JJUA55027U Statsborgerskab og unionsborgerskab

Det er kursets formål, at deltagerne skal erhverve sig en grundlæggende viden om og indsigt i reglerne om erhvervelse og fortabelse af dansk statsborgerskab samt reglerne om unionsborgerskabet. Deltagerne skal kunne deltage i den fremtidige debat om behovet for ændringer af dansk statsborgherskabslovgivning. Grundlæggende skal de kunne analysere dansk statsborgerret i en migrations- og EU-retlig kontekst med forståelse for statsborgerskabets betydning i bred forstand. Deltagerne vil erhverve en fyldestgørende introduktion til reglerne og være i stand til at analysere samspillet mellem det danske statsborgerskab og unionsborgerskab, og vil kunne anvende regelsættet i en praktisk kontekst. I den forbindelse skal de også kunne reflektere kritisk over spørgsmål om identitet, integration og multikulturalisme. Gennem en sådan perspektivering skal deltagerne blive i stand til fagligt at kunne arbejde med de komplicerede statsborgerretlige og statsborgerretspolitiske problemstillinger.

Statsborgerretten, det vil sige det retsområde, der omhandler statsborgerskabs erhvervelse og fortabelse (og til dels statsborgerskabets indhold) var indtil for nylig et relativt upåagtet retsområde i Danmark. De få retstvister, der opstod, kunne dreje sig om ’tekniske’ afgrænsninger af, om en person på et givet tidspunkt havde erhvervet eller fortabt dansk statsborgerskab – eller indfødsret, som statsborgerskab også kaldes her i landet. I de seneste tiår har dette imidlertid ændret sig. Danmark er blevet et immigrationsland, de fastboende immigranter ønsker at få dansk statsborgerskab og dermed bl.a. en sikker opholdsstatus. Samtidig er statsborgerskab i en EU-medlemsstat adgangsbillet til unionsborgerskab og unionsborgerrettigheder, herunder ret til fri bevægelighed m.v. Via EU-Domstolen er statsborgerretten kommet under indflydelse af EU-retten, og gennem EU-retten har andre landes statsborgerskabsregulering fået betydning for Danmark.
Lovgivningen om dansk statsborgerskab adskiller sig på flere områder fra andre landes statsborgerskabslovgivninger. Det gælder i særlig grad procedurereglerne for udlændinges erhvervelse af dansk statsborgerskab. Her bestemmer grundloven, at det kun kan ske ved lov. Den praksis, der p.t. følges, er forbundet med en række væsentlige retssikkerhedsmæssige problemer. Regeringen har derfor også i regeringsgrundlaget for 2011-12 varslet en række ændringer på statsborgerskabslovgivningens område, herunder ændringer af procedurereglerne.

Kurset indeholder en international, en europæisk og en dansk del. Der indledes med en introduktion af statsborgerretten og statsborgerskabets idehistorie. Dernæst omtales i korthed de relevante internationale retsprincipper og suverænitetsdoktrinen, som spiller en stor rolle på statsborgerrettens område; i den forbindelse behandles også spørgsmål om forholdet mellem dansk og international ret.
I øvrigt omfatter den internationalretlige gennemgang følgende:
- Den første internationale kodifikation af statsborgerretten
- Menneskerettighedernes betydning for statsborgerretten
- Statsløses retsstilling
- Den internationalretlige gennemførelse af retten til et statsborgerskab
- Ligebehandling på statsborgerrettens område
- Dobbelt statsborgerskab
- Den Europæiske Konvention om Statsborgerret
Herefter gennemgås nogle elementer i den statsborgerretlige regulering i andre europæiske lande og unionsborgerrettens betydning for statsborgerretten – og vice versa. I den forbindelse vil et antal domme fra EF-Domstolen og visse EU-retsakter blive gennemgået.
Sidste del af kurset omhandler den danske indfødsret, herunder indfødsrettens historiske forudsætninger. Under gennemgangen vil der blive lagt særlig vægt på naturalisationsreglerne, og det vil blive diskuteret, hvilken betydning den historiske udvikling har for deres forståelse. De seneste års stramninger vil blive vurderet både i forhold til international ret og i forhold til formålsbetragtninger om en bedre integration af udlændinge. De forskellige reformmuligheder på indfødsretsområdet vil blive overvejet. I den forbindelse vil der blive samlet op på den teoretiske ramme for behandlingen af nutidige indfødsretsspørgsmål. Med udgangspunkt i den klassiske filosofisk-politiske tænkning vil forskellen mellem det ’tynde’ og det ’tykke’ statsborgerskabsbegreb blive belyst. Også spørgsmål om det multikulturelle statsborgerskab som en ny model for statsborgerskab i en liberal vestlig retsstat vil blive drøftet.