JJUB55014U Privatiseringsret

Formålet med faget er at give den studerende indblik i en række retlige problemstillinger, der er forbundet med privatisering, herunder offentligt private samarbejde.

Privatisering er et særdeles væsentligt samfundsfænomen, og reguleringen heraf er omfattende og kompleks. Alene værdien af de offentlige kontrakter i EU udgør knap 20 % af BNP i medlemsstaterne, og der er mere end 10.000 søgsmål og klager årligt på EU plan på udbudsområdet. Juristen, der beskæftiger sig med privatisering i praksis må nødvendigvis have indsigt i flere retsdiscipliner, bl.a. udbudsret, EU-ret (det indre marked), forvaltningsret, procesret, konkurrenceret (statsstøtte) og arbejdsret.

I valgfaget fokuseres der på EU-udbudsretten og dermed på konkurrencen om de offentlige kontrakter i EU og sanktioneringen af overtrædelser af regelsættet. Omtrent halvdelen af lektionerne i valgfaget vedrører dette tema, hvor der ses nærmere på reglernes formål, udvikling, anvendelsesområde, konkurrenceformer (udbudsprocedurer), udvælgelsen af de potentielt bedste leverandører, udelukkelsen af tilbudsgivere fra konkurrencen og identifikationen af den vindende tilbudsgiver. Baggrunden for også at fokusere på håndhævelsen af udbudsreglerne er, at overtrædelser sanktioneres særlig effektivt, da EU i høj grad har stillet krav til de nationale håndhævelsessystemers indretning. Eksempelvis kan ulovligt indgåede offentlige kontrakter nu i kvalificerede tilfælde erklæres uden virkning (ugyldige) med vidtrækkende konsekvenser for det offentlige, borgerne og medkontrahenten, der har indrettet sig i tillid til den indgåede kontrakt. Der er også adskillige erstatningssøgsmål mod det offentlige på området, bl.a. fordi en kommune eksempelvis kan blive dømt til at betale erstatning for tabt fortjeneste til en forsmået tilbudsgiver – uden at tilbudsgiveren skal opfylde kontrakten!

I undervisningen inddrages desuden en række beslægtede problemstillinger, der er nært forbundet med udbudsretten. Der ses bl.a. på fænomenet offentlige private partnerskaber (OPP) der i Danmark hidtil kun har været anvendt i begrænset omfang, men særdeles hyppigt i f.eks. England. Vi ser nærmere på erfaringerne med OPP og de juridiske og praktiske problemer, der er forbundet med OPP-aftaler i en dansk kontekst. Desuden fokuseres på de krav til udvælgelsen af den private partner, der bl.a. følger af statsstøttereglerne og på andre væsentlige begrænsninger af aftalefriheden som eksempelvis indskrænkningerne i adgangen til at ændre på OPP-aftalen, der følger af udbudsretten. Vi ser også nærmere på krydsfeltet mellem udbudsregler og statsstøtteregler, bl.a på hvornår det offentlige kan eller skal udelukke en tilbudsgiver fra at konkurrere om de offentlige kontrakter og på om offentlige enheder kan få kontrakter uden konkurrenceudsættelse som en slags ”dåbsgave” for at gøre privatisering mulig eller mere profitabel for det offentlige.
En anden variant af privatisering, der indtil dato kun har været reguleret i mindre omfang i dansk og international sammenhæng, er salg af offentlige aktiver. Dette tema behandles med hovedvægten på de statsstøtteretlige problemstillinger.
Endelig ser vi nærmere på de ansættelsesretlige konsekvenser af privatiseringer, der typisk har stor økonomisk betydning i praksis.