JJUA55041U Bioret (tidligere Bioret og Bioetik)

Årgang 2013/2014
Engelsk titel

Bio-law and bio-ethics

Kursusindhold

Kursets formål er at give de studerende forudsætninger for at arbejde med bioretlige problemstillinger og anskue bioretten i sammenhæng med bioetikken.  Bioretten beskæftiger sig med de retlige problemstillinger der er opstået som følge af udviklingen inden for bioteknologien og bioteknologiens indflydelse på mennesker, dyr og planter. Disse problemstillinger har igennem de seneste år ført til en udbredt debat og til indførelse og ændringer af en række love. De bioretlige problemstillinger må forventes at være væsentlige temaer på dagsordenen, også i årene, der kommer - både i relation til debat og lovgivning og såvel nationalt som internationalt. Bioretten omfatter en række retlige fagområder, herunder menneskeret, sundhedsret, strafferet, ansættelsesret, patentret og dyreret. 

I takt med revolutionerne inden for de biomedicinske og bioteknologiske forskningsområder opstår spørgsmål om, hvorvidt der kan eller bør sættes retlige grænser for anvendelsen af den moderne bioteknologi og biomedicin. Disse spørgsmål involverer etiske hensyn, overvejelser om relevante styringsmekanismer, fordele og ulemper ved forskellige former for regulering, etikkens rolle i forhold til retten m.v.

Kurset indledes med at introducere begreberne bioret- og bioetik. Forholdet mellem ret og etik anskues ud fra forskellige retsfilosofiske teorier, og spørgsmålet om regulering af bioteknologien og dens anvendelse diskuteres. Der vil løbende blive inddraget cases til belysning af de teoretiske problemstillinger. Der lægges vægt på reguleringens indhold, hvordan etikken har påvirket retten, og hvilke sammenhænge, forskelle og ligheder, der er mellem retten og etikken inden for området. Fordele og ulemper ved forskellige styringsmekanismer drøftes ligeledes. I denne forbindelse redegøres bl.a. for de institutioner, der er oprettet til at administrere eller udvikle etikken inden for særlige områder, herunder Det Etiske Råd.

Den internationale regulering på området medtages, herunder Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin,

•  Ret og bioret
•  Forholdet mellem ret og etik
•  Autonomiprincippet (den enkeltes frihed og selvbestemmelsesret)
•  Videnskabelige forsøg
•  Kunstig befrugtning.
•  Gentest, herunder forsikrings- og ansættelsesret.
•  Fosterdiagnostik og ægsortering
•  Stamceller og kloning
•  Dødshjælp, abort og fosterreduktion.
•  Organdonation.

Målbeskrivelser

- Redegøre for biorettens og bioetikkens grundprincipper
- Forklare og reflektere over samspillet mellem ret og etik
- Identificere relevante bioretlige og bioetiske problemer ud fra et komplekst materiale
- Analysere komplekse bioretlige og bioetiske problemstillinger og samspillet mellem disse
- Argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige og etiske argumenter
- Placere konkrete problemstillinger i en bioretlig sammenhæng på en måde, der viser overblik og indsigt.
- Kritisk reflektere over bioretlige reguleringer og lovgivningsstrategier og perspektivere disse ud fra bioetiske overvejelser
- Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde

Janne Rothmar Herrmann, Bioret,
Materialesamling (artikler og domme)
Det forventes, at deltagerne er indstillet på at indgå aktivt i undervisningen ved at deltage i diskussioner.
Bioret og bioetik og International Biolaw udelukker hinanden. Man kan derfor i sit studieforløb kun følge og blive eksamineret i ét af disse fag.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 34
  • I alt
  • 34
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Eksamen består af en selvstændig skriftlig opgave, der kan udarbejdes individuelt eller i fællesskab. Den studerende vælger selv sin problemformulering, der skal godkendes af underviseren. Problemformuleringen kan tage udgangspunkt i et af kursets temaer eller en anden bioretlig problemstilling. Der vil undervejs være mulighed for at få sparring og vejledning. Omfang: 1 studerende: Max 35.100 tegn ekskl. mellemrum 2 studerende: Max 58.500 tegn ekskl. mellemrum 3 studerende: Max 81.900 tegn ekskl. mellemrum.

Processen med at udarbejde den selvstændige skriftlige opgave er en god forberedelse til specialeskrivningen, og en god selvstændig skriftlig opgave med et velvalgt emne vil også kunne være afsæt til et speciale.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode
3. juni 2014