JJUA55040U Strafferet og menneskeret
Criminal Justice and Human Rights
Strafferetten er i stigende grad under indflydelse af
menneskeretten – ikke mindst på grund af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols righoldige praksis.
Menneskerettighederne har betydning i forhold til beskyttelsen af
gerningspersoner mod vilkårlige overgreb fra statsmagtens side og
mod at blive dømt for handlinger, som vedkommende har en
menneskeret til at begå. Menneskeretten har imidlertid også
betydning i forhold til beskyttelsen af ofre for forbrydelser.
Dette gælder i relation til spørgsmålet om, hvilke handlinger der
skal være kriminaliseret, og i relation til spørgsmålet om, hvilke
pligter staten har, hvis en borger er i risiko for at blive udsat
for en forbrydelse. Endvidere følger det af menneskeretten, at
ofret skal have anerkendt den krænkelse, som forbrydelsen har
forvoldt. Forbuddet mod diskrimination – både af gerningspersoner
og af ofre – vil tillige blive inddraget.
Kursusfagets formål er at give en indgående indsigt i samspillet
mellem strafferetten og menneskeretten. De studerende skal opnå en
sådan indsigt, at de selvstændigt kan identificere de typer af
strafferetlige konflikter, hvor menneskeretten kan tænkes at have
særlig betydning ud fra mere overordnede overvejelser om de bærende
værdier i menneskeretten og strafferetten og ud fra overvejelser
over, hvem menneskeretten er sat til at beskytte.
Kurset angår spørgsmål af såvel generel som specifik karakter.
Kurset opridser de (danske) strafferetlige ansvarsbetingelser,
herunder det strafferetlige legalitetsprincip, som det har fundet
udtryk i straffelovens § 1. Endvidere gives der en introduktion til
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og til Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols fortolkningsstil.
Dernæst gennemgås det menneskeretlige strafferetlige
legalitetsprincip og forbuddet mod strafansvar og øget straf med
tilbagevirkende kraft, som det fremgår af konventionens artikel 7
med tilførende domspraksis fra menneskerettighedsdomstolen.
Spørgsmål, der knytter sig til artikel 7, vil tillige blive
inddraget.
Endvidere vil domstolens praksis vedrørende doktrinen om statens
positive forpligtelser af betydning for strafferetten (beskyttelsen
af ofret) blive gennemgået, ligesom forbuddet mod diskrimination
vil blive drøftet.
Herefter gennemgås enkelte menneskerettigheders betydning for afgrænsningen af de (danske) materielle straffebestemmelser (ytringsfriheden, religionsfriheden, privatlivsbeskyttelsen etc.)
Fagets mål er, at den studerende skal kunne:
- Redegøre for indholdet af det (danske) strafferetlige
legalitetsprincip og det menneskeretlige strafferetlige
legalitetsprincip.
- Redegørefor og forklare samspillet mellem det
danske strafferetlige legalitetsprincip og det menneskeretlige
strafferetlige legalitetsprincip, herunder hvilke forskelle og
ligheder de to principper rummer, og hvilket beskyttelsesniveau de
hver især repræsenterer.
- Redegørefor ogdiskutere
Menneskerettighedsdomstolens fortolkningsstil og dens betydning for
den strafferetlige fortolkning og retsanvendelse.
- Forklare og analysere samspillet mellem den materielle
strafferet og de enkelte menneskerettigheder
- Identificere og analysere staternes
kriminaliseringspligt og efterforskningspligt både ud fra
synsvinklen borgernes beskyttelse mod statsmagtens overgreb, og ud
fra synsvinklen borgernes ret til at statsmagten beskytter dem mod
overgreb fra andre borgere
- Identificere og analyse diskriminationsforbuddet
betydning i strafferetten
- Diskutere fordele og ulemper og foretage en kritisk
afvejning af menneskerettighedernes dobbeltrolle i strafferetten
(beskyttelsen af gerningspersonen og ofrets ret til at få anerkendt
den krænkelse, vedkommende ved forbrydelsen har været udsat
for).
- Perspektivere kursusfagets konkrete problemstillinger
på en måde, der viser overblik og indsigt.
- Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt
og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende
måde
Trine Baumbach, Strafferet i et menneskeretligt perspektiv, Materialesamling (artikler og domme), 2009 Pensum omfatter ca. 500 sider
- Kategori
- Timer
- Forelæsninger
- 34
- I alt
- 34
- Point
- 10 ECTS
- Prøveform
- Mundtlig prøve, 20 minMundtlig eksamen med forberedelse
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ekstern censur
- Eksamensperiode
- Efterår: 13. - 17. januar 2014 (vejl. periode) Forår: 2. - 6. juni 2014 (vejl. periode)
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- JJUA55040U
- Point
- 10 ECTS
- Niveau
- KandidatKandidat tilvalg
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår og Forår
- Skemagruppe
- C2 og B2
- Kursuskapacitet
- 40 studerende
- Efter- og videreuddannelse
- Studienævn
- Jura
Udbydende institut
- Det Juridiske Fakultet
Kursusansvarlige
- Trine Baumbach (trine.baumbach@jur.ku.dk)
Undervisere
Lektor, ph.d. Trine Baumbach