LLEB10296U Sundhed, ernæring og livskvalitet

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Health, Nutrition and Quality of Life

Uddannelse
Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring.
Kursusindhold
Kurset vil belyse forskellige aspekter af livskvalitet, ernæring og sundhed med fokus på sammenhængen mellem samfundsmæssige og individuelle forudsætninger. Begrebet livskvalitet indbefatter det enkelte individs vaner og valg i relation til kostvaner, motionsvaner og forbrug af nydelsesmidler. Sundhedsbegrebet vil blive belyst ud fra både biologiske, ernæringsfaglige, samfundsfaglige og kulturelle vinkler. De samfundsmæssige forhold omfatter socioøkonomiske og kulturelle forhold. Og de individuelle faktorer omfatter bl.a. familiære, genetiske og etiske faktorer.

Det vil blive anskueliggjort hvorledes den danske livsstil, både med hensyn til kost, fysisk aktivitet og forbrug af nydelsesmidler kan påvirke risikoen for at udvikle livsstilssygdomme. Med hensyn til kost og ernæring, vil der blive taget udgangspunkt i, hvorledes indtag af forskellige fødevaregrupper som f. eks. frugt, grønt, fisk, kød, mejeriprodukter samt udvalgte fødevarer som f.eks. krydderier, vin og chokolade formodes at influere på sygdomsrisiko. Endvidere vil emner som mikronæringsstoffer, næringsbehov for specifikke befolkningsgrupper, samt funktionelle fødevarer blive gennemgået.

Vores valg af fødevarer vil også blive sat i et større perspektiv via fokus på både ressourceforbrug og miljøpåvirkning.

Sammenhængen mellem livskvalitet, ernæring og sundhed vil blive belyst via fokus på biologiske forskelle. Derudover ser vi ud fra et samfundsmæssigt perspektiv på hvorledes levevilkår blandt forskellige sociale grupper i samfundet påvirker samspillet mellem livskvalitet, ernæring og sundhed. Herunder belyses de bestemmende faktorer for individuelle vaner og valg.

Forelæsningerne organiseres indenfor flere områder, eksempelvis ”Introduktion”, ”Sundhed og livsstil – samt danske vaner”, ”Livskvalitet” ”Regulering, forebyggelse og sundhedsfremme, herunder klima og bæredygtighed”, og ”Ernæring og Sundhed”.

Projektarbejdet i blok II vil tage udgangspunkt i et valgfrit emne indenfor kursets overordnede rammer.
Målbeskrivelser
De studerende skal opnå en bred viden om sammenhængen mellem menneskers kost- og motionsvaner og sundhed, herunder hvilke fysiologiske processer som er involveret. Desuden vil den studerende opnå en forståelse af hvilke samfundsmæssige, sociale og kulturelle faktorer, som påvirker menneskers levevaner og livskvalitet.

Når kurset er afsluttet, forventes de studerende at kunne:

Viden:
- Udvise overblik over og beskrive den danske befolknings levevaner på de mest centrale områder (kost, rygning, motion, alkohol), og dennes betydning for livsstilsrelaterede sygdomme.
- Sammenfatte de væsentligste sundhedsmæssige aspekter af de mest centrale fødevaregrupper.
- Beskrive mulige årsagssammenhænge mellem levevaner og samfundsmæssige, sociale og kulturelle forhold, herunder hvordan vores kollektive valg af livsstil indvirker på samfundet.

Færdigheder:
- Vurdere betydningen af livsstil i forhold til sundhed.
- Formidle årsagssammenhænge mellem på den ene side fysiologiske, sociale og kulturelle faktorer og på den anden side livsstil, personlige vaner, valg, adfærd og handlinger set i relation til livskvalitet, ernæring og sundhed.

Kompetencer:
- Ud fra et naturvidenskabeligt og samfundsfagligt perspektiv skal den studerende kunne identificere, hvilke valg og handlinger i relation til livskvalitet der påvirker sundhedstilstanden.
Geissler and Powers: Human Nutrition. Elsevier Churchill Livingstone, 2011, 12. udgave.

Kursuskompendie som kan købes hos Academic Books.
LLEB10265 Introduktion til menneskets ernæring eller dertil svarende pensum.
Undervisningen koordineres og planlægges af 2 forskellige faggrupper på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, henholdsvis Fedme og Appetit-regulering (Institut for Idræt og Ernæring) og Sociologi-gruppen (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi). En række gæsteundervisere deltager desuden i undervisningsforløbet. Første halvdel af kurset (blok I) omfatter forelæsninger, teoretiske øvelser og debat-øvelser. Blok I afsluttes med en 2 timers skriftlig eksamen (vægter 33% af samlet karakter). Anden halvdel (blok II) omfatter projektarbejde, som afsluttes med individuel mundtlig fremlæggelse af projekt-arbejdet (vægter 67% af samlet karakter). Projektarbejdet tager udgangspunkt i de emner og problemstillinger, der er gennemgået i første halvdel af kurset (blok I), og munder ud i udarbejdelse og fremlæggelse af en projektrapport. Projektarbejdet udføres i grupper på 4-5 studerende under vejledning.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 4
  • Forberedelse
  • 110
  • Forelæsninger
  • 68
  • Projektarbejde
  • 190
  • Teoretiske øvelser
  • 24
  • Vejledning
  • 16
  • I alt
  • 412
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 2 timer med opsyn.
Mundtlig prøve, 20 min.
Beskrivelse af eksamen: 2 timers skriftlig eksamen efter første halvdel af kurset (blok 1). Mundtlig bedømmelse af forsvar af projektrapport i forbindelse med eksamen efter anden halvdel af kurset (blok 2).

Vægtning: Skriftlig eksamen efter første halvdel af kurset vægtes 33%. Mundtlig individuel eksamination med bl.a. individuel bedømmelse af projektrapport 67%.

Kurset er kun bestået, såfremt begge eksaminer er bestået.
En bestået del (blok 1 eller blok 2) kan overføres til nyt kursusår.
Krav til indstilling til eksamen
Aflevering og godkendelse af gruppebaseret projektrapport (blok 2).
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen
Ved 10 eller færre tilmeldte til reeksamen, vil eksamensformen blive ændret til mundtlig eksamen.
Kriterier for bedømmelse
Se venligst under "Målbeskrivelser"