JJUA55041U Bioret (tidligere Bioret og Bioetik)

Kursets formål er at give de studerende forudsætninger for at arbejde med bioretlige problemstillinger og anskue bioretten i sammenhæng med bioetikken.  Bioretten beskæftiger sig med de retlige problemstillinger der er opstået som følge af udviklingen inden for bioteknologien og bioteknologiens indflydelse på mennesker, dyr og planter. Disse problemstillinger har igennem de seneste år ført til en udbredt debat og til indførelse og ændringer af en række love. De bioretlige problemstillinger må forventes at være væsentlige temaer på dagsordenen, også i årene, der kommer - både i relation til debat og lovgivning og såvel nationalt som internationalt. Bioretten omfatter en række retlige fagområder, herunder menneskeret, sundhedsret, strafferet, ansættelsesret, patentret og dyreret. 

I takt med revolutionerne inden for de biomedicinske og bioteknologiske forskningsområder opstår spørgsmål om, hvorvidt der kan eller bør sættes retlige grænser for anvendelsen af den moderne bioteknologi og biomedicin. Disse spørgsmål involverer etiske hensyn, overvejelser om relevante styringsmekanismer, fordele og ulemper ved forskellige former for regulering, etikkens rolle i forhold til retten m.v.

Kurset indledes med at introducere begreberne bioret- og bioetik. Forholdet mellem ret og etik anskues ud fra forskellige retsfilosofiske teorier, og spørgsmålet om regulering af bioteknologien og dens anvendelse diskuteres. Der vil løbende blive inddraget cases til belysning af de teoretiske problemstillinger. Der lægges vægt på reguleringens indhold, hvordan etikken har påvirket retten, og hvilke sammenhænge, forskelle og ligheder, der er mellem retten og etikken inden for området. Fordele og ulemper ved forskellige styringsmekanismer drøftes ligeledes. I denne forbindelse redegøres bl.a. for de institutioner, der er oprettet til at administrere eller udvikle etikken inden for særlige områder, herunder Det Etiske Råd.

Den internationale regulering på området medtages, herunder Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin,

•  Ret og bioret
•  Forholdet mellem ret og etik
•  Autonomiprincippet (den enkeltes frihed og selvbestemmelsesret)
•  Videnskabelige forsøg
•  Kunstig befrugtning.
•  Gentest, herunder forsikrings- og ansættelsesret.
•  Fosterdiagnostik og ægsortering
•  Stamceller og kloning
•  Dødshjælp, abort og fosterreduktion.
•  Organdonation.