskabsprojekt, der planlægges og projekteres fra program til hovedprojekt. Under skitsering studerer den studerende emner inden for planter og teknologi. Hovedprojektet projekteres i CAD.
Målbeskrivelser
Planter og teknologi i
landskabsarkitektur er et planlægningsfag med særlig fokus på
planter og teknologi. Ved at bygge bro mellem planlægningsprocessen
samt planter og teknologi får man både et dybere kendskab til
planlægningsprocessen og en klarere forståelse af behovet for viden
og færdigheder inden for planter og teknologi. Kurset giver altså
både viden og kompetancer. Planter og teknologi i
landskabsarkitektur behandler basale emner inden for de
landskabsarkitektoniske elementer, senere i andre kurser har man
mulighed for dykke længere ned i planter og teknologi, i andre
beslægtede emner eller dele af den landskabsarkitektoniske
planlægnings- og projekteringsproces.
Den studerende udvikler viden og færdigheder inden for landskabsarkitektfagets arbejdsmetoder. Viden om planter, vegetationstyper, materialer, samt tekniske, konstruktive og biologiske forhold indgår i landskabsarkitektens planlægning og projektering. Landskabsarkitektfagets arbejdsmetoder, som skitsering, planlægning og projektering, detaljering udvikler og nuancerer viden og færdigheder i planter og teknologi.
Viden
Efter kurset forventes den studerende at
- Have kendskab til basisviden om materialer, elementer og konstruktioner i landskabsarkitekturen som befæstelser, terræntrapper, terrænmure, terræninventar, beplantning og græs.
- Være i stand til at indhente, vurdere og anvende viden om planter og teknologi inden for forskellige faser af planlægning og projektering på basis af anbefalede metoder og metoder fra tidligere studieaktiviteter.
Færdigheder
- Have forståelse af landskabsarkitekturen som både kunstnerisk og funktionel disciplin med særlig indsigt i planter og teknologi.
- Kunne udarbejde planer for h.h.v. terrænregulering, afvanding, belægning og beplantning, samt vurdere og bedømme disse.
Kompetencer
- Overføre teori og metoder fra skitsering, indhentning af viden og projektering til andre emner eller andre dele af et landskabsarkitektprojekt.
- Vurdere og bedømme behovet for viden og muligheden for at bearbejde den i et landskabsarkitektprojekt.
- Reflektere over hvordan planter og teknologi kan bidrage til landskabsarkitekturen.
Den studerende udvikler viden og færdigheder inden for landskabsarkitektfagets arbejdsmetoder. Viden om planter, vegetationstyper, materialer, samt tekniske, konstruktive og biologiske forhold indgår i landskabsarkitektens planlægning og projektering. Landskabsarkitektfagets arbejdsmetoder, som skitsering, planlægning og projektering, detaljering udvikler og nuancerer viden og færdigheder i planter og teknologi.
Viden
Efter kurset forventes den studerende at
- Have kendskab til basisviden om materialer, elementer og konstruktioner i landskabsarkitekturen som befæstelser, terræntrapper, terrænmure, terræninventar, beplantning og græs.
- Være i stand til at indhente, vurdere og anvende viden om planter og teknologi inden for forskellige faser af planlægning og projektering på basis af anbefalede metoder og metoder fra tidligere studieaktiviteter.
Færdigheder
- Have forståelse af landskabsarkitekturen som både kunstnerisk og funktionel disciplin med særlig indsigt i planter og teknologi.
- Kunne udarbejde planer for h.h.v. terrænregulering, afvanding, belægning og beplantning, samt vurdere og bedømme disse.
Kompetencer
- Overføre teori og metoder fra skitsering, indhentning af viden og projektering til andre emner eller andre dele af et landskabsarkitektprojekt.
- Vurdere og bedømme behovet for viden og muligheden for at bearbejde den i et landskabsarkitektprojekt.
- Reflektere over hvordan planter og teknologi kan bidrage til landskabsarkitekturen.
Undervisningsmateriale
Brander Poul Erik: Træer og buske i by og
land, Forlaget Grønt Miljø 2010
Holgersen og Dam: Befæstelser, Forlaget Grønt Miljø 2002
Normer og vejledning for Anlægsgartnerarbejde, 2010. Danske Anlægsgartnere. Forlaget Grønt Miljø.
Olsen Ib Asger: Planter i miljøet Forlaget Grønt Miljø 1999
Holgersen og Dam: Befæstelser, Forlaget Grønt Miljø 2002
Normer og vejledning for Anlægsgartnerarbejde, 2010. Danske Anlægsgartnere. Forlaget Grønt Miljø.
Olsen Ib Asger: Planter i miljøet Forlaget Grønt Miljø 1999
Faglige forudsætninger
Kompentencer svarende til
dem som Håndværk og æstetik i landskabsarkitektur
giver.
Undervisningsform
Kurset er delt op i mindre
forløb, rytmen i forløbet følger læseblokke. I blok 1 indholder
læseblokke,forelæsninger, gæsteforelæsninger, ekskursioner,
problembaserede studier, skitsering, fremlæggelse og kritik i
gennemgang af en række emner. Øvelser, skitser og undersøgelser
indgår portfolio. Et større landskabsarkitektprojekt, der løses i
grupper starter i slutningen af blok 1 og fortsætter i blok 2. Hver
studerende studerer individuelt udvalgte emner med udgangspunkt i
gruppens projekt, som en del af forløbet. Studier kan indgå i
portfolio. Der indgår desuden CAD-instruktion relevant for
hovedprojekt.
Arbejdsbelastning
- Kategori
- Timer
- Eksamen
- 40
- Ekskursioner
- 20
- Forelæsninger
- 180
- Praktiske øvelser
- 59
- Projektarbejde
- 370
- Vejledning
- 155
- I alt
- 824
Tilmelding
Selvbetjeningen på KUnet
Som meritstuderende - klik her!
Som enkeltfags-studerende (efter- og videreuddannelse) - klik her!
Som enkeltfags-studerende (efter- og videreuddannelse) - klik her!
Eksamen (Sluteksamen)
- Point
- 30 ECTS
- Prøveform
- Skriftlig aflevering med opsyn.Mundtlig prøveSluteksamen
skriftlig og mundtlig eksamen
Portfolio eksamen
Alle hjælpemidler tilladt
Vægtning: Den individuelle mundtlige prøves projektgennemgang af hovedprojekt tæller 40 %, og plantespørgsmål 20 % og portfolio 40% - Krav til indstilling til eksamen
- Hovedprojekt og portfolio skal være afleveret.
- Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
Individuel mundtlig prøve på basis af portofolio og et
hovedprojekt.Den individuelle mundtlige prøve består af gennemgang
af et emne i hovedprojekt, samt gennemgang af et plantestudie fra
portfolio Emne for projektgennemgang fastlægges i god tid inden
mundtlig prøve.
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- LNAB10018U
- Point
- 30 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
- 2 blokke
- Placering
- Blok 1 og Blok 2
- Skemagruppe
- A og C
- Kursuskapacitet
- 50
- Efter- og videreuddannelse
- Studienævn
- Studienævn for Geovidenskaber og Planlægning
Udbydende institut
- Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Kursusansvarlige
- Jan Støvring (jls@ign.ku.dk)
- Torben Dam (toda@ign.ku.dk)
Undervisere
Jan Støvring, jls@life.ku.dk, Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning, Tlf: 353-31837
Torben Ebbesen Dam, toda@life.ku.dk, Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning, Tlf: 353-31797
Palle Kristoffersen, pkr@life.ku.dk, Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning, Tlf: 353-31794
Gemt den
15-05-2013