JJUA55046U Folkeretten og international politik

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

International Law and World Affairs

Kursusindhold

Formålet med kurset er at belyse betydningen af folkerettens normer for international politik, herunder samspillet mellem folkeret og international politik. Folkeretten søges belyst fra den synsvinkel, at folkeretten dels er en normskabende faktor for aktørerne i international politik, dels et produkt af den samme internationale politik. Det søges også belyst, hvordan nationale interesser og handlemuligheder kan være bestemmende for nationernes forskellige tilgang til folkeretlige normer. Faget giver ikke en samlet fremstilling af folkeretten, men udvælger en række emner til særlig behandling. De emner, der udvælges, ligger som udgangspunkt uden for pensum på jurastudiets grunduddannelse, hvorfor faget desuden er et kursus i "specialfolkeret" eller "udvidet folkeret".

På kursus gennemgås en række udvalgte emner, hvor folkeretten regulerer eller griber ind i politiske konflikter. Der lægges vægt på at inddrage temaer, hvor samspillet mellem folkeretten og international politik fremgår særlig tydeligt. Som eksempel på sådanne temaer kan nævnes:
* Krisen i Libyen og humanitær intervention
* USAs operationer i Pakistan og Yemen
* det folkeretlige grundlag for Irak-krigen
* den internationale debat om anerkendelsen af Kosovo og Palæstina som stat
* FN Sikkerhedsrådets rolle og beføjelser
* hensigt og konsekvenser af internationale militæroperationer set fra en politisk og folkeretlig vinkel
* samspillet mellem FN Sikkerhedsråd og den Internationale Straffedomstol
* Arktis og folkeretten

Der lægges vægt på en løbende udvikling af diskussionstemaerne fra år til år, hvorfor ændringer kan forekomme.

Målbeskrivelser

- Redegøre for de basale folkeretlige begreber, herunder retsdannelse, fortolkning og FN’s opbygning og diskutere deres betydning i forhold til folkeretlige og internationalt politiske problemstillinger
- Forklare, analysere og diskutere udvalgte folkeretlige emner i deres internationale, politiske kontekst. Emnerne bliver gennemgået i undervisningen og pensum og kan skifte fra år til år for at bevare aktualiteten.

P.t. omfatter emnerne bl.a. følgende:
• Krisen i Libyen og humanitær intervention
• USAs operationer i Pakistan
• Darfur-krisen i et folkeretligt lys
• det folkeretlige grundlag for Irak-krigen
• den internationale debat om anerkendelsen af Kosovo og Palæstina som stat • FN Sikkerhedsrådets rolle og beføjelser
• hensigt og konsekvenser af internationale militæroperationer set fra en politisk og folkeretlig vinkel
• samspillet mellem FN Sikkerhedsråd og den Internationale Straffedomstol
• ICCs aggressionsforbrydelse
• Arktis og folkeretten

- Identificere de folkeretlige og politiske aspekter i disse emner og redegøre, diskutere og træffe afgørelse mellem de forskellige positioner på de ovenfor anførte områder
- Identificere, diskutere og evaluere styrker og svagheder ved det folkeretlige system med særlig fokus på de ovenfor anførte områder
- Analysere og perspektivere de relevante folkeretlige regler i forhold til deres betydning og begrænsning i det internationale politiske system.
- Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde


1) Indgående kendskab til juridisk informationssøgning i forhold til nationale og internationale retskilder og faglitteratur (ifm studenteroplæg + synopseskrivning)
2) Kendskab til retsvidenskab som akademisk disciplin (ifm gennemgang og diskussion af forskellige folkeretlige teorier omkring traktatsfortolkning, statsanerkendelse etc.)
3) Indgående kendskab til dansk rets og retsvidenskabs placering i en større international sammenhæng (ifm diskussioner omkring den danske implementering af folkeretlige normer, fx ifm jurisdiktion eller ICC forbrydelser)
4) Specialiseret faglig viden inden for en eller flere juridiske discipliner (faget er et kursus i specialefolkeret, der går i dybden med en række af de problemstillinger, der bliver introduceret på BA)
5) Indgående kendskab til juraens etiske og moralske problemstillinger (ifm diskussioner omkring folkeretlige reguleringsmuligheder, fx ift retten til humanitær intervention og responsibility to protect)
6) Anvende den juridiske metode til at løse komplekse, juridiske opgaver + Diskutere retlige og samfundsmæssige problemstillinger i en national såvel som international sammenhæng + Træffe kvalificerede juridiske beslutninger og reflektere kritisk over trufne afgørelser (ifm studenteroplæg der handler om at "løse" konkrete cases og at diskutere dem med et hold, der argumenterer den respektive case fra det modsætte perspektiv)
7) Rådgive om retlige problemstillinger under hensyntagen til politiske, økonomiske og samfundsmæssige forhold (ifm med undervisningsemner som handler om ikke afsluttede forløb som fx spørgsmålet om hvorvidt Danmark skal ratificere ICCs aggressionsforbrydelse -- her vil de studerende opfordres at formulere rådgivning til Udenrigsministeren på basis af en folkeretlig og retspolitisk vurdering)
8) Selvstændigt gennemføre retsvidenskabelige analyser – ved systematisk, kritisk og selvstændigt at identificere og analysere komplekse retsvidenskabelige problemstillinger – på specialeniveau (det er undervisernes ambition, at de studerende ifm synopseskrivningen bliver netop undervist at identificere og analysere relevante problemstillinger)
9) Reflektere kritisk over juraens samfundsmæssige rolle i en dansk og international sammenhæng (ifm spørgsmålet om anerkendelsen af Palæstina eller den folkeretlige regulering af angrebskrig hvor kritiske forfatter sætter spørgsmålstegn ved folkerettens potentiale til at regulere området)

Pensum offentliggøres senere og vil bestå af 700-750 sider, som vil være tilgængeligt i Absalon.

OBS! En stor del af pensum er på engelsk.
Det forudsættes, at de studerende har kendskab til folkerettens grundprincipper fra gennemgangen på jurastudiets grunduddannelse eller tilsvarende.

Folkeretspensum fra grunduddannelsen vil ikke blive gennemgået på faget, der sigter mod at være et reelt overbygningsfag på internationalt niveau. Der forventes desuden aktiv deltagelse fra de studerende i timerne.
Faget vil ikke bestå af forelæsninger, men arbejde ud fra dialogbaseret undervisning. Der lægges vægt på diskussion på holdet af relevante problemstillinger, hvorfor der forudsættes en aktiv kursistdeltagelse, herunder i forbindelse med præsentation på holdet og simulationsøvelser i hold med udgangspunkt i case-studies, domme mv. For at understrege faget aktualitet og relevans vil der løbende henvises til nyhedshistorier med folkeretlige problemstillinger. Alle studerende opfordres derfor at abonnere på relevante blogs som www.opiniojuris.org eller www.lawfareblog.com.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 12
  • Praktiske øvelser
  • 12
  • Projektarbejde
  • 12
  • Teoretiske øvelser
  • 11
  • Vejledning
  • 1
  • I alt
  • 48
Point
15 ECTS
Prøveform
Mundtligt forsvar, 20 min
Mundtlig eksamen på baggrund af synopsis, 20 minutter
Krav til indstilling til eksamen
Alle studerende skal bidrage til undervisningen med hjælp af korte oplæg om relevante domme, traktater, tekster etc. som underviserne udpeger. For at håndtere holdstørrelsen er det påtænkt, at de studerende bliver inddelt i små grupper á 2-3 studerende og gennemfører aktiviteten sammen. Ideen er, at inddrage de studerende, til at træne dem i fremlæggelsesmetoder (ved at give feedback efter oplægget) + i at identificere relevant materiale + problemer.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
9. - 13. december 2013 (vejl. periode)
Kriterier for bedømmelse
I overenstemmelse med ovenstående læringsmål